Socialchef i Randers rykker til Region Midtjylland
Carsten Wulff Hansen har i mange år haft kommunale chefposter, men 1. april rykker han fra Randers Kommune til Region Midtjylland, hvor han er ny vicedirektør på socialområdet.Foto: Danny Skaade

Socialchef i Randers rykker til Region Midtjylland Region Midtjylland har ansat Carsten Wulff Hansen som ny vicedirektør på socialområdet.

59-årige Carsten Wulff Hansen forlader jobbet som socialchef i Randers Kommune for 1. april at blive ny vicedirektør på socialområdet i Region Midtjylland.

Som socialchef har han haft ansvaret for områderne handicap, psykiatri og misbrugsbehandling og har været involveret i flere tværgående initiativer på sundhedsområdet.

Den nye regionale vicedirektør har en baggrund som socialrådgiver med erfaring fra både børne- og voksenområdet. Siden 2001 har han haft chefposter i kommunerne Aarhus, Skanderborg, Ry og Randers. Det meste af tiden har posterne været inden for socialområdet, men han har også haft ansvar for ældre- og sundhedsområdet.

Som vicedirektør skal Carsten Wulff Hansen styrke den faglige ledelse på socialområdet i Region Midtjylland, siger socialdirektør Ann-Britt Wetche.

»Socialt udsatte mennesker lever kortere end gennemsnittet af befolkningen. Det skal vi have gjort noget ved, og det skal Carsten Wulff Hansen hjælpe os med at fokusere på,« siger Ann-Britt Wetche i en pressemeddelelse.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.