Den enkelte borger skal tilbydes en indsats af høj og ensartet kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Og uanset om indsatsen sker i region eller kommune.

Det er formålet med de politiske sundhedsaftaler, som udgør den generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner og regioner inklusive almen praksis.

Og Sundhedsstyrelsen har netop godkendt sundhedsaftalerne for 2024-2027 for alle fem regioner, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse. 

I aftalerne beskrives særligt udvalgte indsatser og målgrupper, som regioner og kommuner kan se, har et behov for en særlig indsats. F.eks. borgere med psykiske lidelser.

»I flere af de regionale aftaler er deres arbejde med målgrupper og indsatser fra sundhedsaftalerne 2019-2023 videreført. Vi kan se, regionerne har vurderet, hvilke målgrupper og indsatser de vil arbejde videre med, fordi de ser et stort behov og potentiale for at forlænge de allerede igangværende initiativer. Det gælder f.eks. for indsatsen med at styrke mental sundhed og trivsel for børn og unge,« siger enhedschef Tanja Popp fra Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

Forsinket et halvt år

Sundhedsaftalerne laves af Sundhedskoordinationsudvalgene i de fem regioner. Det er Sundhedsstyrelsen, der sætter rammen for arbejdet med sundhedsaftalerne og godkender dem på baggrund af vejledning om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsaftaler.

Normalt ligger fristen for nye sundhedsaftaler i regionsrådenes og kommunalbestyrelsernes andet valgår, men på grund af oprettelse og etablering af sundhedsklynger, blev der givet dispensation i forhold til indsendelsesfristen, som derfor blev udsat et halvt år.

De nye sundhedsplaner gælder derfor kun tre et halvt år mod normalt fire.

Sundhedsaftalerne for regionerne kan findes her.