Et enigt regionsråd har i dag valgt Stephanie Lose (V) til ny regionsrådsformand i Region Syddanmark. Stephanie Lose afløser Carl Holst, som træder ud af regionsrådet, fordi han ved folketingsvalget den 18. juni blev valgt ind i Folketinget. 32-årige Stephanie Lose har været medlem af det syddanske regionsråd i hele regionens levetid. I den nuværende valgperiode har hun været formand for Udvalget for Regional Udvikling og har tidligere beklædt formandsposter i både Innovationsudvalget, sygehusstrukturudvalget og det præhospitale udvalg. Venstres regionsrådsformand i...