Professionshøjskolen Absalon vil gøre sine sygeplejerskestuderende i Holbæk til Danmarksmestre i det tværsektorielle samarbejde. Derfor er uddannelsen vinklet på den gode overgang, og det specielle ved uddannelsen er, at praktikforløbene ikke kun foregår i enten kommune eller på sygehuset, fortæller Daniel Schwartz Boje, direktør for Sundhed, Social og Engineering på professionshøjskolen.
»Vi designer alle praktikforløb til at have fokus på sektorovergange. Den studerende følger med borgeren ved en indlæggelse fra hjemmeplejen til sygehus og får på den måde blik for rejsen i forløbet og de forskellige kulturer i sektorerne,« siger Daniel Schwartz Bojsen.
Uddannelsen, hvor det første hold af studerende begyndte sidste år, skal på den måde ruste de studerende til de udfordringer, der er med sammenhæng på tværs af sektorerne, ved at de kommer helt tæt på borgerens forløb gennem sundhedsvæsenet.
For Daniel Schwartz er uddannelsen i Holbæk en form for et laboratorium, hvor han kan teste, om det er en metode, der skal udbredes til de andre sygeplejerskeuddannelser, som professionshøjskolen udbyder. Så uddannelsen er stadig en udviklingsproces. Ambitionen er dog helt klar: Sygeplejerskerne skal være Danmarksmestre i tværsektorielt samarbejde.
»Når du er fast et sted, bliver du socialiseret i den verden, du er i. Du får en forståelse for, hvordan arbejdet i f.eks. den kommunale hjemmepleje er, men du ved ikke nødvendigvis, hvad der sker med borgeren, der bliver indlagt. Der vil altid være sektorovergange, men min forhåbning er, at disse sygeplejersker har en enorm styrke i at have viden fra begge sider af sektorgrænsen og vejen over den, og derved kan få tingene til at glide bedre,« siger han.
Uddannelsen er kommet i stand ved et nært samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen, Holbæk Sygehus samt Holbæk, Kalundborg, Lejre og Odsherred kommuner og Psykiatrien Sjælland.
Det nære sundhedsvæsen kalder på overgange og sammenhæng
Lone Bjørklund er vicedirektør på Holbæk Sygehus, og da hun hørte om fokusset på den nye uddannelse, tænkte hun, at det var en fantastisk idé.
»Sammenhæng i patientforløb – eller mangel på samme – er en stor udfordring for vores patienter og borgere. Når du uddanner dig til sygeplejerske, er du normalt i praktik enten på hospitalet eller i kommunen, men patienternes forløb holder sig ikke inden for det ene område, og derfor giver det rigtig god mening at lave nogle uddannelsesforløb, hvor den studerende følger patientens forløb hen over sektorgrænser og dermed får en forståelse for, hvad det næste skridt er for patienten,« siger Lone Bjørklund.
I styregruppen bag uddannelsen var der enighed om, at overgangene fylder meget i kommuner og på sygehuset, og at særligt det nyuddannede personale havde svært ved at have en fælles forståelse for, hvor tingene går galt henne. Det fortæller Charlotte Larsen, der er konstitueret chef for ‘Aktiv hele livet’ i Holbæk Kommune, og har ansvar for de kommunale sundhedsopgaver. Hun kom med i uddannelsens styregruppe, da hun var områdeleder for Sundhed og Pleje i kommunen.
»Jeg tror på, at vi med uddannelsen får nogle sygeplejersker, der har et større blik for, hvad der sker, når man træder ud på den anden side af sektorgrænsen. Det bliver nogle sygeplejersker, som i højere grad bliver i stand til at håndtere og har nogle kreative metoder til at sikre mere hensigtsmæssige overgange,« siger Charlotte Larsen og uddyber:
»Hvis vi lykkes med virkelig at skabe fokus på det sammenhængende forløb kunne det godt blive nogle meget eftertragtede sygeplejersker. For det nære sundhedsvæsen kalder på overgange og sammenhæng,« siger Charlotte Larsen.
Det samme tror Lone Bjørklund på.
»Når man nu har været i en uddannelse, hvor man har arbejdet tværs af sektorer, så får man en forståelse for, hvad patienten bliver udskrevet til. De vil have en større forståelse for det samlede patientforløb og de behov, der følger med,« siger Lone Bjørklund.
Omstillingsparate praktikperioder
Overgangene i praktikperioderne stiller krav både til den studerende, der skal være omstillingsparat til at møde ind på plejecentret den ene dag og på en hospitalsafdeling den anden. Det stiller også krav til praktikstedet.
»Du kan som vejleder og praktiksted ikke vide, om der kommer en, to eller slet ikke nogen praktikanter. Det kræver fleksibilitet hos vejlederne. Og hvis en studerende kommer fra hospitalet og til kommunen med en borger, skal vi også være opmærksomme på, hvilken gruppe i hjemmeplejen, den studerende skal til,« siger Charlotte Larsen.
Der er blevet lavet et netværk mellem de kliniske vejledere for de studerende, som i tæt dialog sørger for en ordentlig struktur og de praktiske udfordringer, der kan ligge i denne praktikform.
Charlotte Larsen oplever, at det tætte relationelle arbejde har haft en sidegevinst, for det har generelt ført til en tættere dialog og større kendskab mellem sygehus og kommune.
»Vi har et fælles mål og en glæde over at lykkes med det her. Vi er meget enige om de udfordringer, vi står overfor, og sammen kan vi helt konkret sige, at vi faktisk gør noget på et meget lokalt plan her,« siger hun.
Lone Bjørklund har også bemærket, at selvom sygehuset er vant til at samarbejde med de omkringliggende kommuner, så er der sket en mærkbar ændring til det bedre efter samarbejdet om uddannelsen.
»Man ved nu, hvem der er på den anden side, og det kan jo lyde banalt, men samarbejdet bliver bare bedre, når man kender hinanden,« siger Lone Bjørklund.
Rekrutteringsmulighed
Udover at uddanne nogle dygtige sygeplejersker, er et af målene for både kommunerne og sygehuset at få en mulighed for at rekruttere nogle nye medarbejdere.
»Vi får nogle studerende, der er tæt tilknyttet Holbæk Sygehus, som er det eneste sygehus, de er i praktik på. Vi får en mulighed for at få studerende helt fra start af uddannelsen og være med til at forme dem hele vejen igennem, så de i sidste ende er nogle sygeplejersker, der matcher de behov, der er i sundhedsvæsenet i dag. Vi håber da også på, at vi kan gøre dem interesserede i Holbæk Sygehus, og at de tænker, at det er et spændende sted at arbejde,« siger Lone Bjørklund.
Et middel til det er bl.a., at sygehuset står klar til at give den studerende et studiejob, hvor de kan bruge deres kompetencer.
I kommunalt regi ser man også en værdi i, at der er en mulighed for, at unge mennesker kan få en uddannelse i lokalområdet.
»Vi får meget ud af at være med i denne uddannelse. Helt konkret får vi nogle spændende sygeplejersker i praktik, men det at de kan komme i praktik hos os, ser vi som en del af rekrutteringen. Hvis en studerende har haft et godt praktikforløb og er bosat i området, så kunne det jo være oplagt at få et job hos os,« siger Charlotte Larsen.
Hun har også oplevet, at social- og sundhedsassistenter fra Holbæk ser deres snit til at bygge videre på deres uddannelse og søger ind som sygeplejerske, fordi uddannelsen ligger tæt på.
