Optimering af borgernære sundhedsfaglige indsatser diskuteres intenst i øjeblikket. Sundhed tæt på er ønskværdigt for mange, og det er et vigtigt greb i en tid med accelererede patientforløb på landets sygehuse og en aldrende population med stor sygdomsbyrde. 

De midlertidige døgnophold er en vigtig borgernær indsats, der især er målrettet borgere med særlige plejebehov. Men borgernes komplekse medicinske udfordringer stiller store krav til ressourcer og kompetencer. 

For at kunne optimere plejen og behandlingen på de midlertidige døgnophold er der brug for en kortlægning af de medicinske problemstillinger og komplekse udfordringer, som plejepersonalet møder. Vi opsummerer her fundene fra tre nye forskningsstudier, hvor vi har set på borgernes sygdomsbillede, medicinforbrug samt de udfordringer, der opstår omkring medicinhåndteringen, når borgerne kommer ind på et midlertidigt døgnophold.

Hvad er de midlertidige døgnophold?

De midlertidige døgnophold er i skrivende stund en kommunal indsats, der tilbyder kortvarig pleje og eventuelt videre behandling til borgere, som midlertidigt ikke kan klare sig i eget hjem. Det kan eksempelvis være efter en sygehusindlæggelse, hvor borgeren har behov for genoptræning eller fortsat behandling, før de kan vende tilbage til deres vante rammer. 

De midlertidige døgnophold dækker over alt fra rehabiliteringspladser til aflastningspladser som ikke nødvendigvis er underlagt særlige organisatoriske eller kompetencemæssige krav. 

Af de cirka 3.800 midlertidige døgnpladser i Danmark fordelt på 98 kommuner, dækker vores forskningsprojekt 14 kommuner og 11.424 borgere, som har opholdt sig på et midlertidigt døgnophold i perioden 2016 til 2023.

Ældre og multisyge fylder mest

De midlertidige døgnophold er ofte længere, end navnet ‘midlertidig’ antyder. Halvdelen af opholdene er længere end 24 dage, og for 25 pct. varer opholdet over 49 dage. I knap 10 pct. af tilfældene varer opholdet mindst 90 dage. Varigheden af opholdene er ens på tværs af de deltagende kommuner.

De midlertidige døgnophold huser ofte ældre borgere med flere kroniske sygdomme. Således er borgernes medianalder 81 år, der er en let overvægt af kvinder og flere er multisyge. Særligt hjerte- og lungesygdomme, neurologiske sygdomme og kræft fylder meget. 

For de fleste borgere (70 pct.) er indflytningen på et midlertidigt døgnophold forudgået af en sygehusindlæggelse, der typisk har været nødvendig på grund af vigende almentilstand eller akutte forværringer af underliggende kroniske sygdomme. 

Andelen der kommer til de midlertidige døgnophold fra sygehus versus eget hjem varierer dog stærkt fra kommune til kommune, med andele fra 90/10 (sygehus versus eget hjem) til 50/50. Det er komplekse sygdomsforløb, der varetages på de midlertidige døgnophold, hvilket understreges af, at 26 pct. bliver indlagt på sygehuset indenfor 30 dage efter indflytning på det midlertidige døgnophold, mens 14 pct. dør.

Meget medicin til mange borgere

Medicinhåndtering og ændring i medicinering udgør en væsentlig del af plejen på de midlertidige døgnophold. Dels bruger over to tredjedele af borgerne mindst fem forskellige lægemidler, allerede inden de flytter ind, mens 26 pct. bruger 10 eller flere forskellige lægemidler. Hele 70 pct. bruger et risikolægemiddel, såsom blodfortyndende medicin, stærk smertestillende medicin eller diabetesmedicin, hvor fejl i dispenseringen potentielt kan medføre alvorlige konsekvenser for borgeren.

Med de mange ændringer i medicinen hos de borgere, der er flyttet ind på de midlertidige døgnophold, er det måske ikke overraskende, at vores forskning dokumenterer hyppige udfordringer på netop dette tidspunkt.  

Derudover er der markante ændringer i borgernes medicinforbrug i månederne op til og efter indflytning. Særligt i måneden efter indflytning er opstart af ny medicin mange gange hyppigere end vanligt. For eksempel starter 49 pct. af borgerne i denne periode op på mindst et nyt risikolægemiddel.

Nyopstartet medicinen er i denne periode ofte udskrevet af sygehuslæger – formentlig i forbindelse med den indlæggelse, der leder op til indflytningen på det midlertidige døgnophold, men praktiserende læger udskriver ligeledes en væsentlig del.

Medicinrelaterede udfordringer

Med de mange ændringer i medicinen hos de borgere, der er flyttet ind på de midlertidige døgnophold, er det måske ikke overraskende, at vores forskning dokumenterer hyppige udfordringer på netop dette tidspunkt. 

Blandt 200 borgere, der overgik fra behandling på sygehuset til fortsat behandling og pleje på et midlertidigt døgnophold, var der hos 83 pct. af borgerne uoverensstemmelser mellem udskrivelsesnotater fra sygehuset og de oplysninger, plejepersonalet modtager. 

Disse uoverensstemmelser var ofte relateret til borgernes medicin og var en hyppig årsag til, at plejepersonalet måtte række ud til sygehuspersonale og praktiserende læger. Plejepersonalet på de midlertidige døgnophold havde i gennemsnit fem kontakter pr. borger af en sådan karakter i løbet af de første fem dage.

Mere viden er nødvendig

Med en kortlægning af borgernes komplekse medicinske problemstillinger og en beskrivelse af de udfordringer, der opstår i forbindelse med medicinhåndtering, når borgere flyttes mellem sundhedssektorer, bidrager vores forskning med vigtig viden, der forbedrer forståelsen af indsatsen omkring de midlertidige døgnophold. 

Men mere viden er nødvendig. Derfor har vi flere forskningsprojekter i støbeskeen, blandt andet et igangværende projekt, hvor vi interviewer ledere og medarbejdere på midlertidige døgnophold omkring deres arbejdsopgaver og den organisatoriske struktur omkring de midlertidige døgnophold. Dette forskningsprojekt vil blive offentliggjort i den nærmeste fremtid.