»Ældre kan godt have den samme medicinstatus over år. F.eks. har antidepressiv en tendens til at blive en permanent behandling for ældre. Havde det været et ungt menneske, så havde man set tiden an, inden man overhovedet ordinerede medicinen, og man ville have fulgt op på det kort tid efter,« siger May Bjerre Eiby, plejehjemsejer.

Ejer af privat plejehjem: Læger har ukritisk tilgang til ældres medicinforbrug Ældres medicinforbrug vil kunne nedsættes ved mere opfølgning, siger plejehjemsejer. Formand for DSAM mener, at det er en svær opgave at løse, der kræver en mentalitetsændring hos lægerne.

Mange ældre døjer med kvalme, svimmelhed, gangbesvær og forstoppelse, men det er ikke kun alderdommen, der kan holdes ansvarlig. Ældre modtager medicin i store mængder, og det medfører bivirkninger, der sænker livskvaliteten, og det er et problem, mener plejehjemsejer May Bjerre Eiby. Hun tror, det skyldes, at ældre bliver medicineret ukritisk i forhold til yngre mennesker.

May Bjerre Eiby vurderer, at læger er mere påpasselige med at ordinere fast medicin til yngre patienter, og lægerne er samtidig bedre til at følge op på behandlingen og stoppe den igen. Denne påpasselighed og opfølgning ønsker hun også ville tilfalde den ældre generation.

»Det er en ukritisk tilgang, lægerne har, når medicinen ikke revurderes en gang imellem. Ældre kan godt have den samme medicinstatus over år. F.eks. har antidepressiv en tendens til at blive en permanent behandling for ældre. Havde det været et ungt menneske, så havde man set tiden an, inden man overhovedet ordinerede medicinen, og man ville have fulgt op på det kort tid efter. Denne slags revurderinger får de ældre ikke i tilstrækkelig grad,« siger hun.

Jeg synes dog ikke, man kan sige, at ældre mennesker bare får lov til at gå uopfulgte hen. Det er faktisk et af de områder, hvor vi prøver at gøre os bedre

Anders Beich, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

May Bjerre Eiby er uddannet sygeplejerske og kandidat i sygepleje. I 2016 oprettede hun Dagmarsminde, som er et friplejehjem for demente.

Hun har på sine to år som plejehjemsleder oplevet mange eksempler på beboere med lange medicinlister, der lider af svimmelhed, træthed og har faldtendenser. Hun finder det foruroligende, at så meget forskelligt medicin blandes, uden at kende konsekvenserne af kombinationen.

En svær opgave at løse

Praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, er enig med May Bjerre Eiby i, at mange ældre får for meget medicin over for lang tid, og at det kan være med til at sænke deres funktionsniveau. De lange medicinlister er dog ifølge Anders Beich en til tider kompliceret opgave at løse.

»Der ligger et stort arbejde forude i at rydde op i ældre menneskers medicinforbrug.

Det er meget nemmere at give folk noget medicin, end det er at tage det fra dem igen.

Vi har masser af retningslinjer, der siger, at hvis patienten fejler det her, så anbefales denne medicin, men der er ikke mange retningslinjer for at gøre det den anden vej rundt,« siger Anders Beich og tilføjer:

»Jeg synes dog ikke, man kan sige, at ældre mennesker bare får lov til at gå uopfulgte hen. Det er faktisk et af de områder, hvor vi prøver at gøre os bedre,« siger han.

At fjerne medicin kræver mod

Ifølge May Bjerre Eiby er den nuværende opfølgning ikke tilfredsstillende, bl.a. fordi den opfølgning, de ældre oplever, kun er på de indlysende farlige præparater. Lægerne glemmer, at patienterne også får bivirkninger af almindelig medicin som f.eks. hjertemedicin og vanddrivende.

Anders Beich begrunder lægernes afholdenhed med, at det kræver en god portion mod som læge at fjerne medicin fra en patient.

»Det kræver faglighed og overblik at turde tage medicin fra folk. Det lyder nemt, men det er slet ikke så nemt, når man er ude i virkeligheden. Fordi der er så mange kombinationsmuligheder, så er det et håndværk og et klinisk skøn, når man skal finde årsagen til en bivirkning, « siger Anders Beich.

Der er dog forandring på vej, siger han. Både myndigheder og læger er klar over, at dette område skal prioriteres i fremtiden, og derfor vil Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF), Sundhedsstyrelsen og de praktiserende læger ifølge Anders Beich indgå i et samarbejde i en ikke så fjern fremtid, ligesom polyfarmaci allerede indgår i de relevante emner for systematisk efteruddannelse i almen praksis.

Læger skal gennem en mentalitetsændring

Det er dog ikke nok blot at få styr på de ældres medicinlister, mener Anders Beich. Der skal samtidig sikres en fremtidig praksis, hvor ældre ordineres mindre medicin, og hvor seponering af medicin kan ske på tværs af sektorer.

Ansvaret ligger på både plejepersonalets skuldre, men også lægernes. De praktiserende læger har ansvaret for at holde notits med det her, men det er lige så meget plejepersonalet, der skal tage fat i lægerne og få dem til at følge op på de ældres medicin

May Bjerre Eiby, plejehjemsejer, Dagmarsminde

»Det er en mentalitetsændring, der skal til. Vi kan jo ikke rende rundt og tage medicin fra folk, hvis så andre speciallæger giver dem mere medicin, når patienten ser dem. Der skal på tværs af sektorer skabes forståelse for, at ældre patienter ikke skal have medicin efter alle vejledninger for enkeltsygdomme, det går slet ikke, for så risikerer vi at gøre mere skade end gavn. Det skal alle specialer jo bidrage til,« siger Anders Beich og tilføjer:

»Desværre er respekten for sådanne lægefaglige helhedsskøn ikke i høj kurs, og det er arbejdstungt, når man som læge forventes at dokumentere meget detaljeret, hver gang en retningslinje ikke følges. Desuden har vi ikke nogen stærk kommunikation om dette på tværs af sektorerne, når vi henviser til hinanden, og de praktiserende læger kan ikke løse det her problem alene.«

Plejepersonalet har også et ansvar

May Bjerre Eiby mener heller ikke, at dette udelukkende er de praktiserende lægers problem at løse. Hun mener også, at plejepersonalet bærer et ansvar i forhold til at blive mere kritiske over for medicineringen.

»Ansvaret ligger på både plejepersonalets skuldre, men også lægernes. De praktiserende læger har ansvaret for at holde notits med det her, men det er lige så meget plejepersonalet, der skal tage fat i lægerne og få dem til at følge op på de ældres medicin,« siger May Bjerre Eiby.

Anders Beich mener også, at plejepersonalet spiller en vigtig rolle, fordi befolkningen generelt bliver ældre og får flere sygdomme. Det stiller større krav til plejepersonale som observatører.

»Vi skal have mere og bedre uddannet personale til at observere de ældre borgere. Plejehjemmene bugner jo ikke med personale, der har lang sundhedsfaglig uddannelse. Der skal en vis faglighed til at lave ordentlige observationer og eventuelt kæde det sammen med medicinske bivirkninger og ordinationer. Så det kræver, at der bliver investeret i faglighed i plejegruppen,« siger Anders Beich.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.