Akut sygepleje er i en eller anden form indført i samtlige kommuner på baggrund af Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen (2017). Formålet er bl.a. at understøtte en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet og understøtte kommunens samarbejde med sygehuse og almen praksis.
Tilbuddet er til patienter, der ikke har behov for en sygehusindlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov, som ikke kan varetages af den øvrige kommunale hjemmesygepleje. Men hvilke særlige pleje- og behandlingsopgaverne kan ikke varetages af den almindelige hjemmesygepleje?
I mange kommuner varetages de beskrevne opgaver af den almindelige hjemmesygepleje. I f.eks. Nordjylland fremgår det af sundhedsaftalerne på det akutte område, at Læsø, Vesthimmerland, Rebild, Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn har valgt at opkvalificere, så alle sygeplejersker kan håndtere akutopgaver, og det samme gør sig gældende i mange kommuner i de øvrige regioner.
Ifølge kvalitetsstandarden skal akut sygepleje varetages af en afgrænset gruppe af sygeplejersker, med den begrundelse at kompetencerne skal kunne vedligeholdes, så dermed lever de kommuner ikke op til kvalitetsstandarden, når de lader alle sygeplejerskerne løse akutte opgaver.
Version tre
Formålet med akut sygepleje er desuden, at den skal medvirke til at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og/eller hjemtage patienter, der ikke længere har behov for en sygehusindlæggelse, men som fortsat har brug for en særlig sygeplejefaglig indsats. De særlige indsatser fokuserer meget på instrumentelle opgaver, herunder eksempelvis podning og inhalationsbehandling eller lignende.
Undersøgelse foretaget af VIVE omkring kompleksitet i hjemmesygeplejen peger dog på, at det ikke er den medicinske kompleksitet, som sygeplejerskerne har svært ved at håndtere, men mere den organisatoriske og sociale kompleksitet. Om det så reelt er behov for særlige kompetencer, eller en erfaren sygeplejerske med ledig tid på kørelisten, kunne være en undersøgelse værd.
KL har netop udsendt nyt spørgeskema, hvor der spørges ind til om kommunerne har en akutfunktion. Ja det har de, men ikke nødvendigvis i den tolkning, som KL og Sundhedsstyrelsen forventer. Trods det, arbejdes der på en version tre. Så når KL i det nye år melder ud at næsten alle kommuner har implementeret kvalitetsstandarden, skal det nok tages med forbehold.
Forebygge indlæggelser
Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne håber i hvert fald, at version tre også stiller krav til praktiserende læger og sygehusene om deres rolle i forhold til den akutte sygepleje i kommunerne.
Problemet er nemlig, at hver femte patient genindlægges inden for den første måned, og det er primært borgere med kroniske sygdomme, som er i kontakt med forskellige aktører i sundhedsvæsenet, viser en undersøgelse, som forsker fra Aalborg Universitetshospital står bag. Men akut sygeplejerskerne kan ikke løfte dette alene. Hvis akut sygeplejen skal give mening, kræver det øgede kompetencer til akutsygeplejersker, samt at der er en behandlingsansvarlig læge bag, som er let tilgængelig, har tid og ressourcer – ikke en læge, der først ringer tilbage flere timer senere eller slet ikke ringer tilbage i en akut situation, for det en den virkelighed, mange sygeplejersker står i i dag.
Handler det i bund og grund om at forebygge indlæggelser og genindlæggelser og faktisk ikke så meget om det akutte?
