Når en praktiserende læge skal danne sig et overblik over den enkelte patient med type 2-diabetes, har det traditionelt involveret opslag i laboratoriekortet, det Fælles Medicinkort og at spørge patienten ind til fodterapeut- og øjenlægebesøg m.m.
Det er tidskrævende og tager tid fra den faktiske samtale med patienten.

Det problem har Steno Diabetes Center Aarhus nu gjort noget ved med udviklingen af en IT-løsning, der samler alle informationerne om patienten, så sundhedsfaglige med ét klik kan tilgå alle relevante patientoplysninger på samme tid og få en grafisk fremstilling af alt fra udviklingen i langtidsblodsukkeret til afhentning af receptpligtig medicin på apoteket.

SAMBLIK-diabetes integrerer og anvender den fælles digitale infrastruktur til at give behandlere i almen praksis, på hospitalet og ved kommunen det samme overblik over den enkelte patient

Pia Pinholt Munksgaard, projektleder og ph.d., Steno Diabetes Center Aarhus

Med it-løsningen ‘SAMBLIK-diabetes’ kan den sundhedsfaglige meget hurtigt danne sig et overblik over, hvad der er vigtigt at adressere hos den enkelte patient, ligesom den grafiske fremstilling også egner sig rigtig godt til at blive inddraget i patientsamtalen om det videre forløb.

»SAMBLIK-diabetes integrerer og anvender den fælles digitale infrastruktur til at give behandlere i almen praksis, på hospitalet og ved kommunen det samme overblik over den enkelte patient i forhold til sygehistorik, langtidsblodsukker, kolesterol, afhentning af medicin, kontakter til sundhedsvæsenet, behandlingsmål og så videre. Det giver de sundhedsfaglige et meget bedre udgangspunkt for at tale med patienten og lægge en plan fremadrettet,« forklarer projektleder og ph.d. Pia Pinholt Munksgaard fra Steno Diabetes Center Aarhus.

Slipper for at holde styr på info

Ifølge Pia Pinholt Munksgaard løser SAMBLIK-diabetes det problem, at personer med type 2-diabetes ofte skal holde styr på deres egne data.

De skal blandt andet holde styr på, hvornår de sidst har været til fodterapeut eller øjenlægen, hvordan det går med deres langtidsblodsukker, hvor deres blodtryk normalt ligger, når det måles i almen praksis, og meget mere.

Mange personer med type 2-diabetes er slet ikke rustet til at løfte den opgave, og det sætter den praktiserende læge, som oftest har hovedansvaret for en patient med type 2-diabetes, på opgaven at indhente informationen via de relevante kanaler.

I en konsultation, der ofte er begrænset til at vare omkring 15 minutter, tager det tid fra dialogen med patienten.

Med SAMBLIK-diabetes tager det lige akkurat ét klik med musen, før lægen har al den information tilgængelig, som lægen skal bruge.

Lægen kan blandt andet se på den grafiske fremstilling, hvordan patientens langtidsblodsukker har udviklet sig over de seneste to år, og om der er sket forbedringer eller forværringer i forbindelse med et muligt skifte i medicin.

»Lægerne kan søge mange af de informationer, som vises i SAMBLIK-diabetes, frem i sundhedsjournalen, men patienter med type 2-diabetes er ofte multisyge, så pludselig skal lægen gennem rigtig meget information for at finde frem til det, som er relevant. Hvis det samtidig skal holdes op imod en masse andet data, bliver det hele uoverskueligt. SAMBLIK-diabetes er den sygdomsspecifikke datadeling, hvor sundhed.dk er den brede datadeling,« forklarer Pia Pinholt Munksgaard.

Afprøvet i pilotundersøgelse

I pilotafprøvningen af SAMBLIK-diabetes har 32 sundhedsfaglige personer fra sygehuse, almen praksis og kommuner deltaget. SAMBLIK er i kommunerne afprøvet af både udkørende hjemmesygeplejersker, diabetessygeplejersker og sundhedskonsulenter, der står for diabetesskolerne.

Pilotforsøget løb fra oktober 2021 til februar 2022. En rapport over evalueringen af forsøgsordningen viser blandt andet, at SAMBLIK-diabetes har potentialet til at forbedre det tværsektorielle arbejde, højne behandlingskvaliteten og mindske ulighed i sundhed.

SAMBLIK-diabetes giver mig en virkelig god grafisk fremstilling over alt det, som er relevant for mig at vide om patienten

Cathrine Dyrskov, praktiserende læge, Trøjborg Lægehus i Aarhus

Pia Pinholt Munksgaard forklarer, at når patienterne selv skal være bærere af information og formidle den mellem de forskellige behandlere af deres sygdom, vil det alt andet lige tilgodese de ressourcestærke.

SAMBLIK-diabetes er modsat helt uafhængigt af patienten som budbringer og dermed også afkoblet af patientens ressourceniveau.

»Andre digitale løsninger har tendens til at favorisere de ressourcestærke som brugere af teknologien, men det er slet ikke relevant at tale om i forbindelse med denne løsning,« siger Pia Pinholt Munksgaard.

Praktiserende læge er begejstret

En af de praktiserende læger, der har været med i forsøgsordningen med SAMBLIK-diabetes, er Cathrine Dyrskov fra Trøjborg Lægehus i Aarhus.

Hun fortæller, at IT-løsningen i dén grad hjælper de praktiserende læger med at gå til specielt de allermest syge og komplekse patienter, som ofte har meget komorbiditet og måske også psykiatrisk komorbiditet, og som end ikke magter at gå til kontrol på sygehusenes ambulatorier og derfor bliver tilset hos deres praktiserende læge eller ved hjemmebesøg.

»Disse patienter skal man følge op på, og det er vanskeligt at skabe overblik. Hvornår var de sidst til fodterapeut eller øjenlæge? Hvordan ser det ud med deres kolesteroltal og langtidsblodsukker? Får de hentet deres medicin? Man skal slå op mange steder, og det er besværligt og tager tid. SAMBLIK-diabetes giver mig en virkelig god grafisk fremstilling over alt det, som er relevant for mig at vide om patienten. Jeg kan se, hvilken behandling der er givet, og om behandlingen har påvirket kolesterolniveauerne eller langtidsblodsukkeret i den ene eller anden retning. Des hurtigere jeg kan skaffe mig et godt overblik, jo mere tid har jeg sammen med patienten,« siger Cathrine Dyrskov.

Cathrine Dyrskov har også brugt SAMBLIK-diabetes sammen med patienterne, fordi den grafiske fremstilling også gør det meget lettere at have en samtale om det, der er på skærmen.

»Det kan man ikke på samme måde med data fra laboratoriekortene eller medicinkortet. Det giver mening for læger, men ikke patienter. Tit har patienterne også nogle input til, hvorfor tallene ser ud, som de gør, specielt hvis de ikke ser ud, som de burde. Det kan være, at jeg spørger ind til en stigning i langtidsblodsukkeret i april, og de så kan fortælle, at de på det tidspunkt havde en skade i knæet, så de ikke kunne motionere. Patienterne kan på en helt anden måde være med i forståelsen af deres sygdomsforløb,« siger hun.

IT-løsningen gør det også muligt for behandleren at opfange nogle af de ting, som kan være lidt sværere for patienterne at snakke om, men som alligevel godt kan være meget vigtige.

Et eksempel kan være, at behandleren i almen praksis kan se, at en patient ikke har indløst en recept på noget medicin. Forklaringen kan være, at patienten meget simpelt ikke har haft råd til medicinen, og det derfor giver mening at skifte patienten over på en anden type af medicin, der ikke er nær så dyr.

»Tingene kommer meget hurtigt på bordet, når man kan se det sort på hvidt på skærmen, og så kan vi rette til, give mere individuel behandling og skabe bedre sundhed for patienterne,« forklarer Cathrine Dyrskov.

Bedre dialog

Cathrine Dyrskov fortæller også, at SAMBLIK-diabetes kan benyttes i samtalen mellem de sundhedsprofessionelle.

I mange lægehuse er der for eksempel ansat diabetessygeplejersker, som tager sig af patienterne med diabetes.

Hvis diabetessygeplejersken skal konferere med lægen og have vejledning til behandling, måske med henblik på at skifte den, kan både læge og sygeplejerske hurtigt danne sig et overblik, uden at de skal gennemgå en hel masse data.

»Vi kan på den måde meget hurtigere træffe en beslutning,« siger Cathrine Dyrskov.

Den grafiske fremstilling er helt fantastisk i forhold til at fortælle patienterne, hvad vi har tænkt os at gøre, og hvorfor vi har tænkt os at gøre det

Søren Gregersen, overlæge, Steno Diabetes Center Aarhus

Det samme gælder den anden vej, når den praktiserende læge skal have en dialog om en patient med en speciallæge på et diabetesambulatorium. Her kan både den praktiserende læge og speciallægen kigge på de samme grafer, uden at den praktiserende læge skal forklare en hel masse for at sætte speciallægen ind i en kompliceret patientsag.

»Det gør, at vi meget hurtigere kan komme frem til en individuel behandling. Vi ringer jo kun til speciallægerne, når vi skal have råd i forbindelse med en meget kompliceret patient, og der har vi, som tingene er nu, ofte behov for at forklare en masse ting for at fortælle, hvorfor patienten er kompliceret og for at få det bedste råd. Alt det har vi ikke behov for, når vi begge bruger dette system,« siger Cathrine Dyrskov.

Hurtigt overblik

Den samme holdning finder man på den anden side af bordet, hvor blandt andet overlæge Søren Gregersen fra Steno Diabetes Center Aarhus sidder. Han er ofte i den anden ende af røret, når praktiserende læger ringer for at få råd til en specifik patient.

Søren Gregersen har også afprøvet SAMBLIK-diabetes, og han fortæller, at IT-systemet udruster speciallægerne med den viden, som de skal bruge for at give praktiserende læger et kvalificeret bud på, hvordan de skal gå til en patient.

Meget af den viden har de ikke adgang til i dag, hvis ikke den praktiserende læge informerer dem om det.

»Vi kan hurtigt danne os et overblik over, hvilke behandlinger patienten har prøvet, og hvordan de har virket i forhold til at sænke langtidsblodsukkeret. Vi kan også få hurtigt overblik over blodtryks- og lipidsænkende behandlinger. Vi kan også se, hvilken dosis der er forsøgt, og med et godt overblik kommer vi ikke til at foreslå en behandling, som faktisk er blevet afprøvet før,« siger Søren Gregersen.

IT-system er kommet for at blive

På Steno Diabetes Center Aarhus har afprøvningen af SAMBLIK-diabetes også vist sig at være værdifuldt i forhold til, om patienten også har kontakt til andre afdelinger på hospitalet, hvilket multisyge patienter med type 2-diabetes ofte har.

»Det giver os et overblik over patientens samlede sygdomsbyrde, hvilket er vigtigt at tage i betragtning, når vi skal finde ud af, hvordan vi bedst behandler patienten. Og så er den grafiske fremstilling helt fantastisk i forhold til at fortælle patienterne, hvad vi har tænkt os at gøre, og hvorfor vi har tænkt os at gøre det,« siger Søren Gregersen.

Overlægen er ikke i tvivl om, at der er et stort behov for, at et system som SAMBLIK-diabetes bliver en fast del af tilgangen til patienter med diabetes, hvor det er et krav, at man som læge har et godt overblik.

»Det skal integreres i de IT-systemer, som vi arbejder med til daglig, og jeg tror også, at det inden for et par år bliver en fast del af vores IT-systemer,« siger Søren Gregersen.

Også relevant ved andre sygdomme

Cathrine Dyrskov håber i tillæg, at SAMBLIK-diabetes blot kommer til at blive det første af sin slags, og at der i fremtiden bliver lavet lignende systemer til at holde styr på andre typer af patienter med kroniske sygdomme.

Det kunne blandt andet dreje sig om patienter med KOL, der også ofte er multisyge med kompleks sygdoms- og behandlingshistorik. Det kan også dreje sig om kræftpatienter.

Patienter med mange komorbiditeter og høj grad af kontakt til sundhedsvæsenet gør det ofte sværere for praktiserende læger at bevare overblikket.

»Ofte sker der det, når en patient er i et forløb på hospitalet, at vi som praktiserende læger bliver koblet lidt af og ikke rigtig ved, hvad der sker med vores patienter, hvor de er henne, og hvornår de skal have den næste scanning eller næste kontrol på sygehuset. Der skal vi logge ind i deres journaler og læse os til det, hvilket tager tid, men her vil det være rart inden for en masse sygdomsområder, hvis vi i stedet kan danne os et hurtigt overblik via en letforståelig grafisk fremstilling,« siger Cathrine Dyrskov.

Pia Pinholt Munksgaard fortæller, at Region Midtjylland faktisk også er i færd med at udviklet et SAMBLIK-KOL, som forventes afprøvet i 2023/2024.