Den første økonomiaftale i skyggen af krigen i Ukraine

Den første økonomiaftale i skyggen af krigen i Ukraine Regionernes økonomiaftale viser, hvad der faktisk prioriteres sundhedspolitisk, og årets økonomiaftale er ikke specielt opløftende læsning, mener Jakob Kjellberg.

Hvis man kun har tid til at læse et sundhedspolitisk dokument om året, så plejer anbefalingen at være, at man bør læse regionernes økonomiaftale. Her kan man se, hvad der faktisk prioriteres politisk, forstået på den måde: Hvad er der afsat midler til at gøre noget ved, og hvad der ikke er afsat penge til, som dermed fortsat kan betragtes som hensigtserklæringer?

Økonomiaftalen viser således meget konkret retningen i sundhedspolitikken – hvad der er ord, og hvad der er handling.

I skyggen af krigen

Vil man være med i NATO-klubben, så gør man klogt i at betale sit medlemskontingent. Det synes at være erkendelsen, og Danmark har også valgt at afsætte penge, mange penge, til at opruste sit militær. Økonomers standardfrase om, at man kun kan bruge pengene en gang, gælder også her. Det, der bruges på militæret, kan ikke bruges på ældreplejen eller i sundhedsvæsenet. Det gør sig gældende til næste år, men også i årene fremover. Hvis vi før så ind i en periode med stramme økonomiaftaler på sundhedsområdet, så er den virkelighed ændret til, at vi ser ind i en meget lang periode med meget stramme økonomiaftaler.

Sundhedsreformen blev kritiseret for at afsætte penge til byggeri, men ikke til drift. Økonomiaftalen ændrer ikke på dette forhold

Økonomiaftalen for 2023 kompenserer, i overensstemmelse med regeringens politik, sundhedsområdet for det demografiske træk. Reelt hænger regnestykket kun sammen, fordi der inkluderes et ”teknologibidrag”, som regionerne forventes at kunne frigøre ved smart brug af teknologi, som så kan finansiere basisdriften. Reelt fodrer man blot hunden med sin egen hale.

Således er den samlede ramme i økonomiaftalen til sundhedsområdet kun 1 mia. kr. større i 2023, hvilket er det mindste beløb i nyere tid, samtidig med at antallet af ældre stiger hastigt, og nye dyre lægemidler fortsat presser sig på.

Hvad prioriterer økonomiaftalen?

Omstilling til det nære sundhedsvæsen fylder meget i aftalen. Herunder er der afsat midler til bedre lægedækning og nærhospitaler. Konkret gives 40 mio. kr. i 2023 til at understøtte igangsættelsen af sundhedsklyngerne.

Nuvel er 40 mio. kr. mange penge i en privatøkonomi, men i et sundhedsvæsen, hvor pengene skal deles mellem 98 kommuner og fem regioner, så er det ikke beløbet, der skal fokuseres på, men mere at den retning, som sundhedsreformen satte, også kan genfindes i økonomiaftalen.

Sundhedsreformen blev kritiseret for at afsætte penge til byggeri, men ikke til drift. Økonomiaftalen ændrer ikke på dette forhold. Det er fortsat tanken, at personalet og pengene til driften skal findes i de eksisterende regionale budgetter. Dette vil særlig udfordre de områder i landet, hvor det allerede i dag er vanskeligt at sikre den tilstrækkelige lægedækning.

Psykiatrien skal prioriteres – en gang ude i fremtiden…

Økonomiaftalen har et forholdsvist langt afsnit om psykiatrien, der udmærker sig ved at være ualmindeligt indholdsløst. Tidligere midler fra år tilbage fremhæves, og 10-års planen for psykiatrien skal øjensynligt ligge trygt i skuffen. Penge til at omsætte de mange gode initiativer til virkelighed er der ikke.

Status er, at der ikke kommer flere penge af betydning, flere sygeplejersker blev det heller ikke til, og psykiatrien skal heller ikke regne med en hjælpende hånd foreløbig

Mennesker, der har brug for behandling af både psykisk lidelse og misbrug (dobbeltdiagnose), bliver dog betænkt i aftalen. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen skal lave beskrivelse og afgrænsning af, hvilke patienter der i fremtiden skal være tilbudt et nyt regionalt forankret dobbeltdiagnosetilbud.

Nye penge er der dog ikke tale om, men det skal ske via økonomioverførsel fra kommuner til regioner, når den nye opgaveomlægning er afklaret. De økonomiforhandlinger skal nok blive festlige, men et samlet økonomisk løft bliver der næppe tale om.

Tendenser, man bør holde øje med

Selv om årets økonomiaftale på mange måder er den mindst spændende økonomiaftale i mands minde, så er der alligevel et par hjørner, som er værd at holde øje med.

Der afsættes 5 mio. kr. til afdækning af muligheden for oprettelse af en teknologifond, ligesom der er enighed om at igangsætte en 10-årsplan for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor, der skal bidrage til at afhjælpe den forventede mangel på arbejdskraft. Endvidere afsættes en pulje på 100 mio. kr. til teknologiske omstillinger i perioden 2023-2025.

Ny teknologi ses altså i høj grad som løsningen på personalemanglen, ligesom økonomiaftalen også fodslæbende må erkende, at man er meget langt fra målet om 1.000 flere sygeplejersker.

Ingen nye penge

Selv om regionernes økonomiaftale ikke flyder over med nye, spændende initiativer, så er den stadig relevant pligtlæsning for dem, der beskæftiger sig med sundhedsvæsenet.

Status er, at der ikke kommer flere penge af betydning, flere sygeplejersker blev det heller ikke til, og psykiatrien skal heller ikke regne med en hjælpende hånd foreløbig. Modsat kom der heller ikke nye krav om nye behandlingsinitiativer, patientrettigheder eller finansieringsmodeller. Ansvaret for sundhedsvæsenets udvikling er i høj grad tilbage hos sundhedsvæsenet. Der satses hårdt på, at smart brug af teknologi er løsningen på vores problemer.

Specielt opløftende læsning er økonomiaftalen ikke, men virkeligheden er jo, at pengene kun kan bruges en gang.

Til de ansatte i sundhedsvæsen fristes man til at sige »may the force be with you«.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.