Da jeg for nogle år siden var direktør for en mindre konsulentvirksomhed, kørte jeg sommetider ud til en lille lund med gamle egetræer i Dyrehaven nord for København. Når mit hoved var ved at bruse over, hjertet slog og sveden sprang af input fra møder, telefonsamtaler, snak, mails mv., sad jeg lidt for mig selv op ad et træ og forsøgte at få vejret igen.

Sidenhen har jeg ofte drømt om at kunne ‘ordinere 20 minutters egetræslund’ til mange af de medarbejdere og ledere på sundheds- og ældreområdet, som jeg møder i de kommuner, jeg kommer i.

Bogen er også klog, når den skiller stilhed og mangel på handlekraft ad. For tesen er nemlig, at stilhed er en forudsætning for kloge og innovative handlinger

For jeg har haft en fornemmelse af, at det er dét, de har brug for, snarere end alskens velmente råd og støttetiltag. Lidt ligesom, at svenske læger er begyndt at kunne udskrive naturterapi – også kaldet ‘grøn recept’, fordi der er evidens for, at det er mere effektivt mod nogle former for stress end så meget andet. 

På min indre nethinde står eksemplerne i kø på ansatte i driften og i forvaltningerne, som ikke har ro til at tænke, inden de træffer beslutninger eller handler. 

For nylig blev jeg hjulpet til at udvikle et lidt mere præcist sprog for denne observation, da jeg lyttede til bogen ‘Stilhed er guld – i en verden af støj’. 

Bogens gennemgående tese er kort fortalt, at uden stilhed, ingen nærvær. Og uden nærvær, ingen kloge beslutninger eller handlinger.

Stilhed skal vel at mærke forstås bredt. Det er ikke kun ‘decibel’, men fravær af alle former for lyd, informationer og andre ting, som løber ind på hele paletten af kanaler – sociale medier, møder, telefonopkald, notifikationer, kolleger i storrumskontoret, podcasten i baggrunden, dytten i trafikken mv. Stilhed er derfor afskærmning fra alt det, der afbryder.

Stilhed som forudsætning for kloge handlinger

I bogen er der bl.a. citater fra tre eksperter om, hvad stilhed egentlig er. Der er citater, som er tankevækkende i forhold til hverdagen i en presset driftsorganisation.

En ekspert siger: »Det er i stilheden, at vi lærer at lytte og lærer at se.« 

En anden ekspert siger: »Man kan leve et helt liv uden at have levet rigtigt ved at løbe rundt fra det ene til det andet, uden at vide, hvad der virkelig betyder noget.«

Og en tredje ekspert siger: »Stilhed er at have plads nok indeni til at stille usædvanlige spørgsmål.«

Bogen er også klog, når den skiller stilhed og mangel på handlekraft ad. For tesen er nemlig, at stilhed er en forudsætning for kloge og innovative handlinger. 

En stilhedsreform bliver mere aktuel og vigtig, jo dybere og mere vedvarende den nuværende tillidsbølge viser sig at være

Neuroforsker og psykiatriker Judson Brewer citeres for at forklare det således: »Støj fører til sammentrækning i hjernen og sindet. Indre stilhed fører til udvidelse. En udfoldelse af opmærksomhedsrummet.«

Endelig giver bogen også en intuitiv meningsfuld forklaring på, hvorfor underskuddet på stilhed formentlig er større i dag end nogensinde før i menneskehedens historie. 

Professor Herbert Simon citeres for at sige: 

»Det er ret indlysende, hvad information forbruger. Den forbruger modtagernes opmærksomhed. Derfor skaber en overflod af information et underskud af opmærksomhed.« 

Bogen fortsætter med at argumentere for, at underskud af opmærksomhed fører til underskud af nærvær. Og nærvær er vigtigt, fordi det er forudsætningen for at opnå en dybere forståelse for de handlinger eller beslutninger, som ligger foran én. 

Opgør med travlhedskultur

Bogen fik mig til at tænke på, at den reform, vi måske mere end noget andet har brug for på sundheds- og ældreområdet, er en Stilhedsreform. 

Det lyder muligvis flippet og letbenet. Men jo mere, jeg tænker over det, des mere tror jeg reelt på, at det faktisk er nødvendigt. For vi får mere og mere brug for kloge, innovative beslutninger, hvis kvalitet, medarbejdertrivsel og økonomi skal kunne gå hånd i hånd i fremtidens velfærdsmodel. 

Når vi har fået struktur, organisering og arbejdsdeling på plads med robustheds- og strukturkommissionerne, er det tid til en kommission, der sætter fokus på den blødere, men nok så vigtige del af fremtidens sundheds- og ældreområde: Hvordan får vi tid til at tænke, lytte og være nærværende i de nye rammer? 

En stilhedsreform kunne skydes i gang ved, at politikere og topembedsmænd går forrest og tager livtag med nogle dybt forankrede dele af vores arbejdspladsers kultur, så den enkelte ansatte afskærmes bedre for støj i alle dens former. Det vil omfatte et opgør med de dominerende normer i forhold til mødeforbrug, sociale medier, mail- og sms-kultur og rumindretning. Og det vil omfatte et opgør med den travlhedskultur, hvor det at kunne kapere meget støj ses som lakmustesten på, hvor sej og omstillingsparat, man er.

En stilhedsreform bliver mere aktuel og vigtig, jo dybere og mere vedvarende den nuværende tillidsbølge viser sig at være. Tillid betyder øget lokalt beslutnings- og handleansvar. Og det medfører derfor et endnu større behov for at skabe gunstige rammer for nærhed og eftertænksomhed for at kunne indtage dette nye, lokale rum på en klog måde. Ellers knækker filmen.