Hvad gør vi, når dialog ikke længere rækker?

Hvad gør vi, når dialog ikke længere rækker? Hvad kan medarbejdere gøre i de få tilfælde, hvor de møder pårørende eller besøgende, som går langt over grænsen for, hvad man kan tillade sig? Direktør Hosea Dutschke ønsker lovgivning på området.

I Aarhus Kommune har vi et glimrende samarbejde med pårørende til beboerne på vores plejehjem. Vi lytter og er nysgerrige på borgernes behov. Et godt samarbejde med de pårørende er vigtigt. Meget vigtigt. I seneste budgetforlig blev der sat penge af til at styrke pårørendesamarbejdet på plejehjemmene.

Det er klart, at man som pårørende stiller store krav til kvaliteten af den omsorg og pleje, som ens kære har behov for. Og som kommune møder vi mange pårørende, der både har særlige ønsker og kan være insisterende. Dem skal vi møde med nysgerrighed, respekt og imødekommenhed. Og det gør vi også.

Vi har brug for en lovgivning, som giver os bedre mulighed for at begrænse samarbejdet med pårørende, som bevidst chikanerer og er truende

Desværre møder vi også, i ganske få tilfælde, borgere og pårørende, hvor dialogen ikke lykkes, og som vi har svært ved at håndtere. Det hænder, at pårørende til beboere på vores plejehjem er højrøstede, grove eller ligefrem truende i deres møde med personalet. Og som kommune kan vi ikke stille meget op, da de pårørende kommer som besøgende til en beboer i en privat plejebolig.

Groft sagt kan vi ikke smide folk ud, selvom de udviser en meget grov adfærd. En adfærd, som ikke vil kunne tolereres nogen som helst andre steder. Så hvad gør vi, når dialog ikke længere rækker? Her mangler vi nogle værktøjer i værktøjskassen.

Vi har brug for ny lovgivning

I Aarhus Kommune har vi oplevet, hvordan chikane fra pårørende ender i sygemeldinger hos vores personale og ledere. Her er det en udfordring, at vi har begrænsede muligheder for at skærme dem. Andet end at blive ved med at søge dialogen med personer, som enten ikke ønsker eller magter samarbejdet.

Jeg ved, at vi ikke er den eneste kommune, som kender til problematikken. Derfor er det vigtigt, at vi tør at tale om vores fælles udfordringer – og ikke går og putter med dem. Også selvom det er et sårbart emne. Hvad kan vi gøre i de få tilfælde, hvor vi møder pårørende eller besøgende, som går langt over grænsen for, hvad man kan tillade sig?

Vi ønsker, at det kommer til at indgå som en fast opgave for de kommende plejehjemsbestyrelser at udarbejde et husreglement, der beskriver klare rammer for måden, vi er sammen på plejehjemmet. Det skal være rammer, der gør det muligt for plejehjemmet at sanktionere overtrædelser med for eksempel en bortvisning.

Vi har brug for en lovgivning, som giver os bedre mulighed for at begrænse samarbejdet med pårørende, som bevidst chikanerer og er truende. Og det skal gå hurtigt, og ikke kræve urimeligt lang sagsbehandling, så vi kan begrænse pårørendes tilstedeværelse i boligen, når behovet er der.

Politiet skal hurtigere træde til, når der opstår episoder, hvor personalet har brug for assistance. Og så har vi brug for, at det er klart ulovligt at lave skjulte optagelser på plejehjemmet. Kun på den måde kan vi fortsætte med at give god pleje og omsorg til de borgere, det hele handler om – uden at skulle bekymre os om vores fysiske og mentale sikkerhed.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.