Målrettet sundhedsplejerskeordning kan hjælpe til at bekæmpe ulighed i sundhed
Foto: VIVE

Målrettet sundhedsplejerskeordning kan hjælpe til at bekæmpe ulighed i sundhed Forældre med få ressourcer, førstegangsforældre og forældre med efterfødselsreaktioner får mest ud af besøgene fra sundhedsplejersken. Hvis vi skal have mest muligt ud af sundhedsplejerskeordningen, skal den blive endnu bedre til at kombinere det universelle med det målrettede. 

Sundhedsplejerskeordningen er på langt de fleste måder en succeshistorie, og sundhedsplejerskernes indsats kan mærkes op gennem voksenlivet. Viden om, hvem der får mest ud af sundhedsplejerskernes besøg, kan dog hjælpe os med at målrette ordningen.

Sundhedsplejerskeordningen blev skabt ved velfærdsstatens fødsel, og ordningen fik børnedødeligheden til at falde, og børns sundhed og udvikling blev forbedret over en bred kam.

Hvis vi skal have mest muligt ud af sundhedsplejerskeordningen, skal vi være endnu bedre til at kombinere det universelle med det målrettede.

På trods af sundhedsplejerskeordningens succes er det ikke lykkedes at få bugt med ulighed i sundhed. Forældrenes baggrund har indflydelse på alt fra sundhed, vægt og mental trivsel. Børn, hvis forældre har få ressourcer, bliver også vaccineret sjældnere og går mindre til tandlægen.

Spørgsmålet er, om sundhedsplejerskeordningen kan ændres, så den bedre kan håndtere uligheden i sundhed? Hvis vi skal have mest muligt ud af sundhedsplejerskeordningen, skal vi være endnu bedre til at kombinere det universelle med det målrettede.

Selvom sundhedsplejerskeordningen har rødder tilbage til midten af 1900-tallet, har ordningen bevaret sine hovedtræk. Kernen er fire til fem besøg, som bliver tilbudt til alle forældre, fra barnet er nyfødt, til det er et år. I 2008 strejkede hovedparten af landets sundhedsplejersker i to måneder, hvor overenskomstforhandlinger var strandet. Det betød, at børn i forskellige aldre mistede besøg.

Det gav mulighed for at undersøge, hvad sundhedsplejerskernes besøg betyder for trivsel og udvikling.

Nyfødte, som mistede besøg, var oftere til lægen i de efterfølgende år. De tidligste besøg synes altså at være vigtigst.

Forskningen giver også pejlemærker om, hvem der får mest ud af besøgene, hvilket gælder førstegangsforældre og forældre med få ressourcer. For mange velfungerende familier er besøgene ikke afgørende.

Vores forskning peger dermed på, at tidlige besøg gør størst gavn, og der er mest brug for dem hos forældre med få ressourcer, førstegangsmødre og forældre med efterfødselsreaktioner. Den viden kan hjælpe os med at designe vores sundhedsplejerskeordning, så den bliver bedre til at forebygge ulighed i sundhed.

Hvis vi målretter besøg til disse forældre, kan vi få mere ud af ordningen, uden at det behøver at koste mere. Hvis vi gør det, er det dog vigtigt at bevare det universelle i ordningen, da selv ressourcestærke familier har gavn af besøg – nogle har bare mere brug for besøg end andre.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.