Borgernes sundhed og trivsel er ikke et ansvar for enten hospitaler, kommuner og almen praksis. Det er et samfundsansvar, mener Otto Ohrt, der er sundhedschef i Aarhus Kommune.

Derfor bør omdrejningspunktet for den kommende folkesundhedslov også være at tænke sundhed ind i alle dele af den offentlige forvaltning, og ikke alene se det som en opgave for sundhedssektoren

»Én af de store barrierer for at sikre borgernes sundhed og trivsel er, at vi fokuserer alt for meget på sygdom, og alt for lidt på, hvad der gør os raske, og kan holde os raske længst muligt,« siger Otto Ohrt.

For skal sundhedsfremmende forebyggelse lykkes bedst muligt, kræver det, at kommunen tænker sundhed ind i alle politikområder, hvilket de arbejder på i Aarhus.

Vi bliver nødt til at se os som et samlet samfundsvæsen, hvor sundhed og trivsel tænkes ind i alle politikker og velfærdsområder

Otto Ohrt, sundhedschef, Aarhus Kommune

»Vi skal ændre synet på, hvem der har ansvaret for sundhed og trivsel fra at se det som et sundhedsansvar, til at se det som et samfundsansvar,« siger Otto Ohrt.

Han sammenligner det enkelte menneskes sundhedsadfærd med et isbjerg, hvor sundhedsmyndighedernes fokus er på den lille synlige del, som udgøres af menneskets levevaner, men ignorerer alle de andre faktorer, som kan have betydning for et godt helbred som f.eks. leve- og arbejdsvilkår, boligforhold og sociale netværk.

»Omdrejningspunktet i den kommende folkesundhedslov bør være at tænke borgernes sundhed og trivsel ind i forhold til alle de ikke-synlige dele af isbjerget, som vi normalt ikke måler på for at vurdere helbred. Hvis sundhedsperspektivet ikke indarbejdes i opgaver inden for alle kommunale forvaltninger og i vores samarbejde med civilsamfundet og erhvervslivet, mindsker vi mulighederne for, at folkesundhedsloven bliver en succes,« siger Otto Ohrt.

Opgaverne står i kø

Mange af de store opgaver, som Aarhus Kommune står over for nu og i de kommende år på sundhedsområdet, udspringer af, at antallet af sunde leveår uden sygdom ikke er fulgt med udviklingen i levealderen. Flere borgere lever længere og ofte har de én eller flere kroniske sygdomme. Om ti år vil kommunen have 50 pct. flere af de ældste ældre, og om bare fem år forventes det, at kommunen vil have 10.000 flere borgere med KOL, diabetes og/eller demens.

For at forberede Aarhus Kommune på bl.a. disse udviklinger, har byrådet bevilget 105 mio. kr. til ‘Sundhedsfonden Aarhus 2023-2026’, som fokuserer på tiltag, der kan styrke sund aldring som faldforebyggelse, gangtræning og tidlig forebyggelse af demens.

Sammen med fælles investeringer i sundhed og beskæftigelse, en styrket indsats over for borgere med høj risiko for senkomplikationer til diabetes, samt 10 mio. kr. til at styrke erhvervssamarbejdet på sundheds- og ældreområdet, får det Otto Ohrt til fortsat at se optimistisk på kommunens muligheder for at imødegå helbredsmæssige og demografiske udfordringer i de kommende år.

»Vi er heldigvis bakket op af visionære politikere i Aarhus, der har set behovet for, at kommunens forvaltninger kan arbejde sammen på tværs for bedre at løfte opgaverne. Vi har rykket vores fælles indsatser på tværs af forvaltninger ud, hvor folk bor og kommer til daglig. Vi samarbejder og indgår partnerskabsaftaler med boligforeninger, patientforeninger, idrætsforeninger og det private erhvervsliv. Vi finder fleksible løsninger, som tager ansvar for de mest udsatte borgere, og forsøger at rykke ved den sociale ulighed,« siger Otto Ohrt.

Bryd siloerne ned

En anden væsentlig barriere for at sikre sundhed og trivsel er efter Otto Ohrts vurdering det siloopdelte sundhedsvæsen. Han beskriver det eksisterende samarbejde med Aarhus Universitetshospital og kommunens flere end 200 praktiserende læger som godt, men han ser det gerne styrket yderligere.

»Vi skal viske streger mellem sektorerne ud, og ikke tegne nye,« siger Otto Ohrt.

Der er flere god eksempler på tværsektorielle samarbejder. Sygeplejersker i det kommunale akutteam og fra Afdeling for Ældresygdomme på AUH arbejder sammen om at forebygge indlæggelser, og holde borgerne i eget hjem. AUH og Aarhus Kommune har et fælles udgående lungeteam. Der er en samarbejdsaftale om lægedækning på kommunale midlertidige pladser undervejs, hvor hospitalslæger dækker borgerne i den første, ustabile periode, hvorefter det lægelige behandlingsansvar overgår til egen læge igen. 51 ud af 52 plejehjem har egen plejehjemslæge.

»Men hvis vi skal lykkes med opgaven med at gå fra at have et sektoransvar, til at have et populationsansvar, kan den ikke kun løses i det traditionelle sundhedsvæsen. Vi bliver nødt til at se os som et samlet samfundsvæsen, hvor sundhed og trivsel tænkes ind i alle politikker og velfærdsområder. Den opgave kan en kommende folkesundhedslov forhåbentlig være med til at løfte,« siger Otto Ohrt.