Når de kommunale sundhedschefer landet over kigger dybt i budgetterne og forsøger at få enderne til at mødes, skal de have blik for flere ting, hvis de tyr til digitale løsninger for at få en hjælpende hånd. Det er vurderingen fra lektor og ph.d. på Professionshøjskolen Absalon, Marie Aakjær, efter et led i forskningsprojektet ‘Mature’ har undersøgt, hvordan digitale løsninger kan understøtte et fællesskab for ældre borgere i en kommune. »Kort og godt må vi konkludere, at implementering af digital...
