I morgen, fredag 29. april, præsenterer sundhedsminister Sophie Løhde (V), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening otte nye kvalitetsmål, der skal udgøre udgangspunktet for fremtidens kvalitetsarbejde i sygehussektoren, kommuner og almen praksis.
Målene er bredt formulerede og tænkt som en ramme for de lokale initiativer, hvis mål skal være at skabe værdi for patienter og borgere.
De otte nationale kvalitetsmål
Fredag 29. april, præsenterer sundhedsminister Sophie Løhde (V), Danske Regioner og Kommunerenes Landsforening mål for kvaliteten i sundhedsvæsenet, der skal bakkes op af en nationalt kvalitetsprogram.
1. Bedre sammenhængende patientforløb
2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
3. Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
4. Behandling af høj kvalitet
5. Hurtig udredning og behandling
6. Øget patientinddragelse
7. Flere sunde leveår
8. Mere effektivt sundhedsvæsen
»Regioner og kommuner forpligter sig til at leve op til målene, men på lokalt niveau kan de sætte egne mål og igangsætte egne kvalitetsinitiativer. I udgangspunktet er mål og indikatorer formuleret ud fra eksisterende data og medfører ikke yderligere registreringer. Men på sigt vil vi inddrage patienternes oplevelse af behandlingen mere,« siger seniorkonsulent i Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik under Danske Regioner, Mette Davidsen, og fortsætter:
»Vi bruger ofte eksemplet med prostatakræftpatienten. Vi måler i dag på overlevelse og komplet remission (tilsyneladende sygdomsfrihed, red.), men hvis han har problemer med vandladning og har mistet potensen, så kan det diskuteres, om behandlingen har været succesfuld. Det er et af de udviklingsspor, vi gerne vil følge i kvalitetsarbejdet.«
Mål om sammenhængende forløb
Af det materiale, som Kommunal Sundheds søstermedie Dagens Medicin har set, fremgår det, at ‘bedre sammenhængende patientforløb’ er et af de otte kvalitetsmål.
Sammenhæng kan f.eks. måles ved akutte genindlæggelser inden for 30 dage, ventetid til genoptræning og ajourførte medicinoplysninger.
Kvalitetsprogrammet er en videreudvikling af den tidligere regerings sundhedsstrategi ’Jo før — jo bedre’ og forventes implementeret i 2018.
Ministerierne og Kommunernes Landsforening deltager i styregruppen, mens andre faglige aktører involveres undervejs, f.eks. de kliniske databaser. Værdibaseret styring indgår desuden som et indsatsområde i ‘Borgernes Sundhedsvæsen’, som har ophæng i et bredt partnerskab med bl.a. patientforeninger.
Ny økonomisk styring
Ét af ønskerne med de nye kvalitetsmål er at gøre op med incitamentsstyringen af sygehusene, der belønnes økonomisk for hvor meget og hvor mange behandlinger, sygehuset kan gennemføre. I stedet skal fokus være på at skabe resultater for patienterne.
Flere regioner har eksperimenteret med nye styringsmodellet, og i Region Hovedstaden har Bornholms Hospital fået status af ‘frihospital’, hvor nye modeller kan afprøves.
»Vi vil gerne tage nogle af de bedste idéer og implementere dem i samarbejde med kommunen, de praktiserende læger og hospitalet. Det er med det udgangspunkt, at vi i projektet ikke skal tænke på afregning eller på, hvilke penge der hører til hvilken kasse, men udelukkende på, at patienten skal opleve bedre kvalitet og et sammenhængende forløb,« siger hospitalsdirektør Niels Reichstein Larsen.