Hvor er den virkelige skrøbelighed i det danske sundhedsvæsen?

Hvor er den virkelige skrøbelighed i det danske sundhedsvæsen? Ældreplejen har været hårdt ramt af COVID-19, og erfaringer fra Sverige viser, hvor skrøbeligt systemet bliver, når ældreplejen ikke er godt nok udrustet.

Ud af de ca. 2.350 danskere, der pr. 1. marts 2021 ifølge Statens Serum Institut var døde med COVID-19, boede de 920 på plejehjem. Det svarer til ca. 39 procent af samtlige covid-dødsfald. Kigger vi over Øresund, har den svenske socialstyrelse opgjort, at der er 5.300 døde plejehjemsbeboere med COVID-19, svarende til ca. 44 procent af samtlige døde med COVID-19 i Sverige.

Sveriges corona-strategi er mislykket

Det høje antal dødsfald blandt svenske plejehjemsbeboere har fået Sveriges uafhængige corona-kommission til at konkludere, at strategien om at beskytte Sveriges ældre er mislykket. Et fragmenteret system med delt ansvar har medført, at der har manglet et nationalt overblik. Restriktioner som besøgsforbud burde have været indført tidligere, ligesom det tog urimeligt lang tid at fastlægge ældreplejens behov for værnemidler. Samtidig blev testindikationen først i maj 2020 udvidet til at inkludere ældre, der boede på plejehjem, og som havde symptomer på COVID-19.

Den svenske corona-kommission peger også på en række generelle udfordringer i forhold til personalet på ældreområdet. Bemandingen i den svenske ældrepleje er knap, og ifølge en undersøgelse foretaget af den svenske sundhedsstyrelse er der i seks ud af ti kommuner rapporteret om mangel på uddannet personale.

Op mod 40 procent af plejepersonalet mangler formel uddannelse, hvilket øger risikoen for, at der mangler viden og forståelse for opgaverne samt overholdelse af væsentlige hygiejneregler, hvilket kan øge risikoen for smittespredning. Samtidig finder corona-kommissionen, at næsten 25 procent af ældreplejens personale er timeansatte, som kan være ansat flere forskellige steder og dermed bringe smitte rundt til forskellige plejecentre. Oven i disse problemer finder corona-kommissionen, at kontinuiteten i den svenske ældrepleje er udfordret, da der er mange skiftende medarbejdere. På de svenske plejehjem hjælper en medarbejder i gennemsnit 10 ældre på en enkelt vagt.

Hvordan er sundhedstilstanden i dansk ældrepleje?

Lyder problemerne fra den svenske corona-kommission bekendte? Dansk ældrepleje har ligeledes været under kritik de seneste år, særligt med fokus på manglende bemanding. VIVE har i en rapport opgjort, at 6-12 procent af medarbejderne på de danske plejehjem er ufaglærte, mens omkring 17 procent er timelønnede vikarer.

Perspektiverne fra den svenske ældrepleje under COVID-19 har blotlagt, hvor skrøbeligt systemet bliver, når ældreplejen ikke er udrustet med den nødvendige bemanding, som har tilstrækkelig faglighed, samt faste medarbejdere der kan udgøre et solidt korps.

Der er behov for samarbejde og prioritering

Der har under pandemien været stort fokus på sygehusene og deres sengemasse, men spørgsmålet er, om den virkelige skrøbelighed i det danske sundhedsvæsen er inden- eller udenfor sygehusets mure.

En fremtid med langt flere ældre vil stille stærkt stigende krav til samarbejdet mellem sygehusene og ældreplejen i kommunerne. Hvis vi kun prioriterer den mere højtprofilerede del af sundhedsvæsenet, så taber vi let på gyngerne, hvad vi vinder på karrusellen. Måske er det den egentlige læring, som vi bør tage med fra denne pandemi.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.