Blog

Foto: VIVE

150.000 borgere kan da ikke tage fejl – eller kan de? De årlige LUP-tal er kommet, men hvad kan kommunerne egentligt bruge dem til? Det giver Sidsel Vinge, Projektchef ved Vive sit bud på i et blogindlæg.

22/03/2018

Så blev det tid til den årlig Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP): ca. 57.000 indlagte og over 100.000 ambulante patienter har fortalt om deres oplevelser på landets hospitaler. Uanede mængder af tal og grafer er spredt ud over 81 sider, som nok ikke nærstuderes af mange andre end kvalitetsmedarbejdere på hospitalerne. Hermed en ultrakort guide til hvad undertegnede mener, det er værd at bide mærke i set fra et kommunalt perspektiv. Mere end 157.000 patienter er mange. Men inden vi bliver...

Prøv Kommunal Sundhed gratis i 4 uger

Du får fri adgang til alt vores indhold og vores daglige nyhedsbrev tilsendt i 4 uger.

Prøv gratis i 4 uger

Sidsel Vinge er cand.merc. i strategi, organisation og ledelse og har en ph.d. fra CBS med fokus på lægelig arbejdsorganisering på hospitaler. Hun har desuden 10 års erfaring som senior projektleder fra det tidligere Dansk Sundhedsinstitut og 3,5 års erfaring som kommunal sundhedschef. Sidsel Vinges primære vidensområder er det nære sundhedsvæsen og hospitaler. Hun har arbejdet særligt med bl.a. kræftområdet, hjemmesygeplejen og det kommunale sundhedsområde. Hun har desuden arbejdet meget med lederudvikling og forandringsledelse, primært for læger.

Nyeste indlæg

Hvis bølgen af velfærdsreformer skal nå frem til min datter med ADHD (og andre borgere) Min voksne datter har ADHD, og når jeg lytter med på hendes dialog med det offentlige, så symboliserer den på lange stræk meget af det, der ikke fungerer. Og dermed eksemplificerer min datters dialog også meget af det, som de seneste års mange politiske initiativer skal forsøge at rette op på, skriver Thomas Karlsson, ejer af Karlsson Konsult.

Når omsorgsfag reduceres til hjertevarme frem for faglighed, undergraves respekten for professionel omsorg DEBAT: Når investering i sundhedspersonalets trivsel bliver stemplet som en udgift eller ligefrem spild af skattekroner, overser vi, at det er forsømmelsen heraf, der sender den største regning til fremtiden.

Arbejdet med ældreformen er først lige begyndt: Disse tre faktorer skal være til stede, hvis kommunerne skal lykkes med implementeringen En faglighed med afsæt i ældrereformens værdier, styr på det grundlæggende fundament såsom økonomistyring, jura og it, og en ledelse, der kan skabe mening og retning. Vores erfaringer viser, at hvis de tre faktorer er til stede, så stiger chancerne for en succesfuld implementering i den enkelte kommune, skriver Mette Tranevig, centerchef i Komponent.

Hvordan får vi kronikerpakker og kvalitetsstandarder til at rime på helhedspleje i kommunerne? Der er gode ambitioner i både ældrereformen og sundhedsreformen, men der kan opstå dilemmaer, når to reformspor trækker i forskellige retninger, og samtidig skal implementeres blandt de samme medarbejdere og ledere, skriver Christian Boel.

En kærkommen opblomstring af interesse for ældreplejen i film og tv er i gang Lægen er blevet romantiseret i en årrække i ofte amerikanske tv-serier, hvor de redder liv. Men det gør medarbejderne i ældreplejen også, og det kommer der nu en større nysgerrighed på. Blandt andet i den nye film ‘Hjem, kære hjem’

Måske kan indisk arbejdskraft i dansk ældrepleje være lige så meget hoved og hjerte som hænder Der er en række åbenlyse grunde til, at ideen om indere i dansk ældrepleje har dårlige odds fra dag et. Men det er også meget muligt, at nogle indere vil være langt mere erfarne på de bærende værdier i den ny ældrepleje, end vi selv er.

Ældrelov: Det umulige er ikke muligt uden forventningsafstemning i hele kæden Det vigtigste ved implementeringen af ældrereformen lige nu er, at gennem hele kæden er en ensartet forståelse af og forventningsafstemning om den hjælp og støtte, der skal leveres i borgerens hjem.

Forskning i det nære sundhedsvæsen kræver tilstedeværelse i det nære Når sundhed er tættere på borgernes hverdag, så løses flere sundhedsopgaver også i det nære, og lige der opstår behovet for den praksisnære forskning, skriver tre forskere fra Defactum.

Kig til rehabiliteringsteamet for en god opskrift på faste teams og helhedspleje Rehabiliteringsteamet tikker snart sagt alle bokse for, hvordan man fra lovgivers side ønsker, at den fremtidige ældrepleje skal se ud med faste teams, borgernær visitation og helhedspleje, skriver Thomas Karlsson.

Bæredygtig velfærd går gennem teknologien I juni er Aarhus Kommune sammen med Region Midtjylland værter ved en stor international konference under temaet Where Care Meets Tech. Konferencen er en optakt til det danske formandskab for EU og har fokus på, hvordan vi i højere grad kobler velfærdsteknologi og relationel velfærd.

Disse ledertræk skal tiltrække den nye generation af medarbejdere til ældreplejen Hvis vi skal sikre, at flere unge vælger ældreplejen og bliver i den, bliver vi nødt til at se på, hvordan vi bedst understøtter en ledelsespraksis, der matcher de unges behov og forventninger.

Jeg tør godt blive gammel i Horsens Horsens er en af de kommuner, som hos mig stikker ud på den gode måde. Jeg tror, Horsens kommer til at lykkes med at skabe en reel forandring mod en sammenhængende helhedspleje, skriver Thomas Karlsson.

Forside » Opinion » Blog » 150.000 borgere kan da ikke tage fejl – eller kan de?