Roskilde opretter hygiejnekorps mod coronasmitte Sygeplejersker skal i nyt hygiejnekorps vejlede ansatte på social- og ældreområdet til at blive bedre til at hindre spredning af coronavirus.

Et nyt hygiejnekorps er kommet til Roskilde. Kommunen har oprettet det nye korps for at vejlede de kommunale ansatte, der fortsat er på arbejde, til at blive bedre til at hindre spredning af coronavirus. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Det er bl.a. sygeplejersker fra kommunens hjemmepleje, der er med i den nye enhed, fordi de grundet situationen ikke kan varetage deres normale arbejdsopgaver.

Cecilie Mathorne er kommunens hygiejneansvarlige sygeplejerske og er med til at uddanne og vejlede medarbejdere til de nye arbejdsgange.

»Jeg er glad for, at vi nu er et helt korps af medarbejdere, der kan vejlede ansatte særligt på børneområdet og på social- og ældreområdet. Der er en masse nye forbehold, som de ansatte er nødt til at tage hver dag for at undgå smittespredning,« siger Cecilie Mathorne til Sjællandske Nyheder.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.