»Med udsigt til fire påbud fra Arbejdstilsynet kunne sommerens udsigt godt være bedre.« Sådan skrev ældre- og omsorgschef i Aarhus Kommune, Heidi Have, på LinkedIn i slutningen af juni. Men hvad får en ældre- og omsorgschef til at indvie alle i, at kommunens plejehjem har fået en række påbud af Arbejdstilsynet? »Jeg vil gerne være med til at tegne et sandfærdigt billede af ældreområdet, og jeg tror, at åbenhed på alle niveauer om de udfordringer, vi står overfor, er afgørende....
