Blog

Nærhedsfinansiering – et vindue for byttehandler? Sundhedsvæsenet får halvanden mia. kr., hvis det kan reducere antallet af indlæggelser og indføre mere telemedicin. Det giver en ny og unik mulighed for at gentænke opgavefordelingen mellem kommuner og regioner, skriver professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg fra VIVE.

Jakob Kjellberg

Der er vendt op og ned på styringen af sundhedsvæsenet. To procents produktivitetskrav i sygehussektoren er lagt i graven sammen med aktivitetspuljen, og de to ting bliver nu erstattet af halvanden mia. kr. til “nærhedsfinansiering”. Umiddelbart kunne man forledes til at tro, at nærhedsfinansiering betød, at der blev sat penge af til at finansiere ydelser i det nære sundhedsvæsen. Men dét er ikke tilfældet! Tanken er godt nok, at mere behandling skal ske i nærheden af borgerne, men virkemidlet er...

Prøv Kommunal Sundhed gratis i fire uger.

Tilmeld dig og få fri digital adgang til alle artikler på Kommunal Sundhed i fire uger. Du modtager også vores nyhedsbrev tirsdag og torsdag, med de seneste nyheder og historier fra det nære sundhedsvæsen. Prøveabonnementet er helt uforpligtende og udløber automatisk efter prøveperiodens udløb.

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Jakob Kjellberg

Professor i sundhedsøkonomi, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Flere indlæg

Nyeste indlæg

Flere indlæg
Inge Kristensen

Kan gode løsninger også være dårlige? P.t. er vi ved at lave en ny sektor: hospitalsbehandling i eget hjem vinder frem, sammen med digitale løsninger til træning, ‘skærmbesøg’ etc. Tiltagene er gode og løser – måske – bemandingsudfordringer og – måske – er de også lige så gode som den eksisterende standardbehandling. Vi ved det bare ikke, og vi ruller det ud uden at have robuste arbejdsgange, og uden at de er tænkt sammen med det resterende sundhedsvæsen, skriver Inge Kristensen, direktør i PS!.

Skriv en kommentar
Esben Høgh, konsulent, Implement, og Michael Daugbjerg, partner, Implement

Udviklingen af de midlertidige pladser står ved en korsvej De midlertidige pladser i kommunerne har store udviklingspotentialer til at blive en endnu vigtigere del af et bæredygtigt sundhedsvæsen. Samtidig indebærer de også en risiko for, at vi fortsætter den uholdbare vej med fortsat institutionalisering som det bærende princip i stedet for at sikre grundlaget for, at hjemmet kan være det primære sted for pleje og behandling. Der er med andre ord ikke behov for at skabe nye ‘stærekasser’.

Skriv en kommentar