Ny årsrapport: Kun halvdelen af hjertepatienter med behov deltager i rehabiliteringsforløb Omkring halvdelen af patienter med behov for hjerterehabilitering deltager ikke i et forløb, viser årsrapport for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Samtidig viser rapporten problemer med at få kommuners data med.
Bekymring og uvished om hjerterehabiliteringens kvalitet På hjerteafdelingerne er der frygt for, at rehabiliteringen efter hjertesygdom halter, efter at opgaven blev flyttet fra hospitalerne til primærsektoren. Men ingen ved det med sikkerhed, for der mangler data. Flere kommuner leverer data, men der mangler konkrete aftaler for, hvordan data kan flyde til en national database.