Antipsykotisk medicin har en lang række bivirkninger hos mennesker med demens, heriblandt forhøjet dødelighed, risiko for blodpropper, slagtilfælde og hjerterytmeforstyrrelser. Alligevel får henved hver femte borger med demens antipsykotisk medicin. Andelen har ligget på samme høje niveau i en årrække trods mange tiltag for at nedbringe det. Ifølge ‘Den nationale demenshandlingsplan 2025’ skal forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens halveres inden 2025. Derfor udgav Sundhedsstyrelsen i foråret en ny guide til, hvordan plejehjem og kommuner kan arbejde med...
