Formand for fagligt selskab for kommunale sygeplejersker Inge Jekes synes, at hjemmesygeplejen bruger for meget tid på at få lov til at lave forskellige målinger som f.eks. infektionstal eller blodsukker hos borgeren. Hun er bange for, at problemet bliver forstærket under denne pandemi, og at sygeplejersker handler trods lovgivningen.

Kommunale sygeplejerskers formand: Vi ulejliger lægen med banaliteter Hjemmesygeplejen bruger for lang tid på at få lov af praksislæger til at måle eksempelvis infektionstal, mener formand for kommunale sygeplejersker. Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin fastholder, at det er lægens ansvar.

På en god dag kan det tage et minut. Den kommunale sygeplejersker ringer til en specifik borgers praktiserende læge, fortæller om sine observationer og lægen giver sygeplejersken lov til at måle borgerens infektionstal. På en mindre heldig dag kommer sygeplejersken ikke igennem til lægen, må tage hen til næste besøg og først flere timer efter er der kontakt mellem parterne, hvorefter sygeplejersken må tage tilbage for at foretage en infektionsmåling.

Vi ulejliger lægen med banaliteter, for det er ofte opgaver, som sygeplejersker har kompetencerne til at udføre, men som vi ikke har lov til

Inge Jekes, formand for fagligt selskab for kommunale sygeplejersker

Formand for fagligt selskab for kommunale sygeplejersker Inge Jekes synes, at hjemmesygeplejen bruger for meget tid på at få lov til at lave forskellige målinger som f.eks. infektionstal eller blodsukker hos borgeren.

»Det er et generelt problem, som bliver forstærket under denne pandemi. Vi skal prioritere vores ressourcer rigtig meget, og alt for ofte forstyrrer vi hinanden i denne proces og gør arbejdsgangene mere besværlige. Vi ulejliger lægen med banaliteter, for det er ofte opgaver, som sygeplejersker har kompetencerne til at udføre, men som vi ikke har lov til,« siger Inge Jekes.

Handler trods lovgivning

Hvis der kommer til at ske en masse udskrivelse af patienter fra hospitaler tidligere end normalt, for at hospitalerne kan tage sig af patienter med coronavirus, tror Inge Jekes, at kommunikationen på tværs af kommune og almen praksis bliver endnu vanskeligere.

»Almen praksis skal i et øget omfang bistå kommuner med tidlige udskrivelse, skriver Sundhedsstyrelsen, og praksislægerne får behandlingsansvaret. Det giver et øget pres på dem og jeg tror, det vil tage længere tid, før hjemmesygeplejen, som også har ekstra travlt, kan få svar på deres spørgsmål,« siger Inge Jekes.

»Jeg frygter, at når alle i det primære sundhedsvæsen får ekstra travlt, så kommer sygeplejersker til handle på trods af lovgivningen. De vil ikke ulejlige lægen med at bede om lov til noget, som de er meget sikre på at få lov til. De gør det bare for at sikre en mere effektiv brug af ressourcerne, selvom de arbejder på trods af lovgivningen,« fortsætter hun.

Hvis det stod til hende, skulle det i fremtiden være muligt for hjemmesygeplejersken, at kunne nøjes med et opkald til lægen, hvor værdier og observationer om tilstanden bliver givet videre, i stedet for i dag med to opkald, hvor første opkald er observationer og tilladelse til at måle værdier og andet opkald med værdierne.

»Det vil være mest hensigtsmæssigt, og det vil gøre arbejdsgangen hurtigere og kommunikationen mere effektiv. Der er behov for at se på et forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejerskerne,« siger Inge Jekes.

Grundlag for test er en lægelig opgave

I Dansk Selskab for Almen Medicin kan formand Anders Beich godt se, at det kan være frustrerende, at man som sygeplejerske kan udføre en relevant måling, men man har ikke lov til at gøre det, og samtidig kan man ikke få fat i lægerne, så man kan komme videre. Men han mener ikke, det betyder, at der skal ændres ved proceduren.

»Det gælder ikke om at få så mange oplysninger som muligt, men om at lave de rigtige observationer og målinger. Man kan måle alt muligt på alle mulige borger, men det er ikke sikkert, at de bidrager med noget konstruktivt. Det er kompliceret at forstå, hvornår der er det rigtige grundlag for at tage en test, og hvad man skal bruge værdierne til. Det er en faglig afklaring, som er en lægelig opgave,« siger Anders Beich.

Et organisatorisk kommunikationsproblem

Han er helt sikker på, at der er mange sygeplejersker, der har kompetencerne til at vurdere, hvornår det f.eks. giver mening at måle infektionstallet, og han kan godt se lokale aftaler for sig, hvor rammeaftaler vil være givende for arbejdsgangen og brugen af ressourcer. Men det betyder ikke, at det skal gælde for alle sygeplejersker.

Det gælder ikke om at få så mange oplysninger som muligt, men om at lave de rigtige observationer og målinger

Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

»Der er gode og dårlige eksempler på måden hjemmesygeplejersker henvender sig til almen praksis – og det er der helt sikkert også set fra den anden side. Sygeplejerskerne er generelt super gode til at observere og lave vurderinger af borgerens almene tilstand, især hvis de kender borgeren. Der er ikke noget bedre end en god dialog mellem sygeplejerske og læge om observationer og udredning af borgere,« siger Anders Beich.

Han ser det mere som et organisatorisk problem end et fagligt problem.

»Der er da ikke noget værre end at hænge i en telefonkø, det gælder jo begge veje, og det er katastrofalt, at vi ikke er blevet bedre til at kommunikere over sektorgrænser og snitflader i sundhedsvæsenet, som vi har talt om det i årtier. Det vil også være godt at udvikle bedre måder og klare indikationer for at administrere paraklinik ved sengekanten. Men det er nok ikke lige nu, vi skal udvikle, for i øjeblikket foregår alt på andre måder end normalt,« siger han.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.