Corona-tiden har vist os en vej til bedre ældrepleje

Corona-tiden har vist os en vej til bedre ældrepleje Dårlige sager på danske plejehjem får flere til at efterspørge opkvalificering af personalet. Forskning på plejehjem indikerer, at personalet har brug for mere frihed og mulighed for at inddrage pårørende i omsorgen. Det fik de under corona-nedlukningen med gode resultater, vi kan lære af.  

Historier om omsorgssvigt på plejehjem i medierne og det snarlige kommunalvalg sætter fokus på vanskelige forhold i omsorgen for de ældre. Flere både politikere, pårørende og interesseorganisationer har peget på, at plejepersonalet mangler viden om særligt de komplekse kognitive udfordringer, som en stor del af nutidens plejehjemsbeboere lever med.

Der er ingen tvivl om, at plejeopgaverne på de danske plejehjem er blevet mere krævende og komplekse end tidligere. Længst muligt i eget hjem-politikken og en generelt højere levealder gør, at beboerne på plejehjem typisk er meget sårbare, og op mod 80 pct. af ældre på plejehjem har en kognitiv funktionsnedsættelse som demens. Opmærksomheden på faglig opkvalificering er derfor fornuftig, men der skal også sættes ind andre steder.

Vi – aldringsforskere på Københavns Universitet – har gennem et år under corona-pandemien lavet feltarbejde på en række plejehjem og blandt pårørende. Her har vi i observationer og interviews set mange gode eksempler på, at plejepersonale trods stort arbejdspres fandt på kreative tiltag for at gøre de ældres hverdag bedre. Det skete ofte i samarbejde med de pårørende, som på grund af nedlukningen ikke havde mulighed for at komme på besøg som normalt, og derfor også var særligt indstillede på at bidrage til nærvær og livskvalitet for deres familiemedlemmer.

Relationen mellem pårørende, plejepersonale og beboere på plejehjem er kort sagt en treenighed, der definerer omsorgen

I feltarbejdet fik vi indtryk af, at pårørende generelt rigtig gerne vil bidrage. Mange pårørende til ældre på plejehjem har konstant dårlig samvittighed og en følelse af at have svigtet og overladt deres kære til fremmede. Den kan mindskes ved, at de får mulighed for at give input til tilrettelæggelsen af den ældres hverdag. Samtidig kan de være en afgørende ressource for personalet, fordi de har en enorm viden om den person, det hele drejer sig om, og som ikke længere altid selv er i stand til at give udtryk for sine egne behov.

Relationen mellem pårørende, plejepersonale og beboere på plejehjem er kort sagt en treenighed, der definerer omsorgen. Men samarbejdet glider ikke altid glat. Rollerne kan være svære at balancere.

I rollen som pårørende skal man både være nærværende og engageret i det liv, som ens kære lever på plejehjemmet, og samtidig give slip og vænne sig til, at vedkommende har en ny hverdag uden dem. Lettelsen ledsages ofte af en stor sorg.

Personalet balancerer mellem at lytte til beboernes ønsker og behov, at inddrage pårørende og samtidig holde fast i deres faglige bedømmelse af, hvad der er bedst at gøre i en given situation.

Det gode samarbejde mellem pårørende og plejepersonale er altså krævende for begge parter og fordrer tid og opmærksomhed for at fungere godt.

Corona-nedlukningen gav frihed til at tænke nyt

Før pandemien skete kommunikationen mellem pårørende og personale og pårørende og beboere ad hoc i besøgstiden. Men under corona-restriktionerne har de pårørende i lange perioder ikke haft fysisk adgang til plejehjemmene. Derfor skulle personalet fungere som bindeled mellem beboere og pårørende på en ny måde og samtidig udfylde det sociale tomrum, som de pårørendes fravær skabte.

Videomøder, telefonopkald og anden kommunikationsteknologi var hyppigt brugt. Selvom de ældre ikke altid sagde så meget, skabte det hos nogen en følelse af nærvær. Plejepersonalet ringede op, holdt iPad’en eller telefonen og hjalp med at få samtalen afsluttet igen. Pårørende og personale har også flere steder talt mere i telefon end sædvanligt, så bekymrede pårørende kunne få daglige rapporter om dagens gøremål og vurdering af beboeres trivsel.

Også analoge tiltag er piblet frem under pandemien i forsøget på at vedligeholde relationer mellem beboere og deres pårørende. Plejepersonalet har hjulpet med at lave gækkebreve og håndskrevne julekort. Mange medarbejdere har været særligt opmærksomme på at gøre de pårørende levende og nærværende i dagligdagen, blandt andet ved at se på familiealbums sammen og ved at have daglige samtaler om de pårørende og de oplevelser, de har haft sammen.

Coronakrisen har vist os, at mere tid, tillid og en frisættelse fra unødvendigt bureaukrati kan skabe mere nærvær og nye kreative løsninger

Man skulle tro, at plejepersonalets arbejdspres ville være skruet voldsomt op, når dette kom oven i de vante opgaver. Men ifølge de mange medarbejdere, vi har talt med, gjorde den generelle undtagelsestilstand med færre møder, kurser og dokumentationskrav, at de fik mere tid. Tid, de så kunne bruge til at skabe nærvær, ro og forudsigelighed i den daglige omgang med beboere og til at udvikle deres omsorgsarbejde. Det gav mindre stress og færre situationer med udadreagerende og forvirrede beboere.

Vi mener, at de erfaringer er en vigtig nøgle til at forbedre vilkårene i ældreplejen for alle parter, og at det er det første sted, vi skal sætte ind. Her er tre bud på, hvordan det kan gribes an.

Giv medarbejderne frihed til fleksibel omsorg

Ældreomsorgen skal sættes mere fri fra bureaukrati og faste standarder, så lokale tiltag kan fylde mere i omsorgen. At drage omsorg for svækkede ældre med nedsat kognitiv funktion kræver en stor grad af fleksibilitet og kreativitet. Medarbejdere i ældreomsorgen skal have lov til at bringe sig selv i spil i omsorgen.

Coronakrisen har vist os, at mere tid, tillid og en frisættelse fra unødvendigt bureaukrati kan skabe mere nærvær og nye kreative løsninger. Det kræver kompetente ledere med blik for den enkelte medarbejders særlige bidrag og kompetencer samt økonomiske ressourcer.

Vi vil også gerne slå et slag for, at alle os, der arbejder for en bedre ældreomsorg bliver bedre til at tale omsorgsfagene op, så de får den respekt de fortjener. I vores feltarbejde er vi gang på gang blevet forbløffede over den store grad af opfindsomhed, den faglige stolthed og det engagement, medarbejdere har, på trods af fagets dårlige omdømme, lave status og lave lønninger.

Behold og udbred corona-tidens kreative løsninger

Mange af de kreative initiativer, der opstod under coronanedlukningen i forsøget på at understøtte en aktiv og blivende relation mellem beboere på plejehjem og deres pårørende, er også gode, når der ikke er pandemi. Måske især de lavpraktiske hverdagstiltag.

Pårørende skal prioriteres højere og ses som samarbejdspartnere i omsorgen for plejehjemsbeboere

Der er udviklet mange digitale løsninger til, at pårørende og beboere på plejehjem kan holde kontakten og forblive nærværende i hinandens liv, selvom de ikke bor sammen. Vores forskning viser, at disse teknologier kan være gavnlige, hvis de faciliteres af plejepersonalet, men at de ellers ikke rigtig bliver brugt. Derimod er vi blevet positivt overraskede over de mange mere personlige, lavpraktiske løsninger, som er kommet frem under pandemien. Simple tiltag, som at udveksle gaver mellem pårørende og beboere og kigge i fotoalbums er eksempler, som lod til at have stor værdi for både beboere og pårørende.

I fremtidens ældreomsorg må politikere og ledere ikke lade sig forblænde af digitale løsningsmuligheder, men også huske at have blik for værdien af mere lavpraktiske initiativer.

Pårørendesamarbejde skal betragtes som en kerneopgave for plejepersonale

Sidst men ingenlunde mindst væsentligt er der brug for, at samarbejdet mellem plejehjemsbeboere, pårørende og plejepersonale opprioriteres. Øget inddragelse af pårørende i omsorgen er ét af fem fokuspunkter i den nuværende nationale demenshandlingsplan. Pårørende skal prioriteres højere og ses som samarbejdspartnere i omsorgen for plejehjemsbeboere.

Vores forskning viser imidlertid, at samarbejdet ofte opleves som vanskeligt og udfordrende af både pårørende og plejepersonale. Der er derfor brug for klarere rammer og fokus på løbende forventningsafstemning og klar kommunikation.

Det skal i højere grad anerkendes blandt fagfolk og ledere, at etableringen af det gode samarbejde er en kerneopgave, hvortil der skal gives løbende opmærksomhed og tid til refleksion. Vi skal mobilisere de gode eksempler og metoder, som allerede findes og praktiseres på landets plejehjem. De gode eksempler og modeller skal beskrives, så andre plejehjem kan lade sig inspirere og tage ved lære af dem. Pårørendesamarbejde er en vigtig del af omsorgen for beboere på landets plejehjem, og skal ikke ses som modsætning til faglig viden, men derimod som en del af den.

Vi står gerne til rådighed for plejehjem, kommuner og politikere, som er interesserede i at høre mere om vores feltarbejde på danske plejehjem og de muligheder, vi har skitseret.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.