I Odense griber de sårbare gravide og nybagte forældre, før de snubler Odense Kommune og Familieambulatoriet, Odense Universitetshospital (OUH), er gået sammen i et projekt, der skal sikre en tværsektoriel indsats omkring sårbare gravide og give nybagte familier den bedst mulige start. Projektet er en tidlig, forebyggende indsats allerede i løbet af graviditeten, og det afsluttes, når barnet begynder i skole.