Forskere i forbindelse med genåbning af skoler: Over halvdelen af alle positive svar fra lyntest er falske
Lyntest for coronavirus med SOS International i Gigantium i Aalborg, tirsdag den 9. februar 2021. Regionerne Nordjylland, Midtjylland og Sjælland har stoppet samarbejdet med SOS International grundet problemer med kapacitet, dårlige hygiejneforhold samt lemfældig deling af borgernes sundhedsdata. Falck har overtaget opgaven og er i gang med at starte op igen med lyntests på statens regning.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forskere i forbindelse med genåbning af skoler: Over halvdelen af alle positive svar fra lyntest er falske Risikoen for falske positive svar fra antigentest vil sende skoleelever og lærere hjem i isolation uden grund, når skolerne skal lynteste lærere og elever. Ekspert opfordrer til større fokus på oplysning om opfølgende PCR-test.

Da uddannelsesinstitutioner på Bornholm og i Nord- og Vestjylland genåbnede mandag, var det på betingelse af en omfattende testindsats, hvor antigentest spiller en nøglerolle i at fange COVID-19-positive.

Spørgsmålet har aldrig været aktuelt før nu, fordi det overskyggende problem hele efteråret var, at sagkundskaben skulle diskutere med det private erhvervsliv, der påstod, at deres antigentest var lige så effektive som PCR-test

Gorm Lisby, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital

Men statistisk set vil størstedelen af de skoleelever og lærere, der vil få vist et positivt svar, blive hjemsendt i isolation unødvendigt.

Det skyldes ifølge to eksperter, som Kommunal Sundhed har talt med, at over halvdelen af alle positive svar fra lyntest i disse dage og uger statistisk set giver et falsk positivt svar.

Det vil sige, at over halvdelen af dem, der får påvist COVID-19 med en lyntest, slet ikke er smittet, selvom lyntesten viser det. Dermed risikerer man, at hele skoleklasser kan blive hjemsendt uden grund.

Store omkostninger for samfundet

Gorm Lisby, der er overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, har som mikrobiolog i årevis beskæftiget sig med effektiviteten af PCR-test og lyntest og er lige nu tilknyttet en landsdækkende undersøgelse af lyntests.

Han forholder sig ikke til, om myndighederne bør bruge lyntest i forbindelse med genåbningen af skolerne, men fastslår, at det fra politisk hold bør kommunikeres klarere til befolkningen, at positive svar fra lyntest altid skal bakkes op af en PCR-test for at sikre, at lyntestens resultat er korrekt.

»Det her betyder for det første, at man skal være særdeles skarp på, at folk, der er lyntest-positive, skal følge op med en PCR-test. For hvis de ikke gør det, så risikerer man at sende folk hjem i isolation, som reelt ikke skulle være hjemme i isolation. Hvis det for eksempel er en skolelærer eller børn og unge, der går i skole, vil det få store omkostninger både for den enkelte, for den konkrete skole og for samfundet som helhed,« siger Gorm Lisby.

»For det andet kan man teoretisk forestille sig, at hvis en person tror, at vedkommende har været smittet og dermed må antages at være immun, kan det få en påvirkning for, hvordan vedkommende opfører sig efterfølgende,« siger han.

60 procent er falsk positive

Forklaringen på dette er ifølge Gorm Lisby, at hovedparten af de lyntest, der bliver brugt i Danmark, har en specificitet på mellem 99 og 100 pct. En god lyntest har eksempelvis en specificitet på 99,8 pct., mens en mindre god test har en specificitet på 99,2 pct.

Hvis man anvender en god lyntest med en specificitet på 99,8 procent, vil det betyde, at 2 ud af 1.000 testede dermed vil få et falsk positivt svar.

For eksempel fik i alt 33.454 personer tirsdag i denne uge foretaget en lyntest ifølge Statens Serum Instituts opgørelse. Af dem fik 111 et positivt svar om, at de var smittet med COVID-19. Det svarer til en positivprocent på 0,33.

Hvis man forudsætter, at alle tirsdagens testpersoner blev testet med en god lyntest med en specificitet på 99,8 pct., så indebærer det ifølge Gorm Lisby, at 67 af de 111 har fået et positivt svar, der var falsk. Og dette svarer til, at 60,3 pct. af de personer, der i tirsdags blev testet positive for COVID-19 via en lyntest, reelt ikke er positive.

Det er altså et problem, der bliver tydeligere, jo lavere positivprocenten er.

Men Gorm Lisby, vi har jo fra begyndelsen vidst, at lyntest har en lavere specificitet end PCR. Hvorfor skal vi diskutere dette nu?

»Ja, men det spørgsmål har aldrig været aktuelt før nu, fordi det overskyggende problem hele efteråret var, at sagkundskaben skulle diskutere med det private erhvervsliv, der påstod, at deres antigentest var lige så effektive som PCR-test. På det tidspunkt var det et større problem, at 30-50 procent COVID-19-positive stod til at blive misset af antigentests,« siger Gorm Lisby.

»Så det er et spørgsmål om proportioner, og hvilken diskussion der er vigtig på et givent tidspunkt. På det tidspunkt var det sensitivitet. Nu er det også specificitet,« siger han.

Bør følges op med PCR-test

Mens der har været ophedet debat om lyntestenes følsomhed – den såkaldte sensitivitet – som angivet af producenterne, mener han godt, at man kan stole på producenternes angivelse af specificitet.

»Disse tal fra producentens side er væsentligt mere troværdige end producentens oplyste sensitivitet, idet specificiteten jo fastlægges ved at teste negative prøver, og der er nok ikke forskel på, om producenten gør det, eller jeg gør det,« siger han.

Claus Nielsen, der er afdelingschef i enheden Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik hos Statens Serum Institut, bekræfter, at de falske positive svar fra lyntest i disse dage og uger, hvor positivprocenten er lav, statistisk set fylder mere end halvdelen af de samlede positive svar fra lyntest.

Han understreger ligesom Gorm Lisby derfor, at det er afgørende, at alle, der får påvist COVID-19 med lyntest, får taget en opfølgende PCR-test.

»Jeg er enig med Gorm Lisby i, at de positive tests bør følges op med en PCR. Dette for at konfirmere det positive resultat og samtidigt, hvis det viser sig, at prøven er sand positiv, at lade prøven indgå i smittehåndteringen og overvågningen af nye varianter af SARS-CoV-2,« siger Claus Nielsen.

Vil sende hele klasser hjem

Netop brugen af lyntest er blevet pligtstof og et krav i regeringens plan om en sikker genåbning af landets skoler for elever fra 5. klasse og op.

Vi retter ind efter det, som regeringen har besluttet, men vi ønsker selvfølgelig, at de her test er valide

Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen

Således er det påkrævet af myndighederne, at alt personale samt elever på ungdoms- og voksenuddannelser bliver testet to gange om ugen med lyntest eller PCR-test, når de i forbindelse med den regionale og delvise genåbning vender tilbage til skolebænken i Nord- og Vestjylland.

Det samme gælder for skolepersonale i 0.-4. klasserne, som allerede er vendt tilbage over hele landet, samt på Bornholm, hvor man i mandags åbnede hele uddannelsessektoren.

I Nord- og Vestjylland vendte grundskolens afgangselever også tilbage mandag med 50 procent fremmøde. Her anbefales test til grundskolens elever fra 12 år og op, mens de små børn ikke skal testes.

Derfor har Justitsministeriet med minister Nick Hækkerup (S) i front de seneste dage udrullet et stort anlagt test-setup med lyntests, som forventes snart at stå klart på skoler og på flere hundrede lokale og mobile teststationer rundt om i landet, så elever og lærere hurtigt og nemt kan få taget en test.

Hvis svaret er positivt, sendes eleven og resten af stamklassen samt læreren hjem for at undgå et smitteudbrud. Da det i gennemsnit tager mellem et til to døgn at få svar fra en PCR-test, vil elever eller lærere ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke kunne undgå at skulle være hjemsendt i en periode på baggrund af en falsk positiv prøve.

Skoleledere: Forventer, at test er valide

Dorte Andreas, der er næstformand i Skolelederforeningen, mener, at det er afgørende, at de test, der bliver brugt på skolerne er så valide som muligt.

Hun vil ikke forholde sig til, om antigentestenes specificitet gør dem uegnede til screening i forbindelse med genåbningen.

»Vi retter ind efter det, som regeringen har besluttet, men vi ønsker selvfølgelig, at de her test er valide, og at man kan betrygge forældre og elever, at de er valide,« siger hun.

Sundhedsstyrelsen har selv gjort opmærksom på risikoen for falske positive testresultater og nødvendigheden af opfølgende PCR-test.

Af Sundhedsstyrelsens 31 siders lange anbefaling om brugen af lyntest fremgår det specifikt, at styrelsen anbefaler en opfølgende PCR-test efter positivt lyntestsvar af hensyn til risikoen for et falsk positivt testresultat fra antigentest.

Kommunal Sundhed har forgæves rettet henvendelse til justitsminister Nick Hækkerup for at spørge, hvordan han vil undgå, at skoleelever og lærere bliver sendt unødigt hjem, og hvordan han vil informere borgere om risikoen for falsk positive svar ved lyntest og behovet for opfølgende PCR-test.

Kommunikationsafdelingen i ministeriet oplyser, at han ikke har tid til at besvare henvendelsen.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.