‘Winter is coming’

Har man set Game of Thrones, er man bekendt med udtrykket winter is coming, som ud over årstiden har den overførte betydning, at der er noget mørkt og ubehageligt i vente. Samme følelse får man, når man ser på udviklingen i antallet af smittede med COVID-19.

Håbet fra i sommer, hvor både førende epidemiologer og Statens Serum Institut vurderede, at man havde epidemien i et jerngreb, og risikoen for en anden bølge var lille, til vi nu er i en situation, hvor meget taler for, at en reel anden bølge af epidemien er under opbygning. Selv med skærpede restriktioner om mundbind og mindre forsamlinger, så ser vi formodentlig ind i en tid, hvor vi kan forvente flere og hyppigere udbrud af COVID-19.

Epidemiologerne har stadig svært ved at forudsige smittetryk

Heldigvis er lægerne i løbet af året blevet bedre til at behandle COVID-19, så der er lys i mørket, men spørgsmålet er, om vi som system er blevet tilsvarende bedre til at håndtere COVID-19.

Dårlige prognoser for, hvordan sygdommen ville udvikle sig, betød, at man i forsommeren reserverede uhensigtsmæssigt meget kapacitet til COVID-19-patienter, hvilket bl.a. medførte en markant pukkel af planlagte operationer,  en betydelig servicenedgang i de kommunale ældretilbud og et massivt ressourcespild i de nyetablerede tilbud, fordi de forventede patienter aldrig dukkede op.

Meget tyder desværre på, at epidemiologernes evne til at forudsige COVID-19 ikke har oplevet samme fremskridt som lægernes behandling af sygdommen

Meget tyder desværre på, at epidemiologernes evne til at forudsige COVID-19 ikke har oplevet samme fremskridt som lægernes behandling af sygdommen. Klog af skade laver Statens Serum Institut nu kun fremskrivninger 30 dage frem i tiden, hvilket trods alt begrænser, hvor meget man kan skyde forbi målet, men modsat også giver en temmelig kort planlægningshorisont.

Forudsigelige restriktioner er svært i en uforudsigelig verden

29. oktober 2020 deltog jeg i en høring i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg med baggrund i et ønske om at kunne udarbejde en mere mekanisk og dermed mere planlagt respons til ændringer til smittetrykket mv. Udfordringen er, at det på mange måder også er et ønske om at sikre mere forudsigelighed i en uforudsigelig verden. For en mere automatiseret respons for restriktioner, når smitten går op og ned, kræver både mere detaljeret viden om, i hvilket omfang kuren står i et rimeligt forhold til sygdommen, og hvilken effekt tiltaget har på den aktuelle smittespredning.

Når forsamlingsloftet sænkes, og færre mødes ude i byen, vil man så mødes under endnu mere smittefarlige forhold i hjemmet? Tilsvarende risikerer man også, at faste grænser hurtig forældes. Da man f.eks. satte restriktioner for hvilke lande, man kunne rejse til, gav grænsen på henholdsvis 20 og 30 smittede pr. 100.000 en vis mening. Siden er smitten i Danmark steget til ca. 100 pr. 100.000, og så virker de gamle grænser pludselig arbitrære og lidt ude af kontekst, da der nu er større risiko for at blive smittet i Danmark end i flere af de lande, vi ikke kan rejse til.

Er ingen fast strategi den bedste strategi?

En klar plan forudsætter også en klar strategi. Men reelt er det ikke entydigt, hvad den overordnede strategi er. Er fokus for strategien at sikre, at sundhedsvæsenet ikke bliver overbelastet, at undgå dødsfald der kan knyttes til COVID-19, eller at prøve at holde sammen på mest muligt, herunder bl.a. samfundsøkonomien, sundhedsvæsenet og fællesskabsfølelsen, indtil der kommer en vaccine?

En klar plan forudsætter også en klar strategi. Men reelt er det ikke entydigt, hvad den overordnede strategi er

Meget tyder på, at vi har bevæget os i retning af det sidste scenarie, men uden at det er kommunikeret entydigt. Og i en verden, hvor effekterne af de enkelte restriktioner ikke kendes særlig præcis, så kan strategien bedst betegnes som ‘muddling through’, altså en situation, hvor man er mere forsigtig, skærer lidt til hele tiden og rydder op.

Selv om muddling through for nogle kan virke uambitøs og uden klart lederskab, så er muddling through-strategien i praksis ofte den bedste og eneste reelle løsning, når vi er i en så omskiftelig situation som nu. Hvis man reelt ikke har tilstrækkelig viden til at lave den forkromede plan, så er det typisk spild af tid og kræfter at forsøge at udarbejde den.

Efter vinter kommer vår

Den kedelige virkelighed er desværre, at vi ikke har den gode opskrift på, hvordan opgaven bedst løses, eller viden om, hvordan det hele præcist ender, og derfor er det også svært a priori at lave en meget detaljeret rejsebeskrivelse.

Winter is coming – og vinteren vil utvivlsomt komme til at føles lang, men lige så sikkert er det også, at efter vinter kommer vår, og indtil da, er der næppe andet for, end at tage det som det kommer og forsøge at få det bedste ud af det.