Øget testkapacitet er ikke (hele) svaret på coronaflaskehals Når sundhedsvæsenet øger kapaciteten på coronatest, stiger efterspørgslen samtidig. De aktuelle ventetider imødegås derfor smartere ved at prioritere adgangen til test end ved at øge testkapaciteten, skriver VIVEs professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg.

Når man slår en stærekasse op på gavlen af huset, går der ikke længe, før en stær flytter ind. Slår man en kasse mere op ved siden af, flytter der er også en stær ind i den.

I sundhedsvæsenet dækker begrebet stærekasseeffekten over den mekanisme, at når behandling er en garanteret størrelse, så strømmer patienterne til – akkurat som de fjerede venner, når der slås en stærekasse op på gavlen.

Stærekasseeffekten har den konsekvens, at det er noget nær umuligt at beregne, hvor meget kapacitet der er tilstrækkelig for at mætte efterspørgslen, da denne flytter sig med udbuddet. Stærekasseeffekten ødelægger således statiske og naive beregninger af, hvor mange senge der skal til for at undgå overbelægning, og hvor mange operationer der skal være, for at ventelistegarantier kan overholdes.

Når kapaciteten ikke matcher efterspørgslen, så indtræder ventelister som prioriteringsmekanisme

Nu er testkapaciteten for COVID-19 også blevet et klassisk eksempel på stærekasseeffekten.

Er kapaciteten på 50.000 daglige test nok?

Regionerne er i øjeblikket i gang med at øge deres samlede testkapacitet, så sundhedssporet kan foretage 30.000 daglige test, og dertil kommer, at TestCenter Danmark i befolkningssporet arbejder på at kunne teste op mod 20.000 om dagen. Med en så betydelig testkapacitet på op mod 1.500.000 test om måneden burde der være kapacitet nok.

Det vil vise sig. Men uagtet den markante opbygning af testkapaciteten siden starten af epidemien er der mange steder betydelige udfordringer med at få testet inden for et rimeligt tidsvindue. Og når kapaciteten ikke matcher efterspørgslen, så indtræder ventelister som prioriteringsmekanisme.

Ventelister til coronatest er problematisk

Selvom ventelister af mange opfattes som en ‘retfærdig’ måde at prioritere på, så er det absolut ikke en uproblematisk måde at gøre det på.

Løsningen er som ofte før i sundhedsvæsenet en mere målrettet prioritering

For det første falder værdien af testen ganske betydeligt med tiden: Går der f.eks. 5-6 dage på at få en test inklusive svar, så vil svaret på testen være stort set værdiløst, da årsagen til, at man lod sig teste, på det tidspunkt typisk vil være forsvundet. Og selv hvis det skulle vise sig, at testen er positiv for COVID-19, så er vinduet for en effektiv smitteopsporing reelt også lukket.

For det andet er det meget dyrt at vente på test, da man ikke vil kunne gå på arbejde i den periode.

Målrettet prioritering af test kan løse problemet

Løsningen er som ofte før i sundhedsvæsenet en mere målrettet prioritering. Mange har nok oplevet, at en fra fodboldklubben, en fra barnets parallelklasse eller lignende er blevet testet positiv med COVID-19, og mange har i den forbindelse for en sikkerheds skyld testet hele familien, når man nu var i gang, selvom den eneste kontakt har været, at barnet tilfældigvis gik på samme skole.

En mere skærpet prioritering vil også kunne sikre, at de test, der bliver foretaget, sker hurtigere og dermed vil have langt større værdi

Eller endnu mere problematisk: Man er blevet testet for en sikkerheds skyld, fordi man skal besøge nogen i risikogruppen i den kommende weekend (hvilket i praksis tolkes temmelig bredt som ældre, overvægtige, gravide osv.)

Skal sundhedsvæsenets normale logikker ikke gælde corona?

COVID-19 kommer til at være blandt os i nogen tid endnu, og spørgsmålet er, om tiden er til, at nogle af sundhedsvæsenets mere normale logikker ikke også bør omfatte COVID-19 – altså at man sikrer en prioriteret adgang til coronatest for personer med mere reelle behov, før man tester frit og uden henvisning – uagtet symptombillede og risiko for sygdom. Det kunne f.eks. være pleje- og omsorgspersonale i kommuner, så man ikke risikerer, at store dele af den kritiske arbejdsstyrke venter hjemme i dagevis blot for at undgå, at man oplever det som uretfærdigt, at nogle kommer til hurtigere end andre.

En mere skærpet prioritering vil også kunne sikre, at de test, der bliver foretaget, sker hurtigere og dermed vil have langt større værdi. At bygge stærekasser til alle stære er altså både en dyr og upraktisk løsning.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.