Kommunernes bekymringer ændrer ikke lovtekst om fri ældrepleje
De tre kommuner undrer sig over den negative definition til at afgrænse området for, hvem der er en del af den frie ældrepleje i lovforslag for velfærdsaftalen. Modtager en borger sociale ydelser, der ikke tilhører de paragraffer i serviceloven, som der kan frisættes for under velfærdsaftalen, kan de ikke være en del af projektet, hvilket kan være vanskeligt for den udekørende hjemmehjælper at finde rundt i.Foto: Colourbox

Kommunernes bekymringer ændrer ikke lovtekst om fri ældrepleje Folketinget behandler i øjeblikket lovforslaget for velfærdsaftalen, der skal sætte de tre kommuner Langeland, Middelfart og Viborgs ældrepleje fri for bureaukrati. De tre kommuner har flere bekymringer, men det har endnu ikke ført til ændringer i lovteksten.

Som en del af velfærdsaftalen på ældreområdet skal Langeland, Middelfart og Viborg kommuners ældreområde sættes fri med henblik på at udvikle velfærden og skabe større handlerum for medarbejdere og ledere. Ambitionen er at øge kvalitet, faglighed, omsorg og nærvær i den kommunale velfærd til gavn for borgerne.

En hjemmehjælper går ikke op i, om de ydelser hun leverer hører under den ene eller anden paragraf

Zita Rye Hedeby, projektleder for velfærdsaftalen, Langeland Kommune

Det er formålet med lovforslaget for velfærdsaftalen for ældreplejen, der blev førstebehandlet i Folketinget 8. april. Forud for lovbehandlingen havde en række organisationer sendt deres høringssvar. Langeland, Middelfart og Viborg kommuner valgte at lave et fælles høringssvar om velfærdsaftalen til Social- og Ældreministeriet, fortæller Zita Rye Hedeby, projektleder for velfærdsaftalen i Langeland Kommune.

De tre kommuner undrer sig blandt andet over den negative definition, der afgrænser, hvem der er en del af den frie ældrepleje. Har en borger for eksempel en handicapbil, eller modtager borgeren sociale ydelser, der ikke tilhører de paragraffer i serviceloven, som kan frisættes under velfærdsaftalen, kan de ikke være en del af projektet.

»En hjemmehjælper går ikke op i, om de ydelser, hun leverer, hører under den ene eller anden paragraf. I den praktiske verden kan afgrænsningen af området betyde, at en udekørende hjemmehjælper i et hjem skal agere efter projektets præmisser, og i et andet hjem skal handle efter de nuværende regler. Det bliver ikke nemt for dem i marken at skulle gå og holde øje med, hvem der får hvilke slags ydelser på ruten,« siger Zita Rye Hedeby.

Afgrænsning kan føre til forskelsbehandling

I stedet har de tre kommuner foreslået en aldersafgrænsning, så alle borgere over f.eks. 65 år og med tilknytning til ældresektoren bliver omfattet af projektet.

I det fælles høringssvar skriver de, at det nuværende forslags afgrænsning kan resultere i, at borgere på ældreområdet med ensartede hjælpebehov efter § 83 i serviceloven oplever forskelsbehandling.

Det kommenterer Social- og Ældreministeriet på i et høringsnotat.

»Da velfærdsaftalen er målrettet ældreområdet, har det derfor været nødvendigt at lave en negativ afgrænsning mod handicapområdet, der skal sikre, at borgere, der modtager ydelser, der typisk gives til borgere med handicap, ikke vil være omfattet af lovforslaget. Der vil derfor være tilfælde, hvor yngre borgere, der alene modtager personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven, vil kunne blive omfattet af velfærdsaftalerne,« står der i notatet.

De tre kommuner er også bekymret for de ressortområder, som velfærdsaftalen på ældreområdet tager udgangspunkt i. Hjælpemiddelområdet er ikke omfattet af lovforslaget om velfærdsaftalen, og hjælpemidler er ellers hyppigt brugt i ældreplejen.

Her begrunder Social- og Ældreministeriet fravalget af hjælpemidler i lovforslaget med, at ydelsen ikke primært er målrettet ældre. Men hvis kommunerne ønsker, at hjælpemidler skal være en frihedsgrad, kan de søge om det.

Frygt for øget bureaukrati

Høringssvaret fra de tre kommuner indeholder også en bekymring for, hvad kommunerne skal dokumentere undervejs i projektet. I deres høringssvar skriver kommunerne, at dokumentations- og administrationsgraden så vidt muligt bør begrænses, så oversigten ikke udvikler sig til en erstatning for de nuværende kvalitetsstandarder.

»Lovforslaget lægger op til, at vi som kommuner skal beskrive, hvad vi ændrer og gør i stedet for, men omfang og format er ikke beskrevet tydeligt. Det giver os en bekymring i forhold til, om projektet fører til yderligere bureaukrati. Da hensigten med velfærdsaftalen er at sætte os bureaukratisk fri, giver det efter vores overbevisning ikke mening at indføre mere bureaukrati, bare i et nyt format,« siger Zita Rye Hedeby.

I høringsnotatet konkretiserer Social- og Ældreministeriet ikke, hvad kommunerne skal dokumentere i stedet. Ministeriet skriver, at de skriftlige afgørelser skal leve op til begrundelseskravene i forvaltningsloven som en garanti for afgørelsernes rigtighed, da forvaltningsloven stadig gælder i de tre kommuner. Derudover skal kommunalbestyrelserne  ikke lave kvalitetsstandarder for den hjælp, de sætter i stedet. I stedet skal det fremgå af de fastsatte regler, hvilken type hjælp der skal træde i stedet, og hvordan denne skal udføres.

Folketinget behandler i øjeblikket udkastet til lov om velfærdsaftaler. Kommunernes høringssvar har ikke medført ændringer i lovteksten.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.