Socialminister Mai Mercado (K) imødekommer kritikken fra blandt andet Danske Handicaporganisationer, Socialpædagogerne og Dansk Folkeparti og hiver 64 handicapinstitutioner ud af sundhedsreformen. De 64 institutioner er i dag regionale, men med sundhedsreformen er der lagt op til, at de skal være kommunale. Frygten er dog, at nogle af institutionerne ville lukke i den overgang på samme vis som med strukturreformen i 2007, hvor en del tilbud lukkede, da kommunerne hev deres borgere hjem. »Jeg vil sikre mig, at der ikke...