»Der er brug for et vedvarende fokus på medicinhåndteringen for at styrke patientsikkerheden, særligt uden for sygehusene.« Sådan lyder det fra Charlotte Hjort, overlæge og enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse, som styrelsen har udsendt. Pressemeddelelsen kommer efter en såkaldt erfaringsopsamling, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget i alt 362 sundhedsfaglige tilsyn med medicinhåndtering på behandlingssteder, hvor personalet administrerer medicin for patienter. Og her tog behandlingsstederne i plejesektoren langt flest anmærkninger. 45 pct. havde problemer med at opfylde...
