Nye anbefalinger om behandling af overvægt i kommunerne får kølig modtagelse af læge i almen praksis
»Vi kommer til at stå med en stor gruppe, som oplever at de har fejlet, og nogen af dem ender med selv at tro, at de må være uduelige, dovne og dumme. Det kaldes internaliseret stigmatisering og er forbundet med udvikling af angst, depression og selvmordsforsøg, men den problematik har man ikke forholdt sig til i anbefalingerne,« siger Rasmus Køster-Ramussen, der indtil DSAM, trak sig fra arbejdet, var foreningens repræsentant i arbejdsgruppen bag de nye anbefalinger.

Nye anbefalinger om behandling af overvægt i kommunerne får kølig modtagelse af læge i almen praksis De praktiserende lægers tidligere repræsentant i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe er ikke imponeret over nye anbefalinger om behandling af børn og voksne med svær overvægt i kommunalt regi.

»Rodebutik« og »selvmodsigende kludetæppe«.

Sådan betegner læge i almen medicin Rasmus Køster-Rasmussen de anbefalinger om Livsstilsintervention ved svær overvægt, som Sundhedsstyrelsen sendte ud 4. marts. Forud for lanceringen ligger flere års arbejde og en heftig debat, som sidste sommer kulminerede i, at Rasmus Køster-Rasmussen på vegne af DSAM trak sig ud af den arbejdsgruppe, som står bag anbefalingerne.

Nu er den altså omsider landet, den 56 sider lange anbefaling, der er målrettet kommunerne og beskriver, hvilket indhold og hvilke rammer der giver de mest effektive livsstilsinterventioner ved svær overvægt i alderen fem år og opefter.

Sundhedsstyrelsens anvisninger får imidlertid en kølig modtagelse af Rasmus Køster-Rasmussen.

»Anbefalingerne har været fire år undervejs, og feltet har flyttet sig i mellemtiden. Undervejs har læger og forskere fået øjnene op for den videnskabelige litteratur om stigmatisering, men vi har ikke fået den viden integreret med målet om at opspore overvægtige til kommunale vægttabsprogrammer. Måske er det en af forklaringerne på, at anbefalingen er blevet en rodebutik, for den er startet i øst og endt i vest. Man har forsøgt at få anbefalingerne til at rumme det hele, men i stedet ender det med at blive et selvmodsigende kludetæppe,« siger han.

Vægttabsprogrammer giver kun ringe vægttab

Rasmus Køster-Rasmussen kritiserer blandt andet, at omdrejningspunktet fortsat er et klassisk vægttabsprogram, som, han mener, bidrager yderligere til selvstigmatisering og skyldfølelse. Netop det var også en af grundene til, at DSAM trak stikket fra samarbejdet i sommers.

»Evidensen på området viser fuldstændig entydigt, at vægttabsprogrammer hverken gør folk tyndere eller giver dem betydende sundhedsforbedringer. Ifølge Sundhedsstyrelsens egne data kan man forvente 1-2 kg blivende vægttab i gennemsnit ved at følge et årelangt kommunalt vægttabsprogram, og indsatsen mindsker ikke forekomsten af hjerte-kar-sygdom. Det er problematisk, at man i anbefalingerne beskriver vægttabsprogrammer som effektive interventioner, når der i virkeligheden er tale om nærmest ligegyldige vægttab,« siger han og fortsætter:

»Sagen er, at det måske lykkes for 5-10 procent at opnå et varigt vægttab ved hjælp af en restriktiv livsstil, mens de resterende står tilbage med en lang næse. De har fået at vide, at kommunens vægttabsprogram virker, men fakta er, at 9 ud af 10 kan forventes at veje det samme eller mere efter et par år. Vi kommer til at stå med en stor gruppe, som oplever at de har fejlet, og nogen af dem ender med selv at tro, at de må være uduelige, dovne og dumme. Det kaldes internaliseret stigmatisering og er forbundet med udvikling af angst, depression og selvmordsforsøg, men den problematik har man ikke forholdt sig til i anbefalingerne«.

Læs også: Fedmeforsker: Nye anbefalinger om livsstilsintervention skal løfte behandling af overvægt i kommunerne

Vægtneutral tilgang bør fylde mere

I Rasmus Køster-Rasmussens optik er det godt, at anbefalingerne endelig er udkommet, fordi man så kan komme videre. Han mener, at eksperter på feltet har brug for at starte på en frisk.

»Fremadrettet kan kommunernes tilbud måske suppleres med mulighed for et vægtneutralt program, hvor omdrejningspunktet er at arbejde med kropsaccept og intuitiv spisning, som man er begyndt på i Kolding Kommune. Der findes en omfattende videnskabelig litteratur om intuitiv spisning og vægtneutral tilgang, som slet ikke har fået plads i de her anbefalinger,« påpeger han.

Han erkender, at der kun findes få studier, der direkte viser, at en vægtneutral tilgang er bedre for sundheden end vægttabsprogrammerne, men påpeger samtidig, at han ikke ser noget reelt alternativ:

»Lige nu er vi et sted, hvor vi ved, at det, vi har gjort indtil nu, ikke virker. Samtidig har vi fået øjnene op for, at fokus på vægttab måske er skadeligt for det sociale og psykiske helbred. Spørgsmålet er så, om vi blot skal fortsætte med at gøre det samme, eller om vi skal afsøge nogle nye veje. Jeg mener det sidste«.

Fokus på helbred frem for vægt

Ifølge Rasmus Køster-Rasmussen burde Sundhedsstyrelsen erkende åbent, at vægttabsprogrammer generelt set ikke er særligt effektive. Og så i øvrigt se i øjnene, at dem, der uden held har prøvet at tabe sig gang på gang, næppe vil lykkedes med et vægttab.

» Vi er alle opflasket med en grundidé om, at selvfølgelig skal tykke mennesker tabe sig, så det er en opfattelse, der er svær at give slip på. Men måske skal vi lade de tykke være tykke i fred, og så i stedet koncentrere os om at bedre deres helbred i stedet. For eksempel kan vi finde og behandle dem, der har søvnapnø, højt blodtryk, diabetes eller ondt i knæene, som man systematisk er begyndt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Og så skal vi selvfølgelig være gode til at motivere til fysisk aktivitet, rygestop og sund kost ligesom ved alle andre patientgrupper,« lyder hans forslag.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.