En bedre og mere fair fordeling af læger, en sammenlægning Region Hovedstaden og Region Sjælland og 17 nye sundhedsråd. Det er blandt forslagene fra regeringen, der netop har præsenteret sit bud på en sundhedsreform.

Regeringens sundhedsreform består af tre centrale elementer: en lægereform, kronikerpakker og flere sundhedstilbud.

Læs reaktionerne på regeringens sundhedsreform her.

Få overblikket over reformens indhold her:

Lægereform

Praktiserende læger skal fordeles mere ligeligt

Regeringen foreslår, at antallet og fordelingen af læger i det almenmedicinske tilbud (konkret gennem fordelingen af ydernumre) skal fastsættes nationalt, så patienttallet i den enkelte praksis bliver tilpasset sammensætningen af patienter og patienternes behandlingsbehov. Fordeling af ydernumre og lægekapaciteter skal ske statsligt ud fra en national model, der tager udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov. Målet er bl.a., at der i 2030 skal være ca. 45 pct. flere læger, der arbejder i det almenmedicinske tilbud på tværs af Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner.

1.500 flere praktiserende læger i 2035

Regeringen vil udbygge kapaciteten og kompetencerne i almen praksis, for i fremtiden skal mere behandling foregå der, og derfor skal kapaciteten og kompetencerne også følge med udviklingen. Det er regeringens mål, at der på tværs af landet skal være mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035, hvilket er 1.500 flere læger end i dag. Regeringen vil bl.a. prioritere 2,4 mia. kr. årligt indfaset frem mod 2030 til udvikling af de nære og almenmedicinske tilbud.

Mere rimelig aflønning af egen læge

Regeringen foreslår, at alment praktiserende læger aflønnes mere rimeligt i forhold til de opgaver, der løftes af den enkelte læge. Det skal ske gennem en differentiering af honorarerne.

Flere og nye klinikformer i almen praksis

Regeringen vil gøre det muligt for regionenerne at sammensætte det almenmedicinske tilbud ud fra lokale forhold og behov ved at benytte forskellige klinikformer og leverandører. Dette skal være en ophævelse af de praktiserende lægers nuværende de facto monopol på at levere almenmedicinske ydelser

Regeringen foreslår, at der fra 2025 gives mulighed for at etablere nye permanente klinikformer, eksempelvis permanente offentligt drevne lægeklinikker. Konkret kan det betyde, at egen læge i fremtiden både kan være privatpraktiserende, ansat i en offentlig drevet klinik eller i en klinik drevet af en privat virksomhed

Flere praktiserende læger skal rykke til yderområderne

Gennem konkrete, økonomiske incitamenter vil regeringen fremme, at lægerne vælger uddannelsesstillinger i almenmedicinske tilbud i områder med lægemangel. Regeringen vil også gøre det mere attraktivt for læger, der er på vej på pension, at blive længere i det almenmedicinske tilbud. Regeringen vil aftale med regionerne, at sygehusene ikke optager en uforholdsmæssigt stor andel af almen medicinske speciallæger i 2025 og 2026

Egen læge skal være tydelig tovholder

Regeringen foreslår, at for de borgere, som har mest brug for ekstra støtte og hjælp, skal lægen have en styrket tovholderrolle. Så den enkelte får hjælp til at holde overblik over behandlingsforløb, som for eksempel både involverer kommune, sygehus og egen læge. Det gælder den ældre medicinske patienter og borgere med langvarige psykiske og/eller fysiske sygdomme.

Ny honorarstruktur for de alment praktiserende læger

Læger, der behandler de mest syge borgere, skal have færre patienter og mere i honorar pr. patient end de læger, der behandler de mindst syge. Der skal derfor udvikles en ny honorarstruktur for de alment praktiserende læger, som skal træde i kraft i 2027. En forenklet honorarstruktur skal sikre, at ændrede eller nye opgaver ikke forsinkes af detaljerede forhandlinger om økonomi, og at forbedret produktivitet gennem udvikling i sektoren kommer hele sundhedsvæsenet til gavn.

Nationale krav til lægetilbud

Regeringen foreslår, at der nationalt fastsættes krav og opgavebeskrivelser til lægetilbud på tværs af landet, så der sikres let tilgængelighed, høj kvalitet og faglig udvikling af lægetilbuddene til gavn for borgerne

Stop for nye lægeklinikker i områder med god lægedækning

Regeringen foreslår, at der allerede i 2025 skal lukkes for at etablere nye lægeklinikker i områder med i forvejen høj lægedækning. Samtidig foreslår regeringen, at der i en overgangsperiode for at styrke lægedækningen nu og her gives en særlig økonomisk støtte til læger med mange syge patienter i områder med svag lægedækning. Derudover foreslås det at lave nye og mere fleksible ansættelsesformer for læger på vej på pension i 2025 og 2026.

Mere fleksible ansættelsesformer for praksislæger

Regeringen foreslår, at der laves nye og mere fleksible ansættelsesformer for læger i det almenmedicinske tilbud. Det kan være ansættelsesformer, hvor læger slipper for den administration, der følger med at være selvstændig klinikejer, og derudover tilbydes et kollegialt miljø med flere læger frem for at eje sin egen klinik.

Flere uddannelsespladser på vej til Esbjerg, Aalborg og Køge

Regeringen lægger op til, at der kommer 140 flere bachelorpladser på medicinuddannelsen. Planen er, at Aalborg Universitet kan oprette 70 nye bachelorpladser, at Syddansk Universitet i Esbjerg kan oprette en ny bacheloruddannelse i medicin med 50 nye pladser, samt at Københavns Universitet kan oprette 20 nye pladser på bacheloruddannelsen i Køge.

Bedre fordeling af og adgang til praktiserende speciallæger

Regeringen foreslår en mere lige fordeling af og adgang til praktiserende speciallæger på tværs af landet. Konkret vil regeringen indføre fastere rammer for regionernes praksisplanlægning, så der kommer en bedre geografisk og en mere ensartet og effektiv brug af praktiserende speciallæger på tværs af landet.

Mere nærhed i medicinuddannelsen

Regeringen foreslår at skabe nye karriereveje for lægerne, hvor almene kompetencer og nærhed til patienterne fylder mere i uddannelsesforløbet og gennem karrieren, så flere læger vælger stillinger i de nære sundhedstilbud og uden for de store byer.

Bedre fordeling af og adgang til praktiserende speciallæger

Regeringen foreslår en mere lige fordeling af og adgang til praktiserende speciallæger på tværs af landet. Konkret vil regeringen indføre fastere rammer for regionernes praksisplanlægning, så der kommer en bedre geografisk og en mere ensartet og effektiv brug af praktiserende speciallæger på tværs af landet.

Universitetshospitaler får loft over speciallæger:

Regeringen foreslår individuelt fastsatte lofter over antallet af speciallæger på landets universitetshospitaler. Forslaget skal ses i sammenhæng med den nationale sundhedsplan, der skal sætte retning for en bedre overordnet fordeling af sundhedsvæsenets samlede ressourcer

Flere speciallæger skal uddannes i udvalgte specialer:

Regeringen foreslår også at uddanne flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, børne-og ungepsykiatri og geriatri ved at hæve dimensioneringen.

Flere ph.d.-forløb skal have fokus på det primære sundhedsvæsen

Regeringen ønsker at indføre måltal for:

• andelen af ph.d.-stillinger, som er målrettet det almene sundhedsvæsen, så der tilskyndes til mere forskning på området.
• andel af ph.d.-forløbene på sygehusene, som besættes af andre faggrupper end læger, så den samlede forskningsaktivitet på sygehusene fortsat er høj og fordelt ud over flere vigtige faggrupper.
• andelen af hoveduddannelsesstillinger, der besættes af læger uden en ph.d.-grad. Det skal modvirke, at en ph.d. er en nødvendig forudsætning for at blive ansat i en hoveduddannelsesstilling. Specialerne psykiatri og almen medicin undtages for at understøtte mere forskning på områderne.

Regeringen vil desuden iværksætte en revision af Sundhedsstyrelsens syv lægeroller, som definerer de roller og kompetencer, alle læger skal mestre. Revisionen skal understøtte at f.eks. forskerrollen ikke får en uforholdsmæssig stor vægt i forhold til andre centrale lægeroller.

Organisering

En ny østdansk region

Der etableres en ny region, der dækker den nuværende Region Sjælland og den nuværende Region Hovedstaden. Regionen hedder Østdanmark og har ca. 2,8 mio. indbyggere. De øvrige regioner svarer til de nuværende Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland bevares. Målet med at gå fra fem til fire regioner er at etablere fire bæredygtige regioner med et bedre forhold mellem befolkningens behov og adgangen til ressourcer i den enkelte region.

Regionerne får på sundhedsområdet ansvaret for sygehusbehandling, almenmedicinske tilbud, det præhospitale område og praksissektoren med praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter m.fl.

17 nye sundhedsråd

Der etableres i alt 17 sundhedsråd i regionerne bestående af politisk valgte repræsentanter fra regionsrådet i regionen og af repræsentanter fra de kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske område. Regeringens forslag til inddeling af sundhedsråd betyder, at der i de 17 sundhedsråd vil være mellem to og ni kommuner repræsenteret i hver.

Sundhedsrådene får det umiddelbare ansvar for:

• Sygehuse
• Nærsundhedsplan
• Sundhedsrådene som motor for forandring
• Lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor
• Vende sygehusene udad
• Planlægning af akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, hjemmebehandlingsteams mv
• Aftaler om sammenhængende forløb
• Lokalt samarbejde med kommuner om rekruttering
• Tværsektorielle fora
• Fastlæggelse af sundhedsrådets geografiske afgrænsning og navngivning
• Kommunernes stemmeret i sundhedsråd
• Standsningsret i sundhedsrådene
• Ny model for vederlag i regionerne.

Regioner får en række forpligtelse

Staten fastlægger regioners forpligtelser for at sikre sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet:

Forpligtelserne omhandler, at:

• Udvikle og robustgøre sygehusene i hele landet
• Sikre lægedækning i hele regionen
• Understøtte de kommunale tilbud inden for regionens geografiske område
• Sikre lægedækning på de mindre sygehuse
• Understøtte kvalitetsarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet
• Prioritere bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser
• Udbygge hjemmebehandling
• Klare mål for den akutte sundhedsindsats
• Indhente statslig godkendelse af praksisplaner

Ny investeringsmotor for nære indsatser i sundhedsrådene

De 17 sundhedsråd skal have økonomi og beslutningskompetence til at skabe flere tilbud tæt på borgerne. Regeringen vil  foretage en massiv prioritering på samlet 4,3 mia. kr. årligt (i 2030-niveau), som via de nye sundhedsråd skal sikre en bedre balance i sundhedsvæsenet.

Fordeling af statens generelle tilskud til regionerne

Regionerne er finansieret af statsligt bloktilskud, som fordeles til hver region efter et opgjort udgiftsbehov, der skal afspejle forskelle i opgavebyrden. Med sundhedsreformen foreslås sammenlægning af to regioner, og der foreslås ændringer i opgaverne for at sikre bedre sammenhæng mellem ressourcer og bl.a. socioøkonomisk betingede forskelle. Regionernes fremtidige finansieringsmodel skal kunne understøtte disse ændringer

En række sundhedsopgaver rykker til regionerne fra kommunerne

En række opgaver, hvor mange kommuner i dag har udfordringer med at sikre borgerne tilbud af tilstrækkelig høj kvalitet. skal rykke til regionerne. Det gælder:

• Den akutte, specialiserede sygepleje, der i dag er en del af den kommunale sygepleje
• Tilbud om midlertidige ophold til den gruppe borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats, som i dag varetages på kommunale midlertidige pladser (regionale sundheds- og omsorgspladser
• Den specialiserede rehabilitering og dele af genoptræning på avanceret niveau
• Patientrettet forebyggelse

Kvaliteten på regionale sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling skal styrkes

Regeringen ønsker, at regionerne overtager ansvaret for at tilbyde midlertidigt ophold til en større gruppe af borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats, som ikke kræver sygehusindlæggelse, men ikke hensigtsmæssigt kan tilbydes i eget hjem.

Psykiatrien og somatikken skal organisatorisk hænge bedre sammen

Mennesker med psykiske lidelser har i gennemsnit en øget forekomst af somatisk sygdom og også en overdødelighed som følge af somatisk sygdom. Med regeringens initiativ vil der ske en organisatorisk sammenlægning mellem psykiatrien og somatikken, der skal skabe større sammenhæng i behandlingen. Denne sammenlægning skal ske gennem en aftale med regionerne. Den organisatoriske integration af psykiatrien og somatikken skal ske gradvist i forlængelse af en aftale med regionerne.

Et nationalt prioriteringsråd skal sikre mest mulig sundhed for pengene

Et nationalt prioriteringsråd skal være et overordnet organ, som fremmer en tværgående, transparent og systematisk prioritering i hele sundhedsvæsenet i såvel det nære som specialiserede sundhedsvæsen. Rådet skal sikre mest mulig sundhed for pengene og frigøre ressourcer, der kan anvendes til at fremtidssikre sundhedsvæsenet, bl.a. ved at forholde sig til reduktion i unødig sygehusaktivitet som led i en omstilling af sundhedsvæsenet. Prioriteringsrådet skal arbejde ud fra politisk besluttede principper for prioritering, der afspejler politiske værdier for sundhedsvæsenet. Rådet skal sikre en styret og sammenhængende prioriteringsindsats på tværs af hele sundhedsvæsenet samt udarbejdelse af et større antal vurderinger af såvel eksisterende som nye behandlingsindsatser for at opnå mest mulig sundhed for pengene.

Det digitale sundhedsvæsen skal samles

Digital Sundhed Danmark skal være en ny national drifts- og udviklingsorganisation, som ejes af kommuner, regioner og staten i fællesskab. Digital Sundhed Danmark skal samle en række af de fælles digitale løsninger og infrastrukturer, som binder sundhedsvæsenet sammen, men hvor ansvaret i dag er spredt på mange aktører. Det gælder bl.a. opgaver, som i dag løses i sundhed.dk, MedCom, Sundhedsdatastyrelsen m.fl., og fælles nationale opgaver, som i dag løses af regionerne. Regeringen foreslår også, at der arbejdes hen imod en fælles dataplatform for hele sundhedsvæsenet, så lægen og sygeplejersken kan få adgang til relevante oplysninger om borgerne i forbindelse med behandling

Nyt nationalt center skal skalere innovative sundhedsløsninger

Et nationalt center for sundhedsinnovation, der skal styrke udvikling og skalering af innovative sundhedsløsninger og understøtte lokale innovationsindsatser på tværs af sundhedsvæsenet.. Centret får til opgave at skabe overblik, følge og udbrede strategiske innovationsindsatser på tværs af området og skal rådgive og understøtte den innovation, der sker lokalt for at møde brugernes konkrete behov.

Regionerne får færre opgaver, der ikke omhandler sundhed

Regionerne varetager i dag opgaver inden for kollektiv trafik, ungdomsuddannelser, kultur og miljø samt driftsansvaret for en række tilbud på det specialiserede socialområde og på området for specialundervisning. Regeringen foreslår at rykke opgaver vedrørende kultur og grænseoverskridende til kommunerne.

Indførelse af en folkesundhedslov

Regeringen vil indføre en folkesundhedslov, som styrker kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af velfærdsområder. Folkesundhedsloven vil forpligte kommunerne til at arbejde systematisk med at styrke folkesundheden og mindske ulighed i sundhed, uden at det indebærer øget administration for kommunerne.

Patienter og borgere

Kronikerpakker

Regeringen vil indføre sygdomsspecifikke kronikerpakker til mennesker med kronisk sygdom, som skal udgøre en systematisk ramme for behandlingen på tværs af sundhedsvæsenet. Regeringen foreslår, at der udarbejdes fem sygdomsspecifikke kronikerpakker, der indfases over en årrække startende med KOL i 2027, som er det tidspunkt, hvor den nye forvaltningsstruktur og opgaveinddeling i sundhedsvæsenet træder i kraft. herefter gælder det borgere med type 2-diabetes, hjertesygdomme, kroniske lænderyg-smerter, kompleks multisygdom.

Med kronikerpakkerne får borgere ret til:

• En personlig behandlingsplan, der tilrettelægges af egen læge inden for en given tidsfrist i forlængelse af, at borgeren har fået en diagnose.
• Opstart af behandling og relevante patientrettede tilbud inden for en given tidsfrist.

Klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler

Regeringen ønsker, at det skal være let og hurtigt for borgerne at få behandlingsredskaber, som led i behandling, eller hjælpemidler, der bl.a. afhjælper følgerne af en varigt nedsat funktionsevne, som de har ret til.

En patientansvarlig læge skal sikre sammenhængende ansvar

Regeringen vil udvikle og forbedre ordningen med patientansvarlig læge på sygehusene. Konkret vil regeringen bl.a. styrke koordineringen mellem den patientansvarlige læge på sygehusene og tovholderfunktionen i det almenmedicinske tilbud.

Befordringsreglerne skal have et eftersyn

Regeringen vil gennemføre et eftersyn af reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse i sundhedsloven. Det skal sikre, at reglerne er mere gennemskuelige

Henviste patienter kan selv vælge en regional sundheds- og omsorgsplads

Fremover vil regionerne overtage ansvaret for at stille sundheds- og omsorgspladser til rådighed for borgere med relevant behov. Patienter får ret til frit at vælge, hvor i landet de ønsker at benytte en regional sundheds- og omsorgsplads, når de er visiteret hertil

Borgere får mere frit valg og sammenhæng mellem sygepleje og helhedspleje

Regeringen vil integrere den almene sygepleje i den kommende helhedspleje for ældre borgere, som implementeres i forbindelse med ældreloven. Ved at integrere sygeplejen for ældre borgere i helhedsplejen sikres det, at sygeplejeindsatser i højere grad løftes af de faste, tværfaglige teams fra starten af et forløb. Dermed vil borgerens frie valg ikke kun omhandle helhedsplejen efter ældreloven men også favne sygeplejeydelser. Det betyder, at private leverandører af helhedsplejen også skal kunne løfte de almene sygeplejeopgaver.

En ny digital patientrettighed

Med den nye digitale patientrettighed skal det i stedet være op til borgeren selv at vælge, om vedkommende ønsker en digital frem for en fysisk kontakt, uanset hvor i landet borgeren bor. Borgeren skal også have ret til, at pårørende kan deltage digitalt i konsultationer i forbindelse med familiemedlemmers eller andre nære relationers sygdom, selvfølgelig kun med samtykke fra patienten.

En digital indgang til sundhedsvæsenet

Borgere skal have en digital indgang til sundhedsvæsenet. En digital fordør har som formål, at borgeren let, fleksibelt og overskueligt skal kunne tilgå sundhedsvæsenet digitalt for hurtigt at kunne få afklaring og blive ledt videre til det rette tilbud. En digital fordør skal gøre det nemmere for borgerne at få adgang til virtuel eller fysisk konsultation, information og digitale værktøjer til selvhjælp i sundhedsvæsenet.

Regioner skal have hjemmebehandlingsteams

Regionerne skal med nye hjemmebehandlingsteams udbygge og understøtte døgndækkende hjemmebehandling med flere sundhedsfaglige medarbejdere, som f.eks. kan monitorere borgerens tilstand digitalt og køre ud i borgerens hjem og assistere med behandling og tidlige indsatser. Det skal konkret aftales i sundhedsrådene. Opgaverne vil efter aftale også kunne løses af de kommunale medarbejdere.

Sygehuse skal have behandlingsansvar 96 timer efter udskrivning

Regeringen vil udvide ordningen om 72 timers behandlingsansvar så det fremover er 96 timer. Sygehusene skal have et større ansvar for borgerne efter udskrivelse og understøtte det almenmedicinske tilbud og sundhedspersonalet i kommunerne og borgerens hjem. Ordningen skal udvides til 96 timer og omfatte en større gruppe patienter.

Botilbud skal have en fasttilknyttet læge

Regeringen vil sikre, at beboere på botilbud får tilbud om at vælge en læge, som er fasttilknyttet botilbuddet. Med initiativet vil regionen blive forpligtet til at sikre fasttilknyttet almenmedicinsk lægehjælp som en del af opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud.

Flere digitale løsninger på vej i psykiatrien

Med Aftale om en bedre psykiatri blev Internetpsykiatrien, som varetages af Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark, styrket. Med dette initiativ kan der bygges oven på indsatsen ved bedre brug af digitale løsninger i psykiatrien. Det kan eksempelvis ske ved yderligere at øge behandlingskapaciteten i Internetpsykiatrien varetaget af Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark.

Investeringer

En sundhedsfond til at vedligeholde og modernisere sygehuse

Regeringen vil etablere en sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. skal sætte skub i vedligeholdelse og modernisering af sygehuse i hele landet. Regeringen foreslår, at der etableres et ekspertpanel, der kan rådgive regeringen om, hvordan investeringen kan gøre mest muligt gavn. Med afsæt i ekspertpanelets anbefalinger skal regionerne forpligtes på en fælles, national planlægning og koordination af anlægsområdet.

Bedre rammer til lokale sundhedsindsatser

Regeringen vil etablere bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser rundt om i hele landet. Målet er at samle og rykke sundhedstilbud tættere på borgerne. Det kan eksempelvis være nye rammer for det styrkede almenmedicinske tilbud og fremskudte sygehusfunktioner, eller nærhospitaler/sundhedshuse, der samler flere funktioner på én eller flere adresser. Og det kan være både kommunale og regionale tilbud. Der er afsat 3,5 mia. kr. i 2027-2031 til anlæg af eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser, som de nye sundhedsråd skal udmønte.

2,4 mia. kr. til det nære regionale sundhedsvæsen i 2030

Der målrettes 2,4 mia. kr. årligt i 2030 til investering i udbygning af det nære regionale sundhedsvæsen. Heraf tilvejebringes 2,2 mia. kr. gennem en målretning af en andel på 75 pct. af det løft, der hvert år afsættes til regionerne til at dække udgifterne til, at der kommer flere ældre. Der fastsættes årligt lofter for de maksimale sygehusudgifter, mens der omvendt ikke fastsættes et årligt loft for de nære sundhedsindsatser.

1,9 mia. kr. til det kommunal sundhedsvæsen i 2030

Der målrettes 1,9 mia. kr. årligt i 2030 til investering i udbygning af de nære tilbud i kommunerne, heraf 0,5 mia. kr. til udmøntning af nationale tværgående kvalitetsstandarder.