De 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland har præsenteret en sundhedsprofil for børn og unge, der er baseret på besvarelser fra 10.614 børn i 1., 5.- og 8. klasse.

Det er første gang, at en undersøgelse af sin slags baseres på besvarelser fra børnene selv. Overordnet set viser resultaterne, at de nordjyske børns trivsel og sundhed er god. Tidligere har Region Hovedstaden præsenteret en sundhedsprofil for børn, der var baseret på registerdata og sundhedsplejerskers journaldata.

Sundhedsprofilen for børn og unge er en videreudviklingen af sundhedsprofilen for voksne og er sat i gang på initiativ fra Sundhedskoordinationsudvalget i Region Nordjylland.

Næstformand i udvalget og kommunernes repræsentant, Per Møller (K) fra Hjørring Kommune, er glad for resultaterne, men er bekymret for de få pct., der rapporterer om mistrivsel og fysisk inaktivitet.

»Jeg synes det er positivt, at så mange børn er glade for deres hverdag og trives. Det er bestemt dejligt. Med de mere bekymrede briller er der et par procenter, som har det meget svært og er udfordrede,« siger han og peger bl.a. på, at to pct. af børnene i 1. klasse har svaret, at de ikke har det godt.

Selvom profilen overordnet er positiv, har 11 pct. af 8. klasser stadig prøvet at ryge. Der er ligeledes eksempler på udfordringer med kost – blot 38 pct. af 5. klasserne i nordjylland spiser grøntsager hver dag. En væsentlig del af de unge døjer ligeledes med det mentale helbred. 17 pct. af 8. klasser har hovedpine flere gange om ugen, mens 12 pct. ofte har ondt i maven, hvilket er symptomer på et lavt trivselsniveau og i værste tilfælde angst.

Profilen konkluderer ligeledes, at forældres uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet har en klar indvirkning på deres børns sundhed og trivsel. Børn af lavtuddannede forældre med dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet har eksempelvis dårligere kostvaner og føler sig oftere ensomme.

Profilen konkluderer desuden, at børn, der blot bor hos den ene forældre, oftere har prøvet at ryge, samt har dårligere kost- og motionsvaner i forhold til jævnaldrende.

»Det går galt, når kernefamilien slipper, og mor og far er fraværende. Der ser vi, at der er usunde kostvaner, lidt motion, lav trivsel, dårlig søvn og mistrivsel i skolen,« siger Per Møller.

I alt indeholder rapporten en sundhedsprofil for 1. klasser, mens der kigges på mental sundhed, fysisk sundhed, mad og drikkevaner, fysisk aktivitet og søvn for 5. og 8. klasser. Endelig indeholder rapporten en profil af alkohol- og tobaksvaner for børn i 8. klasse.

Cool Kids og indsats mod overvægt

Ifølge formanden for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Nordjylland, Lis Mancini (S), skal resultaterne bruges aktivt fremadrettet, når initiativer skal sættes i søen.

»Vi har fået adgang til en helt unik viden om de nordjyske børn og deres sundhedsvaner og trivsel. De svar, som børnene kommer med, giver os et godt billede af, hvilke initiativer der bør sættes i gang både regionalt og kommunalt,«  siger hun i en pressemeddelelse.

Allerede før profilen blev præsenteret, har kommunerne brugt data til at udvikle initiativer, som sætter ind, der hvor profilen beskriver, at behovet er størst.

Per Møller fremhæver bl.a. initiativet ‘Cool Kids’, der tilbyder gruppebehandling til børn og unge, der døjer med angstsymptomer som ondt i maven, søvnproblemer eller nedtrykthed. Derudover har kommunen lanceret et familieorienteret tilbud til overvægtige børn. Begge tilbud er sat i gang i 2019.

»Vi har fået enormt meget ud af sundhedsprofilerne med fokus på de voksne, og derfor har vi ment, at det også er vigtigt, at man tager børne og ungeområdet seriøst, og det gør man nu engang bedst ved at spørge de unge selv,« siger Per Møller, der ser profilen som et godt værktøj til at forebygge:

»Hvis vi ikke prøver at rette op på nogle af de ting, som der bliver sat spot på her, så bliver det blot sværere i fremtiden. I profilen kan vi se, at det ser rigtig godt ud med børnene i 1. klasse, og der så kommer et dyk frem mod 5. og 8. klasse. Så det er tydeligt, at udviklingen bør monitoreres nøje, og at indsatserne skal sættes ind tidligt,« siger Per Møller, der ligeledes er bekymret over, at en stor andel af børn har ryg- og nakkesmerter.

26 pct. af børn i 8. klasse oplever nemlig flere gange ugentligt, at de har smerter i ryg eller nakke. Profilen konkluderer, at der er en sammenhæng mellem børn, der bliver mobbet, føler sig isolerede og hverken trives derhjemme eller i skolen, og dem som har nakke- eller rygproblemer.

Læs hele den nordjyske sundhedsprofil for børn og unge her.