Det er omkring seks år siden, at overlæge Finn Rønholt senest har haft stetoskopet i brug. Det kommer til at ændre sig nu, for 1. maj begynder han som læge i Gladsaxe Kommune, hvor han skal arbejde på Kildegården, De Midlertidige Pladser, der tilbyder borgerne genoptræning og pleje på midlertidige døgnophold. Dermed bytter den 66-årige speciallæge i intern medicin og geriatri tilværelsen som ledende overlæge på en stor medicinsk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital med næsten 600 ansatte ud...
