Rige hjertesvigtpatienter behandles bedre og overlever langt oftere end fattige Læger og det øvrige sundhedspersonale skal være mere bevidste om deres måde at behandle ressourcesvage og stærke hjertesvigtpatienter på, mener forsker bag undersøgelse, som afdækker uligheder i behandlingen af hjertesvigtpatienter.

Når en ressourcesvag pensionist indlægges med hjertesvigt, er der næsten 20 pct. risiko for, at han vil dø inden for et år. Hvis hans mere ressourcestærke nabo derimod indlægges af samme årsag, er hans risiko for at dø inden for et år mindre end ni pct.

Det fremgår af projektet ‘Afdækning af uligheder i behandling’, som Søren Geckler og Henning Hansen fra CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, står bag.

Formålet med projektet var at kombinere kvalitetsdata om sygehusbehandling med registerdata fra bl.a. Danmarks Statistik for at undersøge, om der er kvalitetsforskelle i den behandling, som forskellige socioøkonomiske grupper modtager.

Søren Geckler mener, at der i det danske sundhedsvæsen er forbavsende lidt opmærksomhed omkring uligheder i behandling og de konsekvenser, det har.

(Klik for større version)
(Klik for større version)

»Fri, let og lige adgang til behandling er et lovfæstet grundprincip i det danske sundhedsvæsen, hvor ydelser fordeles efter behov, og ikke efter den enkeltes betalingsevne. Ingen ønsker ulighed i behandling. Derfor har det overrasket os, at der er så ringe viden om socioøkonomiske forskelle i behandling — især i forhold til vores viden om f.eks. lighed i adgang til uddannelser. Det er paradoksalt, at vi på den ene side ved meget om forskelle i sygeligheden mellem forskellige socioøkonomiske grupper, men næsten intet om socioøkonomiske forskelle i sundhedsvæsenets behandling af de syge — om socioøkonomiske grupper behandles lige godt i forhold til deres sygdom og de kvalitetsmål, de sundhedsprofessionelle har opstillet,« siger Søren Geckler.

På den baggrund brugte CASA-forskerne landsdækkende databaser og registre for apopleksi og hjertesvigt til at analysere spørgsmålet.

Deres udgangspunkt var, at behandlingskvalitet for en patientgruppe kan måles ud fra, i hvor høj grad kvalitetsindikatorerne i NIP (Det Nationale Indikator Projekt) er opfyldt. Herefter undersøgte de, om der på tværs af sygehusafdelingerne er forskelle i indikatoropfyldelsen mellem forskellige socioøkonomiske grupper.

Analysen viste, at der blandt de hjertesvigtpatienter, der døde inden for et år, var signifikant forskel på indikatoropfyldelsen mellem de ressourcesvage og de ressourcestærke pensionister. De fire essentielle procesindikatorer (ekkokardiografi, NYHA-klassificering af sygdommens sværhedsgrad, ACE-hæmmer/angiotensin-2-receptor-behandling, betablokkerbehandling) var opfyldt for 44,1 pct. af de ressourcesvage pensionister med hjertesvigt, men for 58,5 pct. af de ressourcestærke.

Blandt de patienter, der var i live efter et år, var der derimod minimal forskel. Her havde ca. 75 pct. af patienterne i begge grupper fået opfyldt de fire essentielle indikatorer.

»Her er der tale om målopfyldelsen for kvalitetsindikatorer, som fagfolkene selv finder væsentlige. Men på trods af, at de selv har defineret indikatorerne som vigtige for behandlingen, har socioøkonomiske forhold altså stor betydning for sandsynligheden for, at undersøgelserne og behandlingerne gennemføres,« siger Søren Geckler.

Fremskridt på nogle områder

Undersøgelsen viser dog også, at de ressourcesvage pensionisters dårligere position langsomt forbedres i løbet af de tre års opgørelser (2010-2012), indikatorerne stammer fra.

Det tolker Søren Geckler sådan, at der på nogle hospitaler — bevidst eller ubevidst — er udviklet behandlinger, som bedre kompenserer de svageste hjertesvigtpatienter. De erfaringer bør udnyttes systematisk, mener Søren Geckler:

»Når socioøkonomiske forskelle mellem behandlinger og hospitaler varierer over tid, tyder det jo på, at det faktisk er muligt at imødegå de sociale uligheder. Men det sker desværre hverken automatisk eller nationalt.«

For at belyse, hvor meget socioøkonomiske forhold betyder for mængden af behandling, så CASA-forskerne på gruppernes forbrug af DRG-takster og det antal dage, de var indlagt for deres hjertesvigtsygdom. De ressourcestærke hjertesvigtpatienter udløste i gennemsnit DRG-takster for godt 110.000 kr. for ca. ti dages indlæggelse, de svage patienter tilsvarende ca. 90.000 kr. for godt ni dages indlæggelse.

Hvordan ser det ud på andre områder?

»DRG-forbrug kan også ses som et index for mængden af behandling, som den enkelte patient modtager. De ressourcestærke har med andre ord fået væsentlig mere behandling og de ressourcesvage mindre behandling, mens de var indlagt,« siger Søren Geckler.

Hans bekymring er, om undersøgelsens resultater kan være udtryk for en mere generel tendens til ulighed i behandling.

»Når vi kan afdække betydelig ulighed inden for et område, der er fokus på, og hvor der allerede sker en systematisk opsamling af kvalitetsdata, hvordan ser det så ud for patienter inden for sygdomsområder, som ikke monitoreres i samme grad? Det vil også være oplagt at gå videre med at undersøge, om der er lignende forskelle i indikatoropfyldelsen for andre sygdomsområder, hvor der findes NIP-data, f.eks. KOL-patienter, hoftebrudspatienter, patienter, der har fået lavet akut mavekirurgi, og på andre områder, hvor der findes anvendelige kvalitetsdata,« siger Søren Geckler.

Han erkender, at en undersøgelse, som påviser, at en hjertesvigtpatients personlige ressourcer har betydning for behandlingsforløbet, vil få nogle sundhedsprofessionelle til at gå i forsvarsposition. I stedet så Søren Geckler hellere, at resultaterne blev brugt til at rette op på ulighederne.

»Vi har bevæget os fra fornemmelse til evidens. Jeg er ikke i tvivl om, at vi her har fat i en væsentlig problemstilling. Samtidig må vi også erkende, at undersøgelsen rejser mange spørgsmål, som endnu ikke kan besvares. F.eks. ved vi ikke præcist, hvorfor dødeligheden er højere blandt de ressourcesvage patienter, hvad der styrer lægens valg af behandling, og hvilke konsekvenser behandlingen har for det videre forløb hos den enkelte patient. Ligesom vores tidligere sundhedsminister Astrid Krag mener jeg, at sociale indikatorer skal være en del af det dokumentationsarbejde, som foregår i sundhedsvæsenet. Behandling af ulighed i behandling starter med bedre data,« siger Søren Geckler.

Skriv kommentar