Kommuner mangler data af en anden karakter Kommunerne registrerer mange data, men Inge Jekes, formand for de kommunale sygeplejersker, efterlyser flere data, der siger mere om kvalitet for borgeren.

De senere år har kommunerne opsamlet store mængder data. Det er de Kommunale Nøgletal, som giver mulighed for at sammenligne kommunernes økonomi, serviceniveau og baggrundsoplysninger om demografi mv. over tid og på tværs af kommuner, hvilket kan give rigtig god mening i forhold til prioritering.

Desuden er der KØS tal, det er data fra centrale sundhedsregistre, som bliver stillet til rådighed for kommunerne. KØS indeholder en enorm datamængde om borgernes brug af sundhedsydelser. I Kommunerne anvendes KØS til at udarbejde analyser og ledelsesinformation, bl.a. på genindlæggelser. Disse data så benyttes til at få undersøgt, hvorfor disse genindlæggelser sker, og hvordan de kan forebygges. De afledte initiativer af dette er f.eks. de opfølgende hjemmebesøg med praktiserende læge efter udskrivelse, akut sygepleje i kommunerne, fremskudt visitation etc. Alle udemærkede initiativer, som vi har meget få valide data på har effekt.

I Styrelsen for Patientsikkerhed kan der hentes antal af utilsigtede hændelser på, hvor mange borgere der er faldet i kommunen, hvor medarbejderne eller pårørende har indberettet, at borgerne falder. Men er antal af indberetninger så tegn på utilstrækkeligt pleje og behandling?  Måske er netop den kommune med mange indberetninger tegn på, at her arbejdes med patientsikkerhed, hvorimod den kommune som ingen indberetninger har, slet ikke har fokus på problemet. Her kunne kommune lige såvel erstattes af sygehus. Så data er fuldstændig uinteressante, hvis de ikke bliver anvendt i den rette sammenhæng.

Kommunale data er der masser af, men der mangler data i forhold til kvalitet, og det er måske ikke kun et kommunalt problem

Kommunerne har opsamlet store mængder data på, hvor mange timer – ja minutter – fru Jensen får til personlig pleje etc. Disse data er indsamlet i NPM tankegangen, så der er mulighed for prisudregning og udlicitering af offentlige ydelser.  Kommunerne stiller desværre ikke de samme krav til regionen, når regningen skal betales for den kommunale medfinansiering, det er fuldstændig umuligt at sige noget om, hvad patienten har modtaget af indsatser på et sygehus. De senere år er sygeplejen tilmed sat på minutter, så kommunerne ved, hvor mange minutter der bruges på sårbehandling, medicindosering m.m.

Kommunerne registrerer både den visiterede, disponerede og leverede tid – så det er ikke data, der mangler. Det kan dog være vanskeligt at sammenligne på tværs af kommunerne. Er kørsel medregnet, er dokumentationen foregået hos borgeren og dermed en del af den leveret tid, eller sker det på kontoret? Dette gøres ikke ens i de 98 kommuner. Alle disse tal siger noget om de økonomiske omkostninger, men absolut intet om den kvalitet, der leveres.

De data, vi mangler, er af helt anden karakter. Vi har f.eks. brug for at vide, hvordan er borgernes ernæringstilstand. Tidligere ph.d.-projekt med Slagelse Kommune som arena viste, at kun halvdelen at borgerne blev vejet ved første besøg, selv alle sygeplejersker ved, at underernærende syge og ældre har øget risiko for komplikationer, genindlæggelser og død. Derfor skal der indsamles data, så kvaliteten øges. Med den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje og kandidatuddannelsen (APN), har kommunerne i hvert fald de rette kandidater til at udføre dette arbejde, men det kræver vilje og ressourcer fra politisk side til at prioritere dataindsamling, som kan føre til bedre kvalitet for borgerne.

Så kommunale data er der masser af, men der mangler data i forhold til kvalitet, og det er måske ikke kun et kommunalt problem?

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.