Den schweiziske storproducent af diabeteshjælpemidler, Roche Diabetes Care, mener at Helsingør Kommune forringer borgernes vilkår ved at skifte udbyder af blodsukkermåler. »Det er bekymrende, at Helsingør Kommune vælger det billigste behandlingsudstyr og ikke de bedste løsninger for kommunens diabetikere,« siger Kim Hjermitslev, chef for Market Access og salg i Roche Diabetes Care, til MedWatch. Virksomheden opfordrer diabetikerne til fortsat at bruge deres eget produkt og gør opmærksom på, at borgerne stadig kan få deres blodsukkermåler, hvis de vil betale differencen...