Sosu-manglen truer de ældres velfærd. Sådan lyder et opråb fra fagforeningen FOA i en pressemeddelelse. Nye tal viser, at de danske kommuner skal skaffe næsten 25.000 flere sosu-ansatte frem mod 2034, hvis velfærden skal fastholdes. Om ti år vil Danmark have næsten 140.000 flere ældre over 80 år. Et stigende antal ældre og plejetrængende borgere kombineret med at mange sosu-ansatte forlader faget, udfordrer velfærden. Den cocktail risikerer at spænde ben for den nye ambitiøse ældreform, mener FOA. »Den nye ældrelov...