I Aarhus investerer vi os ud af diabetesbyrden
Foto: Aarhus Kommune

I Aarhus investerer vi os ud af diabetesbyrden Antallet af aarhusianere med type 2-diabetes tredoblet siden 2000. Det betyder øget efterspørgsel på offentlige sundhedstilbud og flere udgifter.  Derfor ser Aarhus mod nye, innovative løsninger, der kan knække diabeteskurven, skriver sundhedschef Otto Ohrt. 

I Aarhus Kommune – ligesom resten af landet – står vi over for en mastodontisk udfordring set fra et både menneskeligt og økonomisk perspektiv. Siden år 2000 er antallet af aarhusianere med type 2-diabetes tredoblet.

I dag har 11.575 aarhusianere således en opdaget type 2-diabetes, mens vi skønner, at yderligere 3.669 borgere lever med sygdommen uden at vide det. Samtidig har alt for mange en form for forstadie til sygdommen, hvorfor de er i stor risiko for at udvikle en egentlig type 2-diabetes inden for blot tre til fire år.

Ved at skabe et tilbud, der er skræddersyet til at tage højde for den enkeltes ønsker og behov, vil vi hjælpe borgerne til at blive mere selvhjulpne til at leve et sundt og godt liv med deres diabetes

Som kommune betyder den kraftige stigning i antallet af type 2-diabetikere en øget efterspørgsel på offentlige sundhedstilbud. Samtidig er udgifterne til den fornødne pleje også på himmelflugt, og i Aarhus bruger vi op imod 300 mio. kr. årligt på behandling af type 2-diabetes – en udgift som kun vil skyde yderligere i vejret de kommende år i takt med, at flere type 2-diabetikere også udvikler alvorlige senkomplikationer.

Danmarks første sociale effektinvestering på sundhedsområdet

Den fremtidsudsigt har gjort, at vi i Aarhus i de senere år har set mod nye, innovative løsninger, der kan knække diabeteskurven. I et tværfagligt samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus og Den Sociale Investeringsfond underskrev vi derfor i 2021 Danmarks første sociale effektinvestering på sundhedsområdet, som skal accelerere udbredelsen af effektive diabetestilbud, der kan reducere risikoen for udvikling af senkomplikationer hos sårbare aarhusianere.

Ambitionen er klar: Ved at skabe et tilbud, der er skræddersyet til at tage højde for den enkeltes ønsker og behov, vil vi hjælpe borgerne til at blive mere selvhjulpne til at leve et sundt og godt liv med deres diabetes. Samtidig – og lige så vigtigt – er ambitionen at vores sundhedsydelser er økonomisk holdbare.

Kræver data og målrettet skræddersyet indsats

Al data viser os, at væksten i antallet af diabetikere falder sammen med stigende ulighed i sundhed. Det står i stærk kontrast til vores vision om at skabe en by præget af lighed, sundhed og trivsel. For at komme den stigende ulighed i sundhed til livs, er vi nødt til at sikre en effektiv strategi, der har et eksplicit fokus på udsatte og sårbare borgere.

Vores vigtigste læring fra udviklingsprocessen er da også, at det betaler sig at investere tid og ressourcer i at sikre, at alle er med fra dag et

Resultatet er derfor blevet et borgercentreret udviklingsforløb kaldet ‘Sammen om diabetes i Aarhus’, som vi forventer over de næste tre år vil hjælpe i omegnen af 400 sårbare og udsatte aarhusianere med type 2-diabetes, og som er i risiko for at udvikle alvorlige senkomplikationer.

Samarbejde er afgørende for succes

I Aarhus står vores visioner for diabetesområdet på en række klare mål om, at færre borgere i Aarhus udvikler type 2-diabetes, at den sociale ulighed i forekomsten af type 2-diabetes mindskes, og at flere borgere med type 2-diabetes lever længere og har større livskvalitet. Men alene, når vi aldrig i mål.

Uden et tæt og bredt samarbejde på tværs af kommune, diabetesspecialisterne fra Steno Diabetes Center Aarhus og den økonomiske villighed fra Den Sociale Investeringsfond, var vi ikke kommet hertil, hvor vi er i dag.

Nøgleordene i vores samarbejde er gensidig tillid og fælles ejerskab, og vores vigtigste læring fra udviklingsprocessen er da også, at det betaler sig at investere tid og ressourcer i at sikre, at alle er med fra dag et. Det gælder på tværs af sektorer, fra projektstyregruppen og til de nøglemedarbejdere, som hver dag møder borgerne gennem deres arbejde.

Mit håb er derfor, at vi tør investere i innovationskraft, fælles data og fælles samarbejde i vores sundhedsvæsen, så vi kan få nogle økonomiske modeller og motorer, der for alvor tager livtag med den udvikling, som den demografiske udvikling ellers vil diktere for os. For der er faktisk både bedre og billigere løsninger.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.