Er sundhedsaftalerne bare fine ord – og får borgerne mere sundhed for pengene? Hvis der skal være bid i sundhedsaftalerne, skal vi sikre, at aftalerne kommer ud at leve i praksis, og borgernes ressourcer/ ansvar kommer i spil.

I Region Syddanmark har kommuner, region og praktiserende læger igennem lang tid lagt mange kræfter i at udarbejde en ny sundhedsaftale for 2015–2018. En aftale, som skal sikre borgerne et sammenhængende behandlingsforløb på tværs af kommune, sygehus og egen læge. Efter en lang, fælles proces, hvor det er lykkedes os i kommunerne at få sat vores fingeraftryk, står vi nu med et ambitiøst dokument, som sætter kursen for de kommende års samarbejde og udvikling på området.

Men hvordan sikrer vi, at det ikke bare bliver fine ord, og hvordan kommer borgernes ressourcer/ansvar i spil. Selv de mest ambitiøse mål og formuleringer er tandløse, hvis ikke vi fører dem ud i livet og giver sundhed og livskvalitet til borgerne. For at få mere bid i aftalen, skal vi sikre, at aftalen kommer ud at leve i praksis.

I Esbjerg Kommune hilser vi det velkomment, at der i sundhedsaftalen er fokus på effekt på tværs af indsatserne i sundhedsvæsenet, herunder den borgeroplevede effekt. En afgørende forudsætning for, at vi kan skabe sammenhæng i sundhed, er, at vi på alle områder arbejder systematisk med at dokumentere, måle og evaluere effekterne af det, vi gør, og hvordan borgerne oplever, at det skaber sundhed og livskvalitet.

Den rehabiliterende tilgang er også kommet til at fremstå tydeligere i den nye sundhedsaftale. Dog mangler der fokus på stratificering af borgerne.

Altså det, at vi i dialog med borgeren systematisk afdækker borgerens behov og ressourcer, mestrings- og funktionsevne, og på den baggrund i fællesskab med borgeren vurderer, hvilken indsats der skal til.

Jeg mener, vi skal arbejde endnu tættere sammen med borgerne, borgernes netværk, lokalsamfundet, borgernes arbejdsplads m.v. for sammen og i en fælles indsats at skabe det gode og sunde liv for borgerne.

Skal borgeren opleve en større sammenhæng på tværs, er et fælles sprog, en overordnet stratificeringsmodel, koordination og forløbskoordinerende indsatser en forudsætning. Jeg mener derfor, der skal tages udgangspunkt i borgernes behov og derudfra undersøge og prioritere hvilke indsatser, der rent faktisk gør en forskel både på kort og lang sigt.

Sundhedsaftalen har også fokus på, at Region Syddanmark fortsat skal være førende inden for telekommunikation og telemedicin. Her ser vi i Esbjerg frem til det offentligt-private innovationssamarbejde i projektet Den Digitale Landevej. Et samarbejde, som skal gøre det muligt for alle borgere i regionen at få gavn af telemedicinske løsninger. Efter min opfattelse, at der udvikles en CARE-platform, som understøtter det integrerede samarbejde på tværs af sektorer og organisationer og i borgerens hjem, og som bidrager til i højere grad at inddrage borgere.

Endvidere mener jeg, vi skal arbejde meget mere målrettet med at bringe velfærdsteknologiske løsninger i spil i sundhedsvæsenet og i borgernes hjem. F.eks. har vi i Esbjerg Kommune et konkret mål, der går på at mindst 1.000 borgere/kronikere faciliteres i eget hjem, via velfærdsteknologiske løsninger i kommunens CARE-center.

En ambitiøs og visionær sundhedsaftale er en god start, men vi er først i mål, når vi får omsat visionerne til praksis, og borgerne oplever sundhed og livskvalitet.

Skriv kommentar