Med udsigt til den nye ældrelov, der træder i kraft 1. juli i år, har Assens Kommune valgt at ryste posen, når det gælder organiseringen af hjemmeplejen. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse. Kommunen nedlægger seks hjemmeplejegrupper og den kommunale sygepleje. I stedet samles medarbejderne i fire helhedsplejegrupper, som også inkluderer rehabiliteringsterapeuter, digitrænere, farmakonomer og visitatorer. »Med etableringen af de fire nye helhedsplejegrupper, samler vi alle fagligheder under samme tag og samme ledelse. Det skal understøtte ældrelovens målsætning om, at...
