Sundhedsteknologi tager i disse år kvantespring fremad med nye løsninger, der kan gøre arbejdet lettere for læger, sygeplejersker og sosu-assistenter, og som samtidig kan løfte patientplejen til nye højder.
En stor del af denne teknologi er faktisk allerede udviklet, afprøvet, godkendt og tilgængelig, men i Danmark eksisterer der nogle barrierer for at få den implementeret, og det ærgrer tidligere formand for lægeforeningen Mads Koch Hansen, der i dag er direktør for Medicoindustrien.
Som repræsentant for branchen ser han et kæmpe potentiale i, at Danmark omfavner ny sundhedsteknologi til gavn for både patienter, sundhedspersonale og samfundet.
»Både robusthedskommissionen, sundhedsstrukturkommissionen og sundhedsreformen understregede, at teknologi er svaret på en stor del af de problemer, som sundhedsvæsenet står over for allerede nu, men i særdeleshed i fremtiden. Derfor er det godt, at der i stigende grad bliver sat fokus på, hvad sundhedsteknologi kan bidrage med, og hvordan vi får implementeret teknologiske løsninger. Vi håber, at vi med denne konference kan vise, hvad der konkret er muligt allerede i dag,« fortæller Mads Koch Hansen.
Er allerede klar til brug
Mads Koch Hansen fortæller, at der allerede nu findes en overflod af sundhedsteknologiske løsninger, der bare venter på at blive taget i brug.
Løsningerne er samtidig ikke bare fikse idéer eller prototyper, men validerede, kvalitetssikrede og godkendte af de relevante instanser.
Konference: Hvordan skal digitalisering integreres i hjertet af sundhedsvæsenet
Den 26. maj samler Dagens Medicin & Medicoindustrien sundhedssektorens nøgleaktører til årets sundhedsteknologi konference – et dybdegående blik på, hvordan ny teknologi kan transformere sundhedsvæsenet fra hospitaler til kommuner og almen praksis.
Se programmet og tilmeld dig konferencen her.
Det kan som eksempel dreje sig om løsninger til med kunstig intelligens at scanne røntgenbilleder for frakturer.
Denne teknologi eksisterer allerede i dag og kan spare radiologer for en hulens masse arbejdstimer, som de så kan bruge på noget andet.
Det kan også dreje sig om nye former for plastre, der kan fremme sårheling og dermed mindske behovet for indlæggelser eller forkorte længden på indlæggelser. Teknologi til sårheling kan også gøre nogle former for planlagte kirurgiske indgreb til ambulante indgreb og på den måde spare sengepladser.
Et helt tredje eksempel er behandling med magnetstimulation til patienter med behandlingsresistent depression, såkaldt TMS-behandling. Denne form for behandling er dokumenteret effektiv og anbefalet af Behandlingsrådet, men alligevel ikke et naturligt værktøj i værktøjskassen, som tingene ser ud i dag.
»Teknologisk er vi meget længere fremme, end folk tror, men vi skal have nedbrudt nogle barrierer for implementering. Og så er det vigtigt også at forstå, at disse teknologiske behandlinger ikke handler om, at vi så kan fyre en masse mennesker i sundhedsvæsenet, men at vi kan sikre, at de personer, der arbejder i sundhedsvæsenet, på bedst mulig måde kan håndtere den nødvendige mængde patienter,« forklarer Mads Koch Hansen.
En kæp i hjulet for ny teknologi
Mads Koch Hansen fortæller, at særligt den måde, hvorpå sundhedsteknologi bliver indkøbt, repræsenterer en barriere for implementeringen af sundhedsteknologi i sundhedsvæsnet til gavn for både borgere og dem, der til dagligt arbejder med patienter.
I Danmark står regionerne for indkøb til sygehusene, og de er blevet pålagt årligt at spare 200 mio. kr.
Det skaber ifølge Mads Koch Hansen en naturlig modvilje mod at hive det store checkhæfte frem til ny teknologi.
Det handler ikke om, at vi i fremtiden skal have et koldt sundhedsvæsen, hvor al interaktion sker med robotter. Vi skal i stedet have frigjort tid til bedre pleje, og det kan sundhedsteknologi hjælpe os med at få gjort
Mads Koch Hansen, direktør, Medicoindustrien
»Dette er ikke en kritik af indkøberne, men det gør, at det er nødvendigt i regionerne at købe ting billigt, og noget af den nye sundhedsteknologi kan godt være dyr at indkøbe. Det skaber et benspænd for implementeringen af noget, der kan skabe værdi på både kort og lang sigt,« siger han.
Flere penge til teknologi og mindre til mursten
Mads Koch Hansen ser gerne, at der strategisk bliver set på, hvordan man kan finde midlerne til at bringe sundhedsvæsenet på omgangshøjde med den teknologi, der i disse år bliver udviklet, og som kan løfte sundhedsvæsenet ind i fremtiden.
Som eksempel nævner han, at der i Sundhedsreformen er sat 27,5 mia. kr. af til sundhedsvæsenet, og af dem er over 20 mia. tiltænkt renovering af gamle bygninger.
Mens det på mange måder kan give mening at give gamle bygninger et ansigtsløft, er det måske ikke den bedste måde at bruge pengene på, hvis man kigger ind i sundhedssystemets fremtid.
Den fremtid kommer ifølge Mads Koch Hansen formentlig til at bestå af mere teknologi, som bringer en stor del af patientplejen hjem i patienternes eget hjem.
Derfor kommer der formentlig til at være et mindre behov for netop de bygninger, som vi nu står til at skulle bruge milliarder på at renovere på bekostning af ny sundhedsteknologi.
»Inden for de næste år kommer det til at blive sådan, at folk kan få højkvalitetsbehandling i eget hjem. De teknologier, der skal bruges til at kunne tilbyde det, er allerede ved at komme frem. Det giver os mulighed for at prioritere vores penge anderledes, og måske skal vi allerede nu prioritere teknologi over mursten for at give bedre behandling,« siger Mads Koch Hansen.
Positivt syn på fremtiden
Selvom Mads Koch Hansen synes, at man godt kan være lidt mere strategisk i brugen af samfundets ressourcer på sundhedsområdet, mener han dog også, at Danmark alligevel kommer til at ride med på og nyde godt af bølgen af ny sundhedsteknologi.
Noget af denne teknologi kommer til at lette arbejdet for lægerne på hospitalet, så de kan udføre bedre operationer eller stille bedre diagnoser.
Noget kommer til at gavne folk i eget hjem, hvor teknologiske løsninger kan sikre god pleje i hjemmet, uden at det måske kræver de samme kostbare timer af en sosu-assistents tid. Det kan som eksempel være installering af vaske-skylletoiletter eller teknologi til at overvåge blodsukker eller blodtryk hos udsatte borgere.
Alle de mandetimer, som sundhedsteknologi sparer, kan blive brugt på at se patienter eller borgere i øjnene.
»Det handler ikke om, at vi i fremtiden skal have et koldt sundhedsvæsen, hvor al interaktion sker med robotter. Vi skal i stedet have frigjort tid til bedre pleje, og det kan sundhedsteknologi hjælpe os med at få gjort,« siger Mads Koch Hansen.
Selvom der for nuværende eksisterer nogle økonomiske knaster i forhold til implementering af sundhedsteknologi, og hvem der skal betale for det, er Mads Koch Hansen ganske fortrøstningsfuld, når han ser ind i fremtiden.
»Jeg er ikke bekymret for, at vi nok skal få implementeret en masse sundhedsteknologi, og at det kommer til at forandre sundhedsvæsnet i en positiv retning. Jeg har nemlig svært ved at se, hvordan vi skal løse de opgaver, som vi står over for, uden,« siger han.