Stort tillykke til de ny- og genvalgte medlemmer af de kommende kommunalbestyrelser.

Vælgerne havde også ved dette valg ældrepleje og sundhedsvæsen som deres to vigtigste emner, og der er ikke tvivl om, at sundhedspolitik kommer til at fylde rigtig meget på de kommunale dagsordener.

Vi vil her give vores bud på, hvad kommunalpolitikerne kommer til at beskæftige sig med i de næste 4 år.

Flere ældre vil presse økonomien

Den massive stigning i antallet af især de +80-årige vil i hele valgperioden komme til at fylde rigtig meget. Alle i sundhedsvæsenet vil blive udfordret af dette, men stigningen i udgiftspresset i ældreplejen vil være markant større end udgiftspresset på hospitalerne.

Dette vil sætte budgetter under pres, og der er brug for at finde nye måder at samarbejde med hospitalerne på, ligesom der vil være behov for at finde andre og nye måder at levere ydelser i ældreplejen på.

Personalemangel vil presse ældreplejen

Det er muligt, at KL i økonomiforhandlingerne med regeringen vil kunne finde flere penge til ældreplejen, men det kan vise sig sværere at finde mere personale. Allerede i dag er det svært at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer, og kampen om medarbejderne vil spidse til de kommende år.

Selv om denne organiseringsform har vist gode takter i Holland, så må de nyvalgte byråd og kommunalbestyrelser ikke falde for fristelsen til hovedløst at copy-paste modellen ind i den lokale hjemmepleje

På længere sigt skal imaget for plejepersonalet forbedres for at kunne tiltrække langt flere unge til uddannelserne, men på kort sigt er fastholdelse af seniormedarbejdere med godt arbejdsmiljø, anerkendelse og kompetenceudvikling en vigtig del af løsningen.

Større fokus på rehabilitering og genoptræning

Rehabilitering og genoptræning har længe været et mantra i kommunerne, både for at sikre en høj livskvalitet hos de ældre og for at skabe balance mellem stigningen i antallet af ældre og de begrænsede personaleressourcer.

Selv om vi er kommet langt i vores bestræbelser på at tænke rehabiliterende i alle dele af ældreplejen, så er der stadig rigtig meget at gøre i forhold til at fastholde fokus på, at borgerne bliver mere selvhjulpne.

Buurtzorg har stort potentiale – men kun hvis modellen implementeres klogt

Den Hollandske organisation Buurtzorg, hvor mindre selvstyrende teams varetager plejen for en afgrænset gruppe af ældre, er af mange udset som en næsten magisk løsning på en række udfordringer i ældreplejen.

Konceptet har potentiale til både at øge arbejdsglæden hos personalet, sætte fokus på rehabilitering og levere en højere grad af kontinuitet og tilfredshed hos de ældre – samtidig med, at konceptet skaffer ekstra ressourcer ved at inddrage civilsamfundet.

Men selv om denne organiseringsform har vist gode takter i Holland, så må de nyvalgte byråd og kommunalbestyrelser ikke falde for fristelsen til hovedløst at copy-paste modellen ind i den lokale hjemmepleje. For at blive en succes, ligger der et stort arbejde med at tilpasse tankerne til danske sammenhænge og rydde organisatoriske barrierer af vejen. Uden en stærk politisk støtte er der betydelig risiko for, at man ikke kommer i mål med visionerne.

Kommuner skal engagere sig i sundhedsklynger og nærhospitaler

Indførelsen af de 21 sundhedsklynger og opbygningen af flere specialiserede sundhedshuse eller nærhospitaler vil sætte dagsorden for samarbejdet mellem det kommunale og regionale sundhedsvæsen. Det bliver afgørende, at kommunerne engagerer sig rigtig meget i organiseringen.

Vi skal udvikle samarbejdet mellem kommunernes sundhedsvæsen, hospitalerne og almen praksis, men vi har reelt kun kradset i overfladen af, hvordan vi skaber sammenhæng mellem aktørerne

Opgaven er er at vende sundhedsvæsenet lidt på hovedet og stille langt flere af de specialiserede dele af sundhedsvæsenet til rådighed lokalt, så plejecentre, midlertidige og akutpladser og hjemmeplejen kan få hjælp til at løse problemstillingerne decentralt. Forhåbentlig vil resultatet blive færre akutte kontakter til hospitalerne.

Igen er det lettere sagt end gjort. De store hospitaler virker som magneter på både personale og patienter, og samarbejdet om patienter og data på tværs af kommuner og regioner har stadig et betydeligt udviklingspotentiale rigtig mange steder.

Vi skal udvikle samarbejdet mellem kommunernes sundhedsvæsen, hospitalerne og almen praksis, men vi har reelt kun kradset i overfladen af, hvordan vi skaber sammenhæng mellem aktørerne. I den kommende valgperiode bør der derfor blive taget alvorlige livtag med at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen.

Teknologi på tværs af kommunegrænser

Endeligt er der den evig aktuelle dagsorden om bedre brug af ny teknologi. Vi kommer til at mangle hænder, og manglen bliver så udtalt, at vi ikke kommer i mål blot ved at fastholde eksisterende medarbejdere og rekruttere nye. Det er tvingende nødvendigt at indføre teknologier, som kan aflaste personalet. Det kan være alt fra virtuel kommunikation med borgerne for at undgå transporttid, til teknologier, som gør borgeren mere selvhjulpen.

Mange vil tilbyde et utal af spændende muligheder, men det kan være svært at skelne mellem skidt og kanel, og reelt vil de fleste kommuner være for små til at kunne vurdere dette i praksis. En væsentlig opgave bliver således ikke bare at sikre udviklingen i den enkelte kommune, men også at sikre opbygningen af samarbejder med andre kommuner og interessenter.

Forventningerne til politikerne er store, og hvedebrødsdagene går hurtigt. Heldigvis overtages et sundhedsvæsen, der på mange måder er velfungerende. Men skal systemet fremtidssikres, er det nødvendigt med reformer, mere struktureret videnopbygning og bedre vidensdeling.

Vi bidrager gerne og glæder os til samarbejdet.