Coronapatienter med senfølger er bekymret for kognitive eftervirkninger
»Det kognitive område inden for COVID-19 er et nyt felt, som der ikke er meget viden om eller erfaringer med,« siger Annette Rasmussen, klinisk leder hos REHPA.Foto: REHPA

Coronapatienter med senfølger er bekymret for kognitive eftervirkninger To forløb i REHPA viste, at personer med senfølger efter coronavirus ikke får adresseret deres kognitive udfordringer. Fire nye rehabiliteringsforløb i 2021 skal bidrage med kliniske erfaringer til forskning og kommunal praksis om rehabiliteringsforløb til coronapatienter.

Senfølger blandt COVID-19-patienter er en ny opgave i sundhedsvæsenet. Og snart kommer der fem såkaldte senfølgeklinikker i de enkelte regioner, der skal behandle og vurdere patienter med senfølger. Men hvad har patienterne egentlig brug for?

Det har REHPA, Danmarks nationale videncenter for rehabilitering og palliation, undersøgt nærmere i et forskningsprojekt.

I alt 32 patienter og pårørende med senfølger efter COVID-19 har på to forskellige workshops deltaget i et ugelangt forløb under REHPA’s Forskningsklinik. Formålet var blandt andet via brugerinddragelse at finde ud af, hvad de har brug for i et rehabiliteringsforløb.

Annette Rasmussen, klinisk leder hos REHPA, har været leder på projektet, og hun fortæller, at det primære fokus har været på patienternes fysiske funktionsevne med respiratoriske problemstillinger og de psykologiske eftervirkninger ved at være syg med en vældig omsiggribende sygdom, der på den ene side kræver isolation, og på den anden har stor mediebevågenhed.

De pårørendes perspektiver blev ligeledes afdækket. Som en del af forløbet blev der gennemført en brugerinvolveringsproces, hvor både patienter, pårørende, klinikere og forskere deltog sammen.

Patienterne pegede på, at de ikke havde fået adresseret deres kognitive problematikker efter endt sygdom, og det gik ud over livskvalitet og kognitiv funktionsevne

Annette Rasmussen, klinisk leder, REHPA

»Det var især bekymringer over de kognitive eftervirkninger af COVID-19, der trådte frem på de to workshops, og hvor længe de kognitive udfordringer kunne vare ved. Det var meget tydeligt, at bekymringerne stod i vejen for, at folk kunne genoptage deres arbejde. Patienterne pegede på, at de ikke havde fået adresseret deres kognitive problematikker efter endt sygdom, og at det gik ud over livskvalitet og kognitiv funktionsevne. Det svarer til det, vi oplever på andre diagnoserområder,« siger Annette Rasmussen.

Det var overraskende for Annette Rasmussen, at det kognitive fyldte så meget, da hun havde forventet et større behov for at genoprette fysisk funktionsevne. Mange fra workshoppen havde dog allerede fået dækket deres behov for fysiske genoptræning.

»Kommunerne har godt greb om fysisk genoptræning på forskellige diagnosegrupper. Det ved vi fra kortlægninger af området. Det kognitive område inden for COVID-19 er et nyt felt, som der ikke er meget viden om eller erfaringer med. Patienter med lettere kognitive problematikker kan forventeligt have glæde af en kommunal kognitiv indsats, og vi hjælper med at finde ud af, hvad sådan en en indsats kan indeholde,« siger Annette Rasmussen.

Nye rehabiliteringshold i 2021

På baggrund af de 2 workshops har REHPA valgt at fokusere på de kognitive eftervirkninger af COVID-19 på 4 nye rehabiliteringshold med i alt 60 patienter, hvor det første forløb starter i uge 2 i det nye år.

Her ønsker REHPA blandt andet at opnå erfaringer med interventioner, der retter sig mod lettere kognitive funktionsevnetab, som f.eks. opmærksomhed og hukommelse. Derudover vil forløbene også undersøge mental fatigue blandt deltagerne, dvs. mental træthed, hvor søvn ikke hjælper.

»Vi vil have fokus på neuropsykologisk testning med individuel tilbagemelding og arbejde med energiforvaltning og hjernefunktionstræning, hvor vi også inviterer elementer fra yoga og mindfulness ind,« forklarer Annette Rasmussen.

Rehabiliteringsforløbene er bygget op med et ophold på 5 dage, 12 ugers hjemmeperiode og herefter en opfølgning på 2 dage. I hjemmeperioden skal hver enkelt deltager følge sin egen handleplan.

Deltagerne vil ved start og afslutning blive testet på forskellige kognitive områder for at undersøge, om forløbet har gavnet dem.

»Med dette forskningsmæssige design, siges der ikke noget om effekt. Forløbet kan dog give os kliniske erfaringer med, om det for de deltagende er et meningsfuldt setup. Det kan give pejlemærker og inspiration til kommende forskningsmæssige initiativer og til kommunal praksis,« siger Annette Rasmussen.

Hurtig udvikling

REHPA er i fuld gang med at skrive forskningsartikler på baggrund af de to workshops, og der kommer også flere efter de nye rehabiliteringsforløb i 2021. Annette Rasmussen mener, at det er en vigtig indsats, da det stadig er uvist, hvad omfanget af senfølger er, og den viden, der er om senfølger efter COVID-19, er stadig meget fragmenteret.

»Selvom der ikke er evidens for at gøre noget for denne gruppe, så står patienten der jo og har brug for hjælp. Vi vil bruge vores erfaringer om senfølger for at se, om vi har noget at byde ind med. Vi kender forskellig typer intervention, som er hjælpsomme for andre typer af senfølger, og måske kan de også hjælpe disse mennesker. Derudover er vi vant til tæt kontakt med landets kommuner og vidensformidle til dem, hvis vi kommer videre med at finde en god model,« siger Annette Rasmussen.

Der er allerede sket flere tiltag angående senfølger siden de to workshops. I starten af november udgav Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger om senfølger, hvor der netop blev lagt op til de regionale senfølgeklinikker. Det passer godt til de fund, der blev gjort i workshoppen, hvor de medvirkende efterspurgte én indgang til systemet, forklarer Annette Rasmussen. Det får de nu med senfølgeklinikkerne.

»Sundhedsstyrelsens anbefalinger er et skridt på vejen, og vi blev med udgivelsen samtidig indkaldt til revision. Når man så hurtigt indkalder til revision for at forstærke og sikre vidensformidling ud i alle led, fortæller det en historie om, at udviklingen og vidensproduktionen går meget stærkt på området,« lyder det fra Annette Rasmussen.

Læs også: Forskningsprojekt skal gøre kommuner klar til rehabilitering efter coronavirus

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.