»Hos Nở Bro havde vi mulighed for at tale med mange unge personer (…) Selvom vi lige havde mødt disse mennesker for første gang, følte vi det, som om de var nære medlemmer af vores familie. Nở Bro er ikke kun et læringsrum for unge, men også for mennesker i alderdommen som os, der fandt ægte glæde og lykke ved at tale med dem – det var spændende og vidunderligt!«

Citatet er fra Susanne og Peter på hhv. 63 og 66 år, der begge deltog i det lokale pop-up-initiativ Nở Bro på Nørrebro i København. De to vender vi tilbage til.

I den nylige rapport fra Robusthedskommissionen understregede kommissionen, at ‘der skal ske en gennemgribende forandring på sundheds- og ældreområdet i Danmark, for at vi kan sikre robusthed og bæredygtighed i indsatserne på længere sigt. For at skabe bedre rammer om den patient- og borgernære kerneopgave skal tilbuddene prioriteres, opgavemængden skal nedbringes, og opgaverne skal løses smartere og mere fleksibelt’.

Men færre opgaver og smartere løsninger er ikke løsningen i sig selv. For at gøre sundheds- og ældresektoren mere robust er der brug for at gøre noget radikalt anderledes.

Som World Health Organization bekendtgjorde i deres mål for UN Decade of Healthy Ageing: ‘Der er brug for en ’whole-of-government’ og ’whole-of-society’ tilgang, som vil gøre tingene anderledes for at skabe transformativ og positiv forandring for ældre mennesker, deres familier og samfundet’.

Vi skal altså vende vores tankegang på hovedet.

Hybridrum i lokalsamfundet

At gøre tingene anderledes har været centralt i konceptualisering og implementeringen af Nở Bro som et ’pop-up’-rum i lokalsamfundet. Forestillet som en moderne form for den antikke græske agora (centralt offentligt rum) var Nở Bros primære fokus at engagere lokale beboere og besøgende gennem en ’bottom-up’-tilgang, og specifikt at tilbyde et hybridrum baseret i lokalsamfundet, hvor folk kan samles, engagere sig i og skabe kunst- og håndværksprojekter, mens de reflekterer over forskellige samfundsmæssige og folkesundhedsmæssige spørgsmål.

Denne ’pop-up’ blev gennemført i to udgaver (juli 2022 og februar 2023) på Nørrebro i København. Begge udgaver involverede diverse deltagere: fra arkitekter, kunstnere og kokke til studerende, turister og tilfældige besøgende. Mens den første udgave var lidt udforskende og eksperimenterende, var den anden udgave organiseret med temaet ‘We are stories‘.

Nở Bro var ikke kun et åbent sted for lokale kunstnere at udstille deres værker. Der var også tilbud om ugentlige bæredygtige fællesmiddage kombineret med videnskabsbaserede workshops faciliteret af forskere fra Københavns Universitets Institut for Folkesundhed samt Karolinska Instituttet, Sverige.

De reflekterende workshops var åbne for alle og gav et trygt rum til at udforske fælles, indbyrdes forbundne (og nogle gange følsomme) temaer: bl.a. mad og socialitet, livshistorier og identitet, sprog- og sundhedserfaringer og digitale apps og arbejdsmiljø.

En følelse af at høre til og bidrage

Som Susanne og Peter beskriver det i citatet ovenfor, førte det til en følelse af forbundethed og endda en familierelation mellem mennesker i forskellige aldre og sociodemografiske baggrunde at komme til Nở Bro.

På den måde er Nở Bro et glimrende eksempel på en ‘intergenerationel kontaktzone‘ – altså et fællesrum, der fremmer social inklusion og tilhørsforhold blandt forskellige aldersgrupper.

Netop følelsen af social interaktion og følelsen af et inkluderende miljø er helt afgørende, når vi bliver ældre. Det ser vi fra vores forskning i aldring og folkesundhed.

For eksempel viser nylige studier, at social isolation er forbundet med en øget dødelighed. Når sundheds- og ældreområdet skal gøres mere robust, er der derfor god grund til ikke bare at kigge på en mere effektiv opgaveløsning, men også at være mere opmærksom på at skabe gode fællesskaber, særligt når vi bliver flere og flere ældre, og ensomhed bliver en stigende udfordring verden over.

Gode eksempler fra udlandet

Derfor mener vi, at det er oplagt at se nærmere på, hvordan vi kan igangsætte inklusive fællesskaber på en let tilgængelig måde. I andre lande er der allerede eksempler på indsatser, der skal skabe og vedligeholde sociale netværk.

Et eksempel fra Storbritannien er at forbedre offentlig transport og skabe rammer, der motiverer sociale interaktioner.

Myndighederne i Japan har også implementeret politikker, der primært fokuserer på ældre mennesker og søger at fremme ’bekymringsfrie levemiljøer’. Men også flere aktiviteter og lettere adgang til kulturelle faciliteter i lokalsamfundet som på biblioteker, hvor sundhedsfremmende aktiviteter kan finde sted.

Mange kommuner i Danmark har ligeledes gjort en stærk indsats for at give ældre borgere flere muligheder for socialt engagement, for eksempel gennem udvikling af ældrebofællesskaber og plejetilbud, der fremhæver kontakt mellem generationer.

Der er næppe tvivl om, at sådanne initiativer kan øge følelsen af tilhørsforhold og samfundsengagement – især for enlige uden pårørende og personer med nedsat mobilitet og/eller kognitiv funktionsnedsættelse.

Vi skal være endnu smartere og mere fleksible

Vi mener dog, at der er behov for flere tiltag, der bliver integreret og flettet sammen igennem lokalsamfundet.

Vi fandt ud af, at ved at tilbyde en række kunst- og forskningsbaserede aktiviteter ’på lige fod’ har Nở Bro-agora gjort det muligt for beboerne at engagere sig i samfundsrefleksioner på deres egne præmisser i deres eget nabolag.

Men initiativet har ikke kun forbundet mennesker fra forskellige aldersgrupper og sociodemografiske baggrunde – vi har lært, at det også har humaniseret folkesundhedsforskning og -politik, integreret samfundsrefleksioner i den lokale kultur og skabt en atmosfære af deltagelse, ejerskab og hygge.

Derfor er inkluderende fællesskabsrum som Nở Bro en effektiv måde at bekæmpe alderisme og til at ændre, hvordan folk tænker, føler og handler i forhold til alder og aldring.

Styrker tillidsskabelsen lokalt

Hvis vi endnu en gang vender tilbage til Susanne og Peter, så sagde de, at Nở Bro har skabt en følelse af forbundenhed og tilhørsforhold til andre mennesker. Men den ’pop-up’ har også forbedret netværk, forståelse og tillidsskabelse mellem beboerne.

Vi erfarede, at initiativet førte til et uformelt rum for kontinuerlig læring og deling og fremmede ejerskab til viden om folkesundhed i samfundet. På denne måde kom Nở Bro ikke kun til gavn for ældre mennesker.

Forankring af folkesundhedsrefleksioner i lokalsamfundet kan fremme inklusion og omfordeling af kollektivitet, hvilket fører til et fælles ansvar for befolkningens sundhed blandt beboere med forskellig baggrund og aldersgrupper.

Vi tror, at stærke relationer mellem generationerne fører til robuste fællesskaber, der kan understøtte både mental og fysisk sundhed gennem hele livsforløbet. Forbedring af relationerne mellem generationerne kan på den måde have positive konsekvenser for sundheden og være med til at mindske presset på sundhedssektoren.

Vi foreslår derfor, at det at tilbyde lignende pop-up-initiativer kunne være en enkel og omkostningseffektiv måde for kommunale ledere at opbygge robuste og bæredygtige lokalsamfund.

Sådanne smarte og fleksible tilgange til at løse problemer er nødvendige, hvis Danmark virkelig ønsker ’at gøre tingene anderledes’ for at skabe transformative og positive forandringer for sundhedsvæsenet og ældre borgere, deres familier og samfundet.