Selvom Sundhedsministeriets udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skulle have færdiggjort sit arbejde i 2016, så er det endnu uvist, hvornår udvalgets anbefalinger vil blive præsenteret for offentligheden. Det siger flere kilder til Kommunal Sundhed. Ifølge Kommunal Sundheds oplysninger har udvalget afholdt sidste planlagte møde 27. januar, og spørgsmålet er derfor, om udvalget kan præsentere sine anbefalinger for minister Ellen Trane Nørby (V), inden dennes planlagte barsel 20. februar, hvor Karen Ellemann (V), minister for ligestilling og nordisk samarbejde, er udpeget som...
