Hvis vi vil sikre folkesundheden i fremtiden, og dermed lægge liv til årene og ikke kun år til livene, kræver det en sund omstilling af vores velfærdssamfund.

I Aarhus har vi tre gode bud på denne omstilling:

En sundhedsfremmende by

Undersøgelser peger på manglende muligheder for bevægelse og et for stillesiddende bysamfund. Vi er derfor nødt til at indrette vores byer, så de inspirerer til bevægelse. God byudvikling, hvor man kan bevæge sig på cykel, ved en gåtur eller løb, eller hvor man kan dyrke aktive fællesskaber, er derfor vigtig.

I det hele taget gælder det om at investere og se mulighederne for forebyggelse gennem hele livet

Og her kan sundhedsdagsordenen og den grønne dagsorden noget sammen. I Aarhus bygger vi eksempelvis en ‘lommepark’ ved en forhenværende folkeskole, der i dag fungerer som et idræts-, børne- og sundhedshus. Det bliver en grøn oase med udetræning, flere fællesskaber og samarbejder på nye måder på tværs af forvaltninger – sammen med borgerne.

En byudviklingsomstilling til gavn for en grøn og sund dagsorden er derfor afgørende.

Nye investeringer i velfærden

Et andet afgørende punkt er den investeringsomstilling, der skal til, for at vi får fokus på sundhedsfremme og forebyggelse frem for sygdom alene. Vi er nødt til at investere i, at færre bliver ramt af kroniske sygdomme, og at vi får styrket den mentale sundhed gennem trivsel og bekæmpelse af ensomhed.

I Aarhus Kommune har vi som eksempel for nyligt søsat en investeringsomstilling sammen med Den Sociale Investeringsfond, Rådet for Sociale Investeringer, Steno Diabetes Center Aarhus og almen praksis, hvor vi investerer mere end 13 mio. kr. i et fælles program målrettet personer med diabetes med særlig risiko for at udvikle senkomplikationer.

Bedre forebyggelsesvinduer

I det hele taget gælder det om at investere og se mulighederne for forebyggelse gennem hele livet. En tidlig indsats, hvor vi investerer i familiernes og vigtigst af alt børnenes sundhed er afgørende, men forebyggelsesvinduer eksisterer gennem hele livet.

Vi ved eksempelvis, at der sker et markant fald i borgernes fysiske og mentale sundhed fra 65 år og frem, men samtidig ses en stor motivation for at gøre noget for ens sundhed i samme målgruppe.

Der opstår dermed et forebyggelsesvindue for de 65-80-årige, som vi bør lytte til. Vi skal skabe rammerne for, at borgerne kan forblive sunde gennem fællesskaber og aktiviteter, hvor de selv kan bidrage og skabe den folkesundhedsaktivitet, der giver mening for dem. Et eksempel på det har vi på Folkestedet i Aarhus, hvor borgerne aktivt skaber den frivillige aktivitet, der giver mening for dem.

Der er derfor mange muligheder for en sund omstilling af vores velfærdssamfund, men det kræver modige og langsigtede investeringer som ved den grønne omstilling. Til gengæld er der også her alle muligheder for at få borgerne og fællesskabet aktivt og engageret med.