Kommuner vil stadig helbredstjekke flygtninge

Kommuner vil stadig helbredstjekke flygtninge Flere kommuner har planer om fortsat at tilbyde helbredstjeks til flygtninge, selvom det ikke længere er obligatorisk.

Det obligatoriske helbredstjek til flygtninge blev med et snuptag afskaffet i marts med en aftale indgået af regeringen og Kommunernes Landsforening.

Ifølge Kommunal Sundheds oplysninger arbejder flere kommuner dog for fortsat at tilbyde flygtninge et helbredstjek efter ankomst i kommunen. Det gælder blandt andre Københavns Kommune, der allerede har afsat midler til at videreføre helbredstjekket.

»Nu vil alle flygtninge i København få tilbudt et tjek af sundheden, og det er hamrende vigtigt for integrationen. Vi ved, at mange flygtninge har psykiske traumer og har en større risiko for sygdomme som for eksempel diabetes. Det skal helbredstjekket være med til at opdage i tide,« siger Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns kommune i en pressemeddelelse.

I Aarhus kommune har man med stor succes foretaget systematiske helbredstjek af flygtninge, siden det blev obligatorisk i 2013. Kommunen har en veletableret Sociallægeinstitution, som har organiseret og systematiseret tjekkene. I 2015 har institutionen undersøgt ca. 400 flygtninge, og i 2016 regner man med i Aarhus Kommune at modtage godt 600 flygtninge.

Niels Jørn Lindgaard-Kjeldsen er ledende socialoverlæge ved Sociallægeinstitutionen i Aarhus kommune, og han bekræfter, at man i kommunen ham bekendt ikke har planer om at sløjfe helbredstjek af nyankomne flygtninge.

»Jeg har intet hørt fra politisk hold om, at vi ikke skulle fortsætte, og det tolker jeg naturligvis som om, at vi fortsat vil tilbyde helbredstjekkene,« siger han og uddyber:

»For os giver det rigtig god mening med denne ordning, både for den enkelte borger men også for samfundet. Vi får på et tidligt tidspunkt afklaret om den nye borger går rundt med potentielt smitsomme sygdomme, og bidrager dermed til at sikre, at sygdomme ikke udvikler sig. Helbred har jo også stor betydning for mulighederne for at deltage i uddannelse og arbejdsliv. Så indtil jeg hører andet, vil det tilbud ikke ændre sig.«

Også i Odense kræver flere politikere, at tilbuddet bevares.

Udmeldingerne bekræfter, at det nu er op til den enkelte kommune at prioritere helbredstjek af flygtninge, ud fra de økonomiske rammer og den politiske vilje, der aktuelt er i kommunen.

Professor Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, der har været en af de mest aktive stemmer i debatten omkring behovet for helbredstjeks til flygtninge, frygter, at afskaffelsen af det obligatoriske helbredstjek vil få flere kommuner til at droppe det.

»Man kan kun håbe, at flere kommuner gør som i København og Aarhus, men ser man på området historisk, er erfaringen bare, at flere kommuner stopper, når det ikke er obligatorisk. Det er desværre også min klare forventning,« siger han.

Han lægger ikke skjul på sin store skuffelse over aftalen, der kom pludseligt ovenpå mange års kamp for endelig at få de obligatoriske tjeks op at stå.

Særligt uforstående er han overfor, at det var kommunerne, der i sin tid efterspurgte et bedre informationsgrundlag til håndteringen af nyankomne flygtninge og lægerne, der ville have mere tid.

Nu har kommunerne trukket stikket, og lægerne har ifølge ham slet ikke råbt højt nok.

»Det mest kritisable er, at man overhovedet ikke har udnyttet lovens tilbud. Man kan tilbyde helbredstjekket som et stående tilbud i tre år, og der er intet krav til at ræse det igennem, for eksempel hvis organiseringen halter i kommunen, og lægerne ikke er lykkedes med at fordele flygtningene solidarisk imellem sig og dermed føler sig overbebyrdede. Det kunne man planlægge sig ud af, men man har ikke lyttet til, at man godt kunne ændre det rent praktisk. I mine øjne er der hverken faglige eller økonomiske argumenter bag beslutningen. De er i hvert fald for tynde og opportunt opfundet til lejligheden,« siger Morten Sodemann.

Københavns Kommune oplyser til Kommunal Sundhed, at det i nærmeste fremtid skal besluttes i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, hvordan tjekkene helt praktisk skal foregå, og hvorvidt det er i de praktiserende læger, der skal stå for dem.

Som en del af aftalen er det dog allerede besluttet, at Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital som et forsøg skal sundhedstjekke 100 af de 335 flygtninge, kommunen skal modtage i år. Hvis det går godt, kan klinikken muligvis modtage flere. Fremover vil helbredstjekkene blive et spørgsmål om at finde ekstra midler og opnå et flertal i borgerrepræsentationen til at sætte penge af på budgettet.

Det forventes, at udgifterne pr. helbredstjek vil ligge på 2.000 kr.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.