Boformen Søparken i Rebild Kommune er et døgndækket botilbud for 20 borgere med betydelige og varige nedsatte funktionsevner både fysisk og psykisk. Beboerne har brug for både pædagogisk og sundhedsfaglige indsatser. Da Vivi Olesen blev leder af stedet for fire år siden, var der et stort behov for at øge opmærksomheden på systematik og retningslinjer i forhold til de sundhedsfaglige ydelser, fordi der skete fejl i medicinhåndteringen. »Patientsikkerheden var ikke i orden, og medarbejderne manglede retningslinjer, mistede arbejdsglæden og søgte...
